Studievejledning

Side 2 - Dårlig HHX. Mulighed for HF?

Svar #21
26. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Det var uddannelsesretningen, der ikke var særlig motiverende for ham, og han var ikke ret gammel. Det er temmelig uretfærdigt, hvis fremtiden skal bestemmes i teen-årene.


Brugbart svar (1)

Svar #22
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

#22

Måske - og måske alligevel ikke. Vi er i forvejen et af de lande i verden med den højeste alder ved gennemførelse af en videregående uddannelse. 

Tænk over at man nogle steder ikke engang herre over sin egen fremtid - det sætter altså den danske "slendrian" lidt i perspektiv. Folk har alle muligheder her - nogle gange må man også selv gribe den.


Brugbart svar (1)

Svar #23
26. august 2012 af SuhrB (Slettet)

#20

Lave karaktere kan skyldes mange ting. Men når man kommer ud med et gennemsnit der er så lavt, er det typisk at man ikke i sin gymnasietid har lært at "læse", og det er en evne der er utrolig svær først at tilegne sig på en lang videregående uddannelse. 


Svar #24
26. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Der er en hel del, som tidligt er startet med det forkerte valg i den grønneste ungdom og får brug for at sadle om. Det burde være muligt.

Det er mere interessant, om gymnasiet  virkelig hviler på så fasttømrede præmisser, at gymnasiaster fortsat behøver at underkastes et så stift, tidsrøvende og ekskluderende system.

HF er langt smidigere og mere tilpasset til vore dages virkelighed med vekslende arbejdstider og arbejdspres, med nye nicher og en groende underskov af nye muligheder.

HF påstås at holde et lavere grundniveau i de matematiske fag, men det kan vel klares med enkelt -eksamener på et højere niveau.

Er der en fornuftig grund til at have et system, hvor en svipser kan vælte folks fremtidsmuligheder?


Brugbart svar (1)

Svar #25
26. august 2012 af SuhrB (Slettet)

#24


Er der en fornuftig grund til at have et system, hvor en svipser kan vælte folks fremtidsmuligheder?

 

Kan ikke se hvad "én svipser" har at gøre med et karaktergennemsnit fordelt udover flere år og flere eksamener. Og til dem der skulle være uheldige at ligge lige i underkanten, eksisterer kvote 2. Altås. For dem der rent faktisk vil arbejde for det.


Brugbart svar (1)

Svar #26
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

#24

Hvis alle skulle have "råd til en svipser" ville vi hvert år skulle betale til hundredevis (hvis ikke flere) folk der ville tage en ny studentereksamen på HF, fordi de vil ind på medicin, psykologi, antropologi og lignende, men "ikke lige havde giddet at gøre en indsats i gymnasiet". 


Svar #27
26. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Enhver ved, at  der findes andre grunde end "gider ikke".

En svipser er f.eks. en eksamen, der trækker kraftigt ned, hvorefter man i gymnasiesammenbhængen ikke kan gøre det om. Det kan ligeså godt bero på en tilfældighed, dårlig dag osv osv.

Jeg ved godt, at jeg træder en hellig ko over halen.


Brugbart svar (1)

Svar #28
26. august 2012 af SuhrB (Slettet)

#27


Enhver ved, at  der findes andre grunde end "gider ikke".

En svipser er f.eks. en eksamen, der trækker kraftigt ned, hvorefter man i gymnasiesammenbhængen ikke kan gøre det om. Det kan ligeså godt bero på en tilfældighed, dårlig dag osv osv.

Jeg ved godt, at jeg træder en hellig ko over halen.

 

Lad os nu prøve at holde snakken lidt sober, og droppe klichéer. Er sikker på du har nogle gode argumenter der holder vand for dine holdninger, og ikke behøver at løfte dem op med lidt platte vendinger. 

Heldigvis er der et simpelt matematisk bevis for at én eller to eksamener på høj-niveau, der ikke lige går så godt, ikke kan trække ens karaktergennemsnit så meget ned, hvis ellers de andre eksamener er der, og samtidig diverse årskarakterer er som de skal være.

