Matematik
ligninger med to ukendte
Hej, jeg har problemer med denne her opgave.
Summen af et tal X og det dobbelte af et andet y er 35. Forskellen mellem y og det dobbelte af X er 15.
a. Skriv de to udsagn som ligninger
b. Løs ligningssystemet og find tallene.
Håber i kan hjælpe :)
Svar #1
24. marts 2012 af Andersen11 (Slettet)
"Summen af et tal X og det dobbelte af et andet y er 35": X + 2Y = 25
"Forskellen mellem y og det dobbelte af X er 15": Y - 2X = 15
Løs nu ligingssystemet.
Svar #3
24. marts 2012 af mette48 (Slettet)
Summen af et tal X og det dobbelte af et andet y er 35. Forskellen mellem y og det dobbelte af X er 15.
Der er 2 forskellige ligninger der opfylder ovenstående
#1 har skrevet det ene sæt, her er det andet:
Summen af et tal X og det dobbelte af et andet y er 35. x+2y=35
Forskellen mellem y og det dobbelte af X er 15. 2x-y=15
Svar #4
24. marts 2012 af SuneChr
"Forskellen mellem" ja, hvordan skal dén fortolkes? Kommutativ eller ej?
Jeg hælder nu til version # 1 (Der er dog en mindre tastefejl < 25 >)
Der er vel kun én løsning
x og y resp. { 1 ; 17 }
Svar #5
24. marts 2012 af mette48 (Slettet)
Hvad er der galt med løsninger (13,11) den passer med opgaveteksten.
Svar #6
24. marts 2012 af SuneChr
"Forskellen mellem" falder i forbindelse med subtraktion mest naturligt at tolke som at
minuend har første prioritet i eftersætningen.
Svar #8
24. marts 2012 af Andersen11 (Slettet)
#4
Ja, jeg lavede klart en tastefejl i #1 :
x + 2y = 35
y - 2x = 15
med løsningen (x , y) = (1 , 17) .
Jeg havde selv fortolket "forskellen mellem a og b" som "differensen mellem a og b", dvs. som (a - b), som også SECC er inde på i #4 og #6. Sprogligt er forholdene nok mere afslappet, så "forskellen mellem a og b" kan fortolkes i daglig tale som |a - b|, idet det sikkert sprogligt falder de fleste mere naturligt at benytte ikke-negative tal. Men her drejer det sig om en matematisk opgave.
Vælger man i stedet at løse det andet ligningssystem
x + 2y = 35
y - 2x = -15
får man løsningen (x , y) = (13 , 11)
Svar #9
24. marts 2012 af SuneChr
Er valget frit, skal relationen "forskellen mellem" da være:
∀ a, b ∈ R : "forskellen mellem" a og b = a - b ∨ "forskellen mellem" a og b = b - a
⇔ "forskellen mellem" a og b = |a - b| .
Er denne officielt ratificeret? - Jeg ved det ikke.
Svar #10
24. marts 2012 af mette48 (Slettet)
Det er en folkeskole opgave.
Ministeriet har flere gange lavet prøveopgaver, hvor der er 2 løsninger, tilsvarende denne opgave. Rettevejledningen har gjort opmærksom på at begge løsninger skal angives for at der kan tildeles fuldt pointtal.
Jeg er enig med #7
Skriv et svar til: ligninger med to ukendte
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
