Dansk

Hvad menes der med dette??

26. april 2012 af Natasha94 (Slettet)

Hvad menes der med at "kongehuset er blevet ramt af et autoritetstab. " <--
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
26. april 2012 af jordbærtærten (Slettet)

At kongehuset ikke længere har autoritet på samme måde som før.

Dvs. at kongehuset ikke længere bestemmer, har magt eller har den samme indflydelse som det havde før (som da det f.eks. var enevældigt, og kongehuset bestemte alting).

Noget i den stil...


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. april 2012 af rakijovic

Mjøøøh...strengt taget var det ikke kongehuset der bestemte under enevælden; det gjorde majestæten.

Jeg tror nu imidlertid ikke det er tab af politisk autoritet som sætningen hentyder til (enevælden røg jo som bekendt i 1848), men snarere en slags social autoritet. Danskerne har i lang tid set op til de kongelige og interesseret sig for deres gøren, laden og meninger om dit og dat, men nu er de kongelige ved at blive marginaliseret og er nærmest ligegyldige. Hvor mange i aldersgruppen 15-30 interesserer sig for de kongelige? Helt ærligt.

Måske skyldes det at man i lang tid har betragtte kongelige som "perfekte", med livslange ægteskaber og happy freaking family...så kommer der en pludselig en skilsmisse, så bliver Joachim gift med hende den anden trunte, så bliver der spyttet en masse unger ud (og hvem husker helt ærligt navnene på dem allesammen, endsige når de blev født)?

Den perfekte, eventyragtige familie er blevet reduceret til blot endnu en søvnig, fragmenteret familie med – havde jeg nær sagt – lige så mange unger som papforældre, og så kan man da bedre forstå at folk er ligeglade med de kongelige; pludselig er de kongelige ikke indbegrebet af perfekt, solid familielykke, men derimod en forsamling (forstads-)kreaturer med lige så rodede liv som os andre dødelige skattebetalere...og så er de ikke så spændende længere. 

Måske kommer en øgende misbilligelse af kongehuset også fra det faktum at de sgu er landets største nasserøve. De får apanage i hoved og røv uden at løfte en finger, mens vi andre bliver taget i de samme kropsdele af skattefar, samtidig som vi hører en masse om at vi alle skal spare, der er finanskrise, lalalala. Så kan det være lidt surt at se nogle royale fæhoveder få pumpet flere millioner ind som tak for ikke at lave en skid det meste af året.

Blot mine strøtanker. Amen.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Skriv et svar til: Hvad menes der med dette??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.