Er den amerikanske velfærdsmodel ikke bedst?

Nu betaler Amerikanerne langt mindre i skat, end vi gør her hjemme. Den danske velfærdsstat er langt bedre end den amerikanske, og det skyldes skatterne i DK.

Kære Krisserrisser.

Hvorvidt den ene velfærdsmodel er bedre end den anden, kan du få svar på, men det kommer an på din synsvinkel.
KasperHH har bestemt IKKE ret når han påstår at den danske velfærdstat er langt bedre. Det er den måske for hans ideologiske tankegang, men længere går den heller ikke.
Amerikanernes årsindkomst er omtrent den danske, forskellen brutto er ikke så stor, og der er mange jobs hvor lønnen herhjemme er langt højere.
Men i USA, er der mange faktorer som spiller ind, bla. skat, moms, leveomkostninger. Alle disse er markant lavere i USA, derfor vil man generelt i USA have en større netto indkomst. Men er du eks. læge, skal du betale enorme forsikringer, og have penge klar til advokater, der det nemt kan ende med du bliver sagsøgt for de mindste fejl, og der er tale om erstatninger af millioner af kroner.
Noget som velfærdsystemet i USA har, vi ikke kender til i herhjemme, er at man skal yde for at nyde. Helle Thorning Schmidt(s) kom ind på netop dette i hendes nytårstale. Hvilket er lidt pussigt, da det burde være Anders fogh, der skulle have nævnt det tilbage i 2001, men nej. I USA er det altså således, at man skal gøre noget ud af sig selv hvis man ikke vil evne ude på gaden. Om det så er at arbejde som gartner eller blive ingeniør, så skal du arbejde, ellers ryger du på gaden. I USA er det meste også brugerbetalt(hospitaler, skoler, osv.), men her må du ikke glemme at det ikke er et problem for amerikanerne at betale disse ydelser, da de betaler mindre i skat, og de betaler kun for den mængde de bruger disse ydelser og ikke en fast månedlig rate på deres indkomst. Modsat, kan du i vores velfærdsmodel, vælge at dovne den af, her betaler nemlig dem der arbejder. Vores velfærdsmodel har verdensstørste skatterate, på 60% skat, for dem der tjener mere end ca. 32000 månedligt. Vi foretrækker altså, at tage penge fra dem der yder, og give til dem der ikke gør. Derudover har vi også massere af afgifter og lig., på biler, mad, energi, så vores leveomkostninger ryger i vejret. Det betyder at vi er nød til at få en(på international plan) høj løn for at kunne overleve, mens vi egentlig lever i hvad man i USA groft beskriver som minimalisme, og hvad vi får for vores penge er også begrænset. Men det at vi har høje løninger på international plan er skyld i outsourcing, det kan ikke betale sig for virksomheder, at betale for den dyre arbejdskraft, når man kan få det langt billigere og mindst ligeså godt i udlandet. Når dette sker, så begynder vores velfærdssamfund at tynde ud, men ingen politikere vil være under magten når vi mister vores velfærdsydelser, så derfor sættes afgifter og skatter op, for at få de penge vi mistede fra outsourcing, og lig., til at bibeholde velfærdsydelserne. Dette har været igang siden Kina trådte frem og begyndte at åbne sine grænser for produktion osv., og det at vi er kommet i en økonomisk krise har kun gjort tingende værre. På et eller andet tidspunkt vil staten ikke kunne hente flere penge fra folks lommer for at dele dem ud igen, sammentidig med at antallet af folk på overførselsindkomst topper, vil vores velfærdsmodel bryde sammen. Der vil ikke være flere penge at bruge, eller hente, og vores velfærdsydelser bliver fjernet. De nedtrappes endda meget langsomt idag, da vi har nogle politikere, der tør at tage skramlen. Når dagen kommer bliver vores velfærdsmodel nød til at bøje sig for kapitalismen, det er der ikke noget at gøre ved. Hvorvidt du vil fremføre den ene  som bedre end den anden kommer så an på hvem du er, hvis du mener du har lysten til at arbejde hårdt og nå et hvis punkt så er den amerikanske model nok valget, men hvis du syntes at det kollektive samfund er mere attraktivt så vil du måske forblive hvor du er, på langt sigt er dog den amerikanske model bedre, måske ikke for den enkelte individ, men for staten er den amerikanske sejrende.
Note: Når jeg i starten gav kritik af KasperHH's post, er det ikke fordi jeg var uenig(eller enig for den sagsskyld), men fordi hans post er kun baseret på hans holdning.
Note: Kapitalisme bliver idag beksrivet som noget ondt, også pga. occupy wallstreet, men kapitalisme er basis for det samfund vi har idag, uden kapitalisme ville vi ikke have noget masse produktion, velfærd, teknologi, og massere af flere mennesker idag ville leve i kummerlige forhold.

