Studievejledning
Flere spm. om reformen!
17. august 2005 af
JGH (Slettet)
1) Tilsyneladende er grundforløbet ikke ens. Da min studieretning hedder Samf A, EØ C har jeg 4 moduler (á 90 min) per 14. dag, mens min ven, der har Mat A, Fys B og Kemi B har 3 moduler per 14. dag. Til gengæld har han tre moduler Fys, mens jeg kun har to. Hvad sker der for dem? De har jo 50% mere fysik i forhold til mig, altså på ugebasis. HVIS jeg nu gerne ville skifte, ville jeg jo vide mindre om fysik i forhold til dem.
2) Videre fra det første spørgsmål: Er der så endnu større forskel, hvis jeg skifter til en anden ungdomsuddannelse? På ug.dk står der, at man skal have fx afsætning på mindst B-niveau, hvis man tager HH. SÅ bliver man vel nødt til at have faget det første år? Eller er det det komplet umulige forløb (sic!), hvor man har både A og B på samme tid?
3) Skal man til skr. eksamen på eng B?
Desuden fik vi at vide i dag, at det også var 3-årigt, hvilket jeg personligt synes er rimelig upraktisk, fordi dem, der så har det på A, nok vil kede sig i timen – eller dem, der har det på B vil synes, at det er for svært. Jeg kan stadigvæk ikke se, hvordan læreren skal kunne styre det.
Jeg vil ikke være forsøgskanin! I det mindte kan de gennemtænke det lidt bedre, i stedet for at gennemtvinge en reform 'mette vunds.'
2) Videre fra det første spørgsmål: Er der så endnu større forskel, hvis jeg skifter til en anden ungdomsuddannelse? På ug.dk står der, at man skal have fx afsætning på mindst B-niveau, hvis man tager HH. SÅ bliver man vel nødt til at have faget det første år? Eller er det det komplet umulige forløb (sic!), hvor man har både A og B på samme tid?
3) Skal man til skr. eksamen på eng B?
Desuden fik vi at vide i dag, at det også var 3-årigt, hvilket jeg personligt synes er rimelig upraktisk, fordi dem, der så har det på A, nok vil kede sig i timen – eller dem, der har det på B vil synes, at det er for svært. Jeg kan stadigvæk ikke se, hvordan læreren skal kunne styre det.
Jeg vil ikke være forsøgskanin! I det mindte kan de gennemtænke det lidt bedre, i stedet for at gennemtvinge en reform 'mette vunds.'
Svar #1
17. august 2005 af JGH (Slettet)
Nå ja, jeg har et til spørgsmål:
4) Er der forskellig klassekvotient på de forskellige gymnasier? På min må man fx højst være 29 elever, mens de på et andet er 35 fra starten af på den samme studieretning (der er så to, der er er droppet ud allerede). 29 er ret meget, i hvert fald i forhold til folke, 35 = folk, der ikke har noget sted at sidde.
4) Er der forskellig klassekvotient på de forskellige gymnasier? På min må man fx højst være 29 elever, mens de på et andet er 35 fra starten af på den samme studieretning (der er så to, der er er droppet ud allerede). 29 er ret meget, i hvert fald i forhold til folke, 35 = folk, der ikke har noget sted at sidde.
Svar #2
17. august 2005 af allan_sim
#0.
1) Ethvert fag på sit givne niveau tildeles en fast mængde uddannelsestid. Hvis dit gymnasium har planlagt med forskellige antal moduler for foreløbige fys-B og fys-C, så vil der blive justeret for evt. skiftere. Men spørgsmålet er svært at svare på, uden at man kender gymnasiets konkrete planlægnigsstrategi. Har du spurgt din egen studievejleder?
2) Du er selv ansvarlig for at læse op i de fag, der indgår i grundforløbet på en uddannelse, som ikke indgår på en anden uddannelse - så ja...
Fag kan generelt køres som turboforløb, så et B-niveau kan godt planlægges over kortere tid. Jeg kan dog ikke påstå. at jeg ved noget om planlægningen af HH-studieretningerne.
3) Ja, du skal til skriftlig eksamen i engelsk-B, hvis du ikke tager det på A. Fra bekendtgørelsen:
"§ 121. Alle elever aflægger skriftlig prøve i fag på A-niveau, undtagen historie.
Stk. 2. Såfremt en elev ikke har engelsk A, skal eleven aflægge skriftlig prøve i engelsk på B-niveau.
"
B og A kan som tidligere nævnt samlæses. Det vil være forskellige ting, man beskæftiger sig med, og der kan være forskellige lærere på. Så det er ikke tilfældet, at B-folkene vil finde det for svært, eftersom undervisningen er B. For folk der samtidig har A må man jo så forsøge at planlægge anderledes ved f.eks. at differentiere arbejdsspørgsmål og lignende.
Betingelserne er, som de er - prøv at få det bedste ud af det ved faktisk at give fag, reform og lærere en chance for at føre det ud i livet.
4) Ja, det er der. I den nye reform er der ikke længere fastsat maksimale klassekvotienter.
To generelle bemærkninger:
- Giv tingene en chance. Ellers kommer det i hvert fald ikke til at fungere.
- Giv et bud på hvordan man gennemfører en så gennemgribende reform, uden at de første årgange til en vis grad vil være forsøgskaniner?
1) Ethvert fag på sit givne niveau tildeles en fast mængde uddannelsestid. Hvis dit gymnasium har planlagt med forskellige antal moduler for foreløbige fys-B og fys-C, så vil der blive justeret for evt. skiftere. Men spørgsmålet er svært at svare på, uden at man kender gymnasiets konkrete planlægnigsstrategi. Har du spurgt din egen studievejleder?
2) Du er selv ansvarlig for at læse op i de fag, der indgår i grundforløbet på en uddannelse, som ikke indgår på en anden uddannelse - så ja...
Fag kan generelt køres som turboforløb, så et B-niveau kan godt planlægges over kortere tid. Jeg kan dog ikke påstå. at jeg ved noget om planlægningen af HH-studieretningerne.
3) Ja, du skal til skriftlig eksamen i engelsk-B, hvis du ikke tager det på A. Fra bekendtgørelsen:
"§ 121. Alle elever aflægger skriftlig prøve i fag på A-niveau, undtagen historie.
Stk. 2. Såfremt en elev ikke har engelsk A, skal eleven aflægge skriftlig prøve i engelsk på B-niveau.
"
B og A kan som tidligere nævnt samlæses. Det vil være forskellige ting, man beskæftiger sig med, og der kan være forskellige lærere på. Så det er ikke tilfældet, at B-folkene vil finde det for svært, eftersom undervisningen er B. For folk der samtidig har A må man jo så forsøge at planlægge anderledes ved f.eks. at differentiere arbejdsspørgsmål og lignende.
Betingelserne er, som de er - prøv at få det bedste ud af det ved faktisk at give fag, reform og lærere en chance for at føre det ud i livet.
4) Ja, det er der. I den nye reform er der ikke længere fastsat maksimale klassekvotienter.
To generelle bemærkninger:
- Giv tingene en chance. Ellers kommer det i hvert fald ikke til at fungere.
- Giv et bud på hvordan man gennemfører en så gennemgribende reform, uden at de første årgange til en vis grad vil være forsøgskaniner?
Svar #3
18. august 2005 af JGH (Slettet)
1) Jeg har ikke haft chancen for at tale med dem, men imidlertid har jeg fundet ud af det. Det var åbenbart en fejl i skemaet.
2) Okay... men jeg skifter sikkert ikke alligvel, fordi det er en god klasse.
3) 4) Fint.
Jeg lukkede bare lidt galde ud forleden dag, det var ikke så meget pga. reformen som jeg gav udtryk for. Det er lidt forvirrende, og når man spørger lærerne, ved de nogle gange ikke hvad de skal svare, deraf galden.
Men mange tak for hjælpen igen.
2) Okay... men jeg skifter sikkert ikke alligvel, fordi det er en god klasse.
3) 4) Fint.
Jeg lukkede bare lidt galde ud forleden dag, det var ikke så meget pga. reformen som jeg gav udtryk for. Det er lidt forvirrende, og når man spørger lærerne, ved de nogle gange ikke hvad de skal svare, deraf galden.
Men mange tak for hjælpen igen.
Svar #4
18. august 2005 af allan_sim
#3. Jeg kan sagtens forstå din forvirring, og der er mange uhensigtsmæssige knaster, som må løses hen ad vejen - nogle af disse er af en natur, som kræver, at man afventer jeres endelige valg. Det eneste jeg kan berolige dig med, er, at langt de fleste lærere vil gå langt for at få undervisningen til at fungere bedst muligt under de nye forhold :-)
Skriv et svar til: Flere spm. om reformen!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.