Kemi

Et lidt anderledes kemi spørgsmål.

21. august 2005 af Julianne (Slettet)
Det kan godt være at følgende slet ikke giver mening. Jeg taler kun ud fra den viden, jeg har.

Hvis grundstoffer praktisk talt er ubrydelige, kan man så godt sige, at det carbon-atom, jeg lige har spist, kan stamme fra millioner/milliarder af år siden?
Hvis carbon er et dårlig eksempel, så indsæt da et andet.
(Giver det mening?)

Brugbart svar (0)

Svar #1
21. august 2005 af KemiKasper (Slettet)

Ja det er sjovt at tænke på ik :D
Og de blir aldrig for gamle!

Brugbart svar (0)

Svar #2
21. august 2005 af Waterhouse (Slettet)

Jada. De kulstofatomer du lige har spist blev lavet i en stjerne for masser af milliarder år siden, og har indgået i kredsløb lige siden Jordens skabelse.

Kan ikke huske citatets ophavsmand, men "Vi er allesammen børn af stjernestøv" er da lidt sødt. :)

Svar #3
21. august 2005 af Julianne (Slettet)

Okay. Kan man på en-eller-anden måde daterer, hvor gammelt et givet atom er?

Brugbart svar (0)

Svar #4
21. august 2005 af KemiKasper (Slettet)

nej

Svar #5
21. august 2005 af Julianne (Slettet)

Kan man så forestille sig, at man engang finder ud af det?

Brugbart svar (0)

Svar #6
21. august 2005 af KemiKasper (Slettet)

Næppe. Atomerne ændrer sig jo ikke fordi de har et par år på bagen :)

Svar #7
21. august 2005 af Julianne (Slettet)

Hmm.
Jeg vender tilbage, hvis der er flere spørgsmål.

Brugbart svar (0)

Svar #8
21. august 2005 af KemiKasper (Slettet)

heh det gør du bare :)

Svar #9
21. august 2005 af Julianne (Slettet)

HVIS man en dag finder en metode, hvorpå man kan isolere og 'stoppe' elektroner, ville man så kunne undersøge dens struktur?
Jeg tænker på, at den måske har 'årringe' eller er 'frynset' i kanterne pga. alder. (Jeg tænker mest på elektroner, fordi de er mest udsat mht. bindinger, mens nukleroner jo har det så mageligt derinde i midten)
Men i princippet burde mængden af atomer vel være konstant, hvis universitet altså ikke er uendeligt.
Så derfor vil alle elektroner have de samme 'årringe'... og dog. I det mindste vil man kunne se, hvor meget et elektron har indgået kemiske forbindinger.

Brugbart svar (0)

Svar #10
21. august 2005 af KemiKasper (Slettet)

Heh nej. Elektronen ændrer sig ikke. Det er en elementarpartikel og kan ikke brydes ned til noget der er mindre.
Mængden af atomer behøver ikke være konstant. Tænk på kernereaktionerne fusion og fission.

Brugbart svar (0)

Svar #11
21. august 2005 af Duc_de_monde (Slettet)

Hr. lærer ;)

Hvad forårsager reaktion jf. aktion?

- Her udelukker jeg den simple model, hvor den ene kugle i et tomt rum "skubber" den anden kugle, hvorved den anden kugle nødvendigvis må påvirke modsat med samme kraft.

Svar #12
22. august 2005 af Julianne (Slettet)

#9 Nøj, hvor jeg tåger. Jeg tror, at 75% af min udnyttede hjernekapacitet bliver brugt om morgenen og derefter går det bare ned. Om aftenen må det være 25%. Godt jeg laver lektier om eftermiddagen.

#10 Men det er vel ikke alle atomer, der laver kernereaktioner.
Men tilbage til dem, der gør: Kan man så forestille sig, at vi om lang lang lang tid ikke har mere atomkraft? Vi har altid fået at vide, at det er en vedvarende energikilde.
Nå, nu er det vist fysik.

Brugbart svar (0)

Svar #13
22. august 2005 af Norn (Slettet)

#12 Hehe... Ja det kan man vel godt! Men det tager jo nok LANG tid før man har fået fissioneret alt det som fissioneres kan (hvormed vi får et energiudbytte: antal nukleoner>56) her på jorden.
Før eller siden finder vi jo nok også ud af at lave energi ved fussion. Alt skal vi også have fussioneret alle stoffer med et neukleon antal under 56 :) Sikke meget jern vi ligepludselig får på jorden...

Svar #14
22. august 2005 af Julianne (Slettet)

#13 Så det er en vedvarende energikilde?

Brugbart svar (0)

Svar #15
23. august 2005 af Norn (Slettet)

Hmm... ja på sin vis! Atomenergi vil altid eksistere så længe der er atomer tilstede!

Jeg husker det som om jeg har læst, at alle urandepoterne vil være udtømt (koncentrationerne af uran bliver så lav, at det ikke kan betale sig at udvinde det) om 30-40 år, men dette er jeg ikke helt sikker på! Prøv at søge på wikipedia.org! Du kan helt sikkert finde mere om det der.

Skriv et svar til: Et lidt anderledes kemi spørgsmål.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.