Novelle i datid - Problem

Ja det kan du godt :)

Yes!! Tusind tak for svaret :D

Der skal ingen apostrof over o'et i "for"

Det var så lidt :)

Pronominer ord, der står i stedet for substantiver (det man måske stadig kalder grundled i folkeskolen); pro- (før) + nomen (nominalt led (grundledet = ord du sætter en/et foran)). Altså er "hans", "hendes" osv. pronominer. Og det gælder for alle pronominer - uanset type - at de ALDRIG kan bøjes i tid (tempus).

Det er kun udsagnsled/-ord (verber), der kan bøjes i tid.

Håber ikke, at det forvirrer yderligere.

winkel har desværre misforstået en hel del, og jo, -du forvirrer desværre andre en del.

1.  Det er ikke kun i folkeskolen man kalder noget for grundled. Det er en helt almindelig, dansk betegnelse for det der også hedder "subjekt".  Det er ikke det samme som "substantiv", som betyder navneord.

2.  Et grundled er ikke det man kansættet en/et foran. Det kan man også foran et genstands- og et hensynsled.

3.  Man kan ikke bøje et udsagnsled i tid. Et udsagnsled betegner en funkition i en sætning; et verbum er et medlem af en ordklasse, dvs. det material som udsagnsleddet er lavet af.

Man må ikke blande sætningsled og ordmateriale sammen.

1997yy: Se venligst bort fra dette, eftersom det nok vil forvirre yderligere. Jeg er blot nødt til at svare Stygotius.

Eftersom vedkommende (1997yy) går i 8. klasse, regnede jeg med, at en forklaring på universitetsniveau ville være at gå over niveau. Af den grund forsøgte jeg at huske, hvorledes betegnelserne anvendtes i min tid i folkeskolen. Beklageligvis lykkedes det ikke (selvom pointen om, at ordklassen ikke kan bøjes i tid, kom frem).

Men hvis jeg forstår dig ret, Stygotius, kan et udsagnsled (et verbal) ikke bøjes i tid? Eksempler på verbaler kan være: spise, sove, gå, løbe, koge, etc. Verbalets semantiske rolle er, at det betegner handlinger, tilstande, processer og begivenheder. Så igen: Et verbal kan ikke bøjes i tid? 

Og til dit andet punkt: Et grundled er et substantiv (altså et nominalt led, der hører til ordklassen substantiver). Den ordklasse kan iddeles i yderligere to underklasser, nemlig apellativer (fællesnavne) og proprier (egennavne). Eksempler på apellativer er levende væsener (fx hund, menneske), begreber (fx kærlighed, had) og genstande (fx æble, sol). Proprier betegner bestemte personer (fx Peter) eller steder (fx Middelhavet).

(Og ja man kan sætte en/et foran gestands- og hensynsled, men eftersom disse led ikke direkte vedrørte spørgsmålet, og at det var mit ønske, at vedkommende kunne blive bekendt med begrebet 'pronomen's betydning, var det irrelevant). 

Men med en BA i Dansk ved har jeg nok ikke ret. Og det har den seneste forskning jo nok heller ikke (derimod må gymnasielærerne så undervise i korrekt grammatik, som de selvfølgelig gør...)

Jeg håber ikke at winkel har en BA i dansk da det ville være katastrofalt for denne uddannelsesgrads ry og formodede respekt.

Kære winkel, du vrøvler desværre en hel del, og der er noget i grammatikken og syntakslæren du helt har misforstået.

Du har opsnappet en smule af et par "fine" sproglige betegnelser, men fået dem galt i halsen og i hvert fald ikke forstået dem.

Der er noget grundlæggende som du ikke har fået fat på. 

En BA burde kende forskellen på syntaktisk analyse og morfologisk analyse og desuden kende forskellen på en ordklasse og en sætningsfunktion. Naturligvis kan man ikke sætte en artikel foran et "sætningsled". Man kan gøre det foran et medlem af en bestemt ordklasse, nemlig et substantiv.

"substantiv" og "subjekt" er ikke det samme.

Verbal og verbum er ikke det samme.

At bruge disse ord i flæng er som at sammenligne et tag med teglsten.

Endvidere: Nej, et verbal kan ikke bøjes i tid. Et verbum kan bøjes  i tid, men selvfølgelig ikke et verbal.

Nej igen: Man kan ikke sætte en/et foran et genstandsled.

"Jeg kan godt  lide  at gå i skoven   Kan man sætte en/et foran "at gå i skoven"  her???   Man kan evt. sætte en/ et foran det substantiv  udgør genstandsleddet, men det er en helt anden sag.

Det giver ingen mening at tale  "et verbals semantiske rolle". Et verbum kan have et semantisk indhold, men et verbal kan ikke.

Indrømmelse: Ja, jeg byttede om på substantiv/subjekt og verbum/verbal. Tak for afklaringen!!! - Og mht. en/et foran genstands-/hensynsled mv. beklager jeg, at det ikke fremgik tydeligt, at jeg mente nominalet. Mht. "rolle" og "indhold" må den diskussion om ordkløveri blive en anden gang. Men ja, at lave disse fejl har vel for bestandigt ødelagt dansk-studiets ry og "respekt". Men jeg vil stoppe min vrøvlen med et citat fra dig, hvor du modsiger dig selv (eller beviser, at du (heller) ikke har styr på grammatikken):

2.  Et grundled er ikke det man kansættet en/et foran. Det kan man også foran et genstands- og et hensynsled.

Og husk: KONSTRUKTIV kritik fremfor nedladende.... :)

Jeg er ked af at jeg måske har udtrykt mig unødigt  nedladende.

"Diskussion om ordkløveri" ?????????        -hvad menes der ?

- - -Ord (medlemmer af en ordklasse) er det materiale som en sætning er lavet af.

Sætningsled er de "roller" eller, bedre, funktioner som disse ord spiller i en syntaktisk sammenhæng.

Et verbal kan således udgøres af et verbum, og et adverbial kan udgøres af et adverbium ( og desuden mange andre ting).

Et og samme ord kan desuden udfylde flere funktioner (dog ikke samtidig). 

Eks. Ordet "som" kan være en konjunktion som i "Hun er lige så klog som ham", og det kan være en præposition som i "Jeg elsker dig lige så meget som (jeg elsker) dig."

(En form af) et verbum kan således være subjekt, objekt, styrelse for en præposition, verballed, subjektsprædikativ, objektsprædikativ. Disse funktioner har intet at gøre med hvilke ord det er, som udfylder dem.

Man kan sammenligne med forholdene på et teater. En skuespiller er materialet, og rollen er sætningsleddet. Som en mand ikke kan udfylde en kvinderolle, kan en præposition ikke være verballed. De to ting må holdes skarpt adskilt.

"Jeg har ikke styr på grammatikken"  ?? Hvor ?

Hvis der hentydes til "Et grundled er ikke det man kansættet en/et foran" i #6, gør man nok klogt i at kunne skelne mellem sprogfejl og skrivefejl.

Ja, korrekt. Det gør man nemlig klogt i......