Så den holder simpelthen ikke at kaste skylden over på systemet hvis der tegner sig et billede af at det er ens karaktergennemsnit der er problemet hele vejen rundt. Og det hjælper ingen at tage den holdning, specielt ikke hvis man vil videre i uddannelsessystemet som netop er gennemsyret af karaktersystemet. Så får man sig en nederlagsoplevelse igennem hele ens uddannelse.

Kan man ikke komme ind på snittet på ens første prio, må man tænke i de mere upopulære uddannelser der ikke har et så stort krav til optagelsen, og samtidig have i baghovedet, at kravet om optagelse på baggrund af karaktergennemsnit, udelukkende er et udtryk for udbud/efterspørgsel. 

Et godt sted at starte er f.eks. ved et åbent hus hos diverse universiteter.


Svar #29
26. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Den ko var godtnok hellig!. ( Ups, jeg kunne ikke lade være).

Jamen, så er HF vel helt forfejlet, - eller?

Det er ikke "systemet" som sådan. Det var en klodset formulering af mig. Et eksamenssystem er jo nødvendigt.

Jeg kan bare ikke for min død begribe, hvilken VÆRDI det har, at  gymnasiaster med en dårlig eksamen taget på et skidt tidspunkt  ikke kan tage enkelte fag om som på HF. ( Hvis de vitterlig ikke kan, så kan de nok heller ikke næste gang).

Hvis f.eks. eksamensblokeringer  ødelægger flere eksamener, er tre års studier spildt for eksaminanden og tre års undervisningsudgifter for staten.

Hvorfor ikke vise eksaminanden den venlighed at tilbyde  muligheden for at  tage et fag om? Hvorfor ikke tillade den, der måske på uheldig vis har fået ødelagt sin studietid at tage et par fag om osv. osv.

Det er ikke ALTID et spørgsmål om dovenskab eller dårlige evner. Der kan være mange grunde.

Jeg fornemmer, at vi ser meget forskelligt på den sag, - men enighed er vel heller ikke så nødvendig. Det er ikke os, der bestemmer :)

.

 

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #30
26. august 2012 af ThymsB (Slettet)

Jeg forstår godt frustrationen, men det er på sin vis et system, der er helt nødvendigt. Ellers ville det at kunne tage sin eksamen om på HF simpelthen blive misbrugt af alt for mange  unge, der netop ikke er fremsynende og kun vil ind på deres drømmestudie med et snit på 10-11 stykker. Hvis man åbnede op for den mulighed vil der åbne sig en udgiftsbombe under hele uddannelsessystemet. Jeg vil prøve at tage udgangspunkt i det du konkret skriver (markeret med fed)

 

Jamen, så er HF vel helt forfejlet, - eller?

Nej, HF er en ungdomsuddannelse lige som HHX og alle de andre. Uddannelsen har samme funktion og giver adgang til de samme ting - den er blot kun på 2 år hvorfor man har færre små obligatoriske fag. Derudover bruges enkeltfagene til at supplere enkelte fag, der er et adgangskrav på videregående uddannelser, op, gennem det såkaldte Gymnasiale Supplerings Kurser (Jeg tager selv p.t matematik A gennem disse for at have niveauet ift. videregående uddannelse). Funktionen er således en ungdomsuddannelse ligesom alle andre. 

Jeg kan bare ikke for min død begribe, hvilken VÆRDI det har, at  gymnasiaster med en dårlig eksamen taget på et skidt tidspunkt  ikke kan tage enkelte fag om som på HF. ( Hvis de vitterlig ikke kan, så kan de nok heller ikke næste gang)

Det kan man også godt. Hvsi man f.eks. skal bruge matematik B, men er dumpet faget, kan man godt tage det om, således at man har adgang til studiet. Det, som man ikke kan, er, at tage fagene om og derigennem forbedre sit snit. Gennemsnittet ligger for altid fast efter afsluttet studentereksamen. Dette er som allerede nævnt simpelthen nødvendigt for at forhindre at nogle