Fysik

Magnetfelt om en ledning - hvorfor kan det ikke tiltrække blødt jern?

30. december 2011 af suzukien (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Som Ørsteds forsøg viser, går der et magnetfelt rundt om en ledning, der er tilsluttet en strømkilde. Men siden, at der er et magnetfelt, hvorfor kan en spole, så ikke titrække et materiale af blødt jern?


Brugbart svar (0)

Svar #1
31. december 2011 af hesch (Slettet)

Der er et eller andet galt, for det burde den gøre. Søm, papirclips, ølkapsler lader sig tiltrække af et magnetfelt. Om dette er frembragt af en stangmagnet eller af en leder med strøm, er ligegyldigt. Af en eller anden grund, som jeg egentlig ikke kender, lader rustfrit stål sig ikke tiltrække. Er det det du har anvendt som "blødt jern" ?

Hvis du anvender en luftspole, altså uden jernkerne, skal der jo mere end et par milliampere til at mærke virkningen, eftersom en jernkerne leder et magnetfelt ( B-feltet ) en faktor 1000 bedre end luft !

Er du sikker på, at du har viklet spolen rigtigt, altså sådan at strømmen løber samme vej rundt i alle vindinger ?

Prøv igen :)

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
04. januar 2012 af hesch (Slettet)

Har regnet på en luftspole:

Indre diameter = 15mm, Ydre diameter = 25mm, Bredde = 20mm

Du skal bruge en spoleform ( til brug i en RM14 kerne): Epcos produktnummer B65888N1012D1, der kan købes hos Farnell.dk med varenummer 1781871 ( 13 kr+moms+lev ).  Lakisoleret kobbertråd, 80m, diameter 0.3mm Ø, der kan købes hos Elextra.dk ( 89 kr+lev ).

Spoleform vikles med 60 vindinger/lag, 15 lag = 900 vindinger. Viklingsmodstand bliver ca. 15.3 ohm. Tilslut strømforsyning = 23 Vdc, herved fås en strøm = 1,5 A, hvilket giver 1,5*900 = 1350 Ampere-vindinger.

Dette giver en magnetisk induktion på ca. 0,05 Tesla ved spoleenden, hvilket skulle kunne løfte en ølkapsel.

OBS: Du må kun have tilsluttet spænding få sekunder ad gangen, da spolen ellers brænder af, ( optager ca. 34W ).

Så kører det !!  :)


Skriv et svar til: Magnetfelt om en ledning - hvorfor kan det ikke tiltrække blødt jern?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.