Fysik
Newtons 1. lov giver ikke mening
"Hvis summen af de kræfter, som påvirker et legeme, er lig med 0, vil legemet enten være i stilstand (stå stille) eller bevæge sig med konstant hastighed." (wiki)
Hvordan kan et legeme bevæge sig hvis den totale kræftpåvirkning er 0? Forstår det virkelig ikke... Ser han mon bort fra tyngdekraften?
Svar #1
18. juni 2012 af mathon
Hvordan kan et legeme bevæge sig, hvis den totale kraftpåvirkning er 0?
Fordi Fres = 0 fra observationsøjeblikket og frem
kan legemet godt være blevet accelereret forud for observationsøjeblikket
og derved opnået en hastighed, som fra observationsøjeblikket af er uaccellereret
og dermed konstant.
Svar #2
18. juni 2012 af marmar (Slettet)
@mathon
Ahhhh, så det du siger er altså, at den kunne have acceleret før Fres=0, og derved fortsætter legemet med at have denne acceleration indtil Fres ændrer sig?
Kan du give et eksempel? Tak du :)
Svar #3
18. juni 2012 af mathon
at den kunne have acceleret før Fres = 0, og derved fortsætter legemet med at have denne opnåede hastighed indtil Fres ændrer sig?
Svar #4
18. juni 2012 af sGregersen (Slettet)
Du kan blot kigge på et objekt i rummet - en rumsonde eller lignende. Når sonden accelleres og "motoren" efterfølgende slukkes, vil den pga. det lufttomme rum og den ikke eksisterende kraftpåvirkning fortsætte med den samme hastighed. Nu er Fres = 0 idet der nu ikke (i princippet) er nogen krafter, der påvirker legemet. Derfor vil legemet altså bevæge sig med konstant hastighed jf. Newtons 1. lov.
Svar #5
18. juni 2012 af marmar (Slettet)
@sGregersen
Se det giver mere mening. Grundbøger nu om dage... :)
Skriv et svar til: Newtons 1. lov giver ikke mening
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
