Dansk

Ordsprog - Hvad betyder de??

07. januar 2012 af Hind151 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Er der nogen der kan forklare mig hvad disse ordsprog betyder:

 

"Du' ligeså trist som den sidste dreng på rød stue der altid venter"

"Det står i aktuel"

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. januar 2012 af Andersen11 (Slettet)

Det har vist ikke så meget med ordsprog at gøre.

Det sidste "det står i Aktuelt" har nok noget med en børneremse at gøre: http://www.denfri.dk/2011/03/under-den-hviiiide-bro-memes-i-skolegarden/


Brugbart svar (1)

Svar #2
07. januar 2012 af Andersen11 (Slettet)

Ved at google lidt finder man, at det første citat er en linie fra en sang "Hvad med dig selv" af Anden:

http://www.streetdirectory.com/lyricadvisor/song/cfepj/hvad_med_dig_selv/


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. januar 2012 af PeterAndersen1 (Slettet)

Det er nogle gode svar du kommer med Andersen11.

"Det man siger, er man selv, for det står i Aktuelt" er rigtigt nok en gammel børneremse, der stammer fra den nedlagte socialdemokratiske avis "Aktuelt" (lukkede i 2001). Der er nok ikke så meget vægt eller betydning bag børneremsen, der nok nærmere finder sin berettigelse i at den rimer, er nem at huske og i øvrigt understreger den opdragende regel, at man ikke bør tale dårligt om andre.

"Du' ligeså trist som den sidste dreng på rød stue der altid venter" er også rigtigt af Anden og henviser til de børn i børnehaverne eller andre daginstitutioner, der altid bliver hentet sent af deres forældre (hvilket kan være pinligt eller irriterende for nogle børn).

Hvis du vil læse mere om hvad deciderede ordsprog er, vil jeg anbefale denne side

Mvh. Peter Andersen

 


Svar #4
13. januar 2012 af Hind151 (Slettet)

Tusind Tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #5
18. marts 2021 af michaelphansen

Jeg kommer lige og blander mig her næsten 10 år efter.

"Det man siger, er man selv", er i min pædagogisk/psykologiske optik ikke så meget et ordsprog men mere en talemåde/leveregel som egentlig definerer essensen af projektion. 

"Projektion er, som psykologisk begreb, den mekanisme, hvor man ubevidst tillægger andre nogle af de egenskaber, som man selv har, og som man ikke vil være ved. Noget der ofte sker, i forbindelse med personens skyggesider eller i forbindelse med den maske man har tillagt sig i forhold til omverden"

Især hos børn ser man ofte at de projicere på et mere primitivt nievau. 

"Det man siger, er man selv" kan i denne sammenhæng tolkes som et "modsvar", "belysning" eller en "bevidstgørelse" af projektionen som finder sted. Det kan yderligere hjælpe det projicerende barn med at få øje på sine egen skyggeside hvilket kan være svært ellers.    

Om det har været intentionen bag sætningen den gang den blev født, at skabe en remse som hjælper barnet med at blive sig selv bevidst om uhensigtsmæssig projicering, ved jeg ikke, men umiddelbart bliver den stadig brugt i skolegården i 2021. 

  


Brugbart svar (0)

Svar #6
18. marts 2021 af michaelphansen

Samme koncept gør sig også gældende ved: Den som prutten lugte kan, det er pruttens ejermand", eller "tyv tror hver mand stjæler"

Og ved nærmere eftertanke er der sikkert mange flere remser som bygger på bevidstgørelsen af projektion. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
18. marts 2021 af Stygotius (Slettet)

Jeg vil også gerne blande mig et stykke tid efter spørgsmålet var aktuelt.

Ingen af de nævnte eksempler har noget med en remse endsige en børneremse  at gøre  men er blot talemåder eller ofte ytrede bemærkninger og hånende tilråb/udråb uden nogen egentlig (gennemtænkt) betydning, især de i #6 nævnte eksempler.

-For nu at forklare det oprindelige udtryk, ved mange sikkert at det kan være trist/flovt/pinligt for nogle børn at bliver hentet i børnehaven som den sidste af alle. Det giver en meget lav status i flokken. Det er naturligvis oprindelsen til udtrykket ......opfundet af dagbladet Aktuelt eller ej.

I øvrigt projicerer børn; de "projicere" ikke.(#5)


Skriv et svar til: Ordsprog - Hvad betyder de??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.