Nogen der kan komme med en forklaring på flg.

Sikkert fordi man regner med at vandet bliver varmet  ca. 4 grader op under forsøget.

Under forsøget vil vandet modtage varme fra omgivelser, hvis vandet er under stue temperatur, og det vil afgive varme, hvis det er over stuetemperatur. Hvis du ved start af forsøget ligger 2 grader under og efter forsøget liger 2 grader over stuetemperatur, udkompenserer du ( cirka ) denne fejlkilde.

Okay. 

Men jeg forstår bare ikke, fordi den vil afgive eller modtage varme, når tem. er under eller over stuetem...?

jeg tror ikke jeg har forstodet det.

Kunne du prøve at forklare det igen...

#3

Hvordan opvarmer du loddet, og hvordan måler du loddets temperatur?

Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at du opvarmer loddet til en kendt temperatur, for eksempel ved at koge det ( 100 C^o ).

Du banker loddet i bordet for at vanddråber rystes af.

Ved siden af har du et kar med kendt vandmængde og med kendt temperatur ( stuetemperatur - 2 C^o ). Du aflæser at denne temperatur er korrekt, og venter 5 minutter. Du sænker herefter det tørre lod ( 100 C^o ) ned i karret med vand, venter 5 minutter, og måler så vandtemperaturen. Ud fra temperaturstigningen i vandet i karret ( formodentligt ca. 4 C^o), skal du nu bestemme loddets varmefylde.

Men under forsøget, hvor meningen var, at vandet i karret alene skulle stige i temperatur på grund af det varme lod, har vandet desuden udvekslet varme med omgivelserne, ( karrets omgivende stuetemperatur ), og dette indebærer en fejlkilde. Men hvis du bringer fejlen til at bestå i, at karvandet opvarmes af omgivelser i 5 minutter, og herefter afkøles af omgivelser i 5 minutter, grundet at vandet er under omgivelsestemperatur ( stuetemp - 2 C^o ) i 5 min og herefter over omgivelsestemperatur ( stuetemp + 2 C^o ) i 5 min, så ophæves denne fejlkilde ( cirka ). Altså du måler mere korrekt, med nøjagtigere resultat til følge.

PS: Når du stiller noget varmt i køleskabet, hvori omgivelsestemperaturen er ca. 5 C^o så vil det du stiller ind også efter nogen tid også blive 5^o, fordi der udveksles varme via konvektions- og strålings-varme.

Omvendt, hvis du tager noget ud af køleskabet, vil dette efter nogen tid opnå stuetemperatur, af samme grund ( 22 C^o ?? ).

# 4

Det fremgår af det vedhæftede, at loddet varmes ved at blive banket mod bordet . . .

;-)

#7

Den sætning læste jeg også, men jeg syntes nu ikke, at den gav ret meget mening i forbindelse med at bestemme varmekapacitet af et lod. Derimod giver hesch's udlægning i #4 meget mere mening.

#7: Nej, der står:

Jeg skal varme et lod banke det i bordet og derefter ned med det i noget vand.

Du har indsat ordet "ved", jeg indsætter et komma:

Jeg skal varme et lod, banke det i bordet og derefter ned med det i noget vand.

Men lad nu "vedikkerigtig" afgøre dette. :)

# (

- Det lyder nu heller ikke særlig sandsynligt - men som skrevet stod . . .   ;-)

# 9

Ja - det står der faktisk - der kan man se, hvad et manglende komma kan føre til af misforståelser . . .  ;-)

#5 Okay. tak :D

Lige en ting til..

Hvis man taper vand, som er 2 grader under stuetemperatur, vil der da stadigvæk gå varme fra omgivelserne til vandet..? hvad med det..?

Eller er det bedre end der går varme fra vandet til omgivelserne..

#13

Du mener "tapper"? Der vil altid ske varmeudveksling fra et varmere legeme til et koldere legeme.

Hvis vandet er 2 grader UNDER stuetemperatur vil der naturligvis IKKE gå VARME fra vandet til stuen

men deimod omvendt fra stuen til vandet, som derved efterhånden vil nå op på stuetemperatur . . .

;-)

okay. 

Men jeg kan ikke se det smarte i det, hvis jeg skal ærlig. Det er jo loddets c man vil finde finde.. det kan da være lige meget hvad starttem. på vandet er så længe det ikke er 30 grader fx.... 

Jo tættere vandet er på stuetemperaturen under hele forsøget,

desto mindre er den forstyrrende varmeudveksling mellem vandet og luften . . .

;-)

Okay. 

Nu har jeg forstodet det....

tænkt at det var kun der her der skulle til for at jeg kunne forstå det.

Goody-goody  ;-)