Du heller ikke glemme faktum, USA har været den største økonomi i langtid med god grund, og hvis det ikke var fordi man ikke gav en løsning for den outsourcing af produktion de har foræret kina, ville de forsat være den største økonomi i meget længere tid.

Ekstra info, Kinas velfærds model, ligesom den danske bygger en økonomisk bobble, de investere penge i velfærd, masse byggerier, jobs, men der er ingen plan for hvordan de vil genvinde de penge de har investeret, og Kina trods størrelsen har ikke uendelige mængder af penge.

Younes.

Nu er BNP pr indbygger jo ikke ligefrem det mest relevante mål for velfærd i befolkningen. BNI er mere relevant i den sammenhængen. Omend det ikke er et direkte mål for velfærd.

Derudover er velfærd nok bedre målt ved at se på "human development indexet (HDI)" eller sammenligne "human kapital" på tværs af lande. 

Nogle ville måske også synes det er interessant at se på "Lorenz-kurven" for de enkelte lande når man sammenligner velfærd.

Velfærd er i mange sammenhænge en svær at definerer præcist.

#2

For at slå det fast, det har intet at gøre med min holdning. Om den amerikanske eller danske velfærdsmodel er bedst, er en subjektiv holdning. Man kan ligeledes også lave en sammenligning med "Gesselschaft og Gemeinschaft" principperne.

Men men men, det du skriver er en masse bøvl. Du skriver i dit indlæg, at "det ikke er et problem for amerikanerne at betale disse ydelser". Er det nu mon det?. Mig bekendt findes der rigtige mange fattige amerikanere, som ikke har råd til dette, og det tal udgør hver 6. amerikanere(1). Imodsætning til Danmark hvor vi har den universelle velfærdsmodel, bliver goderne omfordelt, og derved når velfærden ud til fleste mulige mennesker.

Med andre ord:

Den amerikanske velfærdsmodel er stor set  ikke eksiterende, da der brugerbetalingen på det hele. Er det velfærd, som gavner den enkelte selvtilfredshed?

Og tjek lige det her link: 

http://www.business.dk/oekonomi/danmark-topper-med-velfaerd

og det her

http://aniston.dk/den-lykkelige-dansker.45631.html

Fodnote:

(1) - http://politiken.dk/udland/ECE1443948/naesten-hver-6-amerikaner-er-fattig/

#4

Det kan godt være, at du vil forsvare socialisme, fordi det gavner de fattige, men er du klar over, at vi i dag lever i et samfund, hvor nogle betaler over 100 % af deres indkomst i skat? Synes du, at det er rimeligt?

http://avisen.dk/peter-betaler-109-pct-i-skat_13264.aspx

Astrid Lindgren skrev også engang en fortælling efter at have opdaget, at hun betalte 102 % i skat. Den hed Pomperipossa i Monismanien.

http://da.wikipedia.org/wiki/Pomperipossa_i_Monismanien

#5

Nu forsvarer jeg på ingen måde socialismen. Jeg stemte iøvrigt konservativt ved sidste valg ;)

Eksemplet om Peter kan du ikke bruge til noget. Du kan ikke drage nogen konklusion ud fra enkelt sag, hvor der tydeligvis er sket en fejl. Kom igen....

Kære KasperHH

Mit indlæg handlede mere om de to velfærdsmodeller og samfundsøkonomi, og ikke fokuserende på individer.
Dit link til politiken, er skeptisk, alle de 1/6 er ikke familier med børn. Der er mange faktorer der spiller ind som du åbenbart ikke har tænkt over. I USA er der omtrent ni millioner unge mellem tyve til de fyrreogtyve, største delen af alle disse er med i beregningen som fattige. De har omtrent samme levevilkår som andre jævnaldrende studerende og unge i resten af verden, men tæller med som fattige. Derudover består toogtyve procent af alle fattige i USA af personer under atten, da alle i folkeregistret tælles med. Antallet er fattige er stort, det kan vi godt blive enige om, men det at sige 1/6 af alle amerikanere er desiderede fattige der ikke kan opfylde deres behov er ligelovlig manipulerende. Fattigdomsgrænsen i USA er også betydelig høj, den ligger omkring de 11000kr om måneden. Bort fra det, er politikens artikel også fra krisetiden, så snart krisen har passeret, hvornår det så vil finde sted, vil tallene dale igen, også passer det egentlig også meget godt med velfærdsmodellens ideologi, man skal yde for at nyde. Den gennemsnitlige amerikaner med en tilsvarende folkeskole eksame tjener omtrent 12000kr om måneden, en tilsvarende person uddannet fra highschool tjener næsten det dobbelte, en bachelor uddannet tjener omkring de 40000kr om måneden, imens en kandidatuddannet vil komme til at tjene de 50000kr, det hele er gennemsnitstal. Kilde: http://www.census.gov/prod/2009pubs/10statab/income.pdf. Hvis vi var indepå netto indkomst, så ville der være mange flere fattige i Danmark, men der er igen mange variable der spiller ind. Undersøgelser viser at lidt over syv procent i USA har haft mindst et tilfælde i løbet af et år hvor de ikke kunne købe et ønsket fødevare produkt de havde behov for skyldende deres økonomiske tilstand. Det er ikke meget, men et grusomt tal er, at lidt over tre procent af den amerikanske befolkning ikke har nok penge til rådighed for at gå mæt i seng altså også folk der sulter. Folk i USA kan godt betale for velfærdsydelserne de har behov for, selvfølgelig er det ikke alle, men det er det eneste der er politisk korrekt at nævne. Du har vist fået på fornemmelsen af at jeg forsvarer den amerikanske model, hvilket jeg ikke gør, men dine angreb og konklusioner er forkerte. Den amerikanske velfærdsmodel er tilstedeværende, de giver den velfærd som dem der yder til samfundet ønsker at modtage, og resten bliver så brugerbetaling. Den fungerer fordi den er i overensstemmelse med den polistiske og demokratiske holdning, samt de værdier, som befinder sig i USA. Hvorvidt at det amerikanske system, er dårligt, fordi at mindretallet ikke bliver hørt, og at den består af to fløje og tre partier som egentlig overhovedet er indflydelsesrige, med massemedier eller organisationer som fox og olieselskaber der styrer den politiske dagsorden, kan diskuteres.

Younes.

#6

Hvis du stemte konservativt ved sidste valg, forsvarer du den konservative model og ikke den socialdemokratiske (socialistiske) model. Desuden nævnte jeg et eksempel, hvor Lindgren havde beregnet sin marginalskat, og den var over 100 %. I Norge indførte socialdemokraterne i 1970'erne en reel marginalskat på over 100 %, så det er et nordisk fænomen, at personer i skandinaviske lande kan få marginalskatteprocenter på over 100.

Forsvarer du det?

#8

Det gør jeg også.

De konservatives holdning til velfærd er, at velfærd ikke kan måles i penge, men i større grad på værdighed i relation til den enkelte borgers frihed.
De konservative mener, at værdig velfærd er, at kunne klare sig selv, og dem som ikke kan klare sig selv, skal have støtte og vejledning i at kunne klare sig selv. Det sidstnævnte er ikke muligt i USA.

Jeg kender ikke til, at Norge skulle have sat skatterne op til 100%. Det må være enkelte stående, og du kan ikke lave konklusioner ud fra dette. Men du må meget gerne komme med et link angående de norske skatter.

#7

Kære Younes.

Det er fint at du kender til velfærdsmodellerne, kan du nævne den tredje? Men i det her tilfælde er diskussionen, om hvilken en som er bedst. Dette kan bedst besvares ved at kigge på et individ plan.

Af personlig holdning kan jeg bedst lide danske velfærdsmodel, da den tager hånd om de svage i samfundet. Lige til din orientering, så er der faktisk mange udlændinge, som er dybt misundelig på den danske velfærd.

/kasper

#1

"Nu betaler Amerikanerne langt mindre i skat, end vi gør her hjemme. Den danske velfærdsstat er langt bedre end den amerikanske, og det skyldes skatterne i DK."

Det du gav, var et ukonkret svar med din egen holdning som udgangspunkt til en person, der efter svar på om et spørgsmål.
Hvad du måske bør foretage dig er, at angive sammenligning eller et konkret fænomen, og derefter vise personen forskellen og hvorfor det ene er bedre end det andet, og derefter diskutere ud fra hvad du har fremsat.

Jeg er ligeglad om hvad du syntes, og jeg er også ligeglad om selve diskussion, min hensigt i at deltage i dette indlæg var at undgå vildledelse af personer, på baggrund af dine påstande, af en eller andengrund virker det som om du tror jeg syntes opstemt om den amerikanske model, jeg mener ikke at kunne erindre at have tilkendegevet  min personlige holding, og det har jeg bestemt ikke i sinde at gøre.

Younes.

#9

http://www.180grader.dk/Politik/hvad-mener-en-ultraliberalist