Matematik
rumgeometri
Hej alle.
Jeg skal bestemme et røringspunkt mellem en plan og en kugle.
Jeg er bare blevet lidt i tvivl: Jeg kender planens ligning, men hvordan finder jeg så planens parameterfremstilling? For den skal jeg vel bruge til at sætte ind i kuglens ligning?
Planens ligning er x-2y+2z=0
Svar #1
05. februar 2012 af anonymens (Slettet)
Er det det med at man skal finde tre punkter der ikke er på linjen?
Svar #2
05. februar 2012 af Andersen11 (Slettet)
Aflæs planens normalvektor n , kuglens centrum C, og kuglens radius r. En stedvektor til planens røringspunkt med kuglen er da et af de to punkter bestemt ved
OP = OC ± r·n/|n|
Ved at indsætte de to punkters koordinater i planens ligning, afgør, hvilket af de to punkter, der er røringspunktet.
Svar #3
05. februar 2012 af anonymens (Slettet)
Hvad er planens normalvektor for den ligning jeg har?
Jeg har fundet kuglens ligning til (x+1)^2+(y+3)^2+(z-2)^2=3^3
Er OP og OC to punkter eller to afstande?
Svar #4
05. februar 2012 af anonymens (Slettet)
opgaven er her. Det er opgave et og den hedder "Bestem koordinatsættet...."
Svar #5
06. februar 2012 af Andersen11 (Slettet)
#3
En normalvektor for planen aflæses af planens ligning til n = (1, -2 , 2) .
P er planens røringspunkt med kuglen, og C er kuglens centrum, så OP er stedvektoren til røringspunktet, og OC er stedvektoren til kuglens centrum.
Kuglens centrum har du bestemt til C(-1 , -3 , 2) og dens radius til r = 3. Man har da
OP = (-1 , -3 , 2) ±3 · (1/3 , -2/3 , 2/3) = (-1 , -3 , 2) ± (1 , -2 , 2)
Der kan derfor være tale om et af de to punkter (0 , -5 , 4) og (-2 , -1 , 0) . Ved indsættelse i planens ligning
x -2y +2z = 0
ses det, at kun punktet (-2 , -1 , 0) opfylder planens ligning. Røringspunktets koordinater er derfor
P(-2 , -1 , 0)
Skriv et svar til: rumgeometri
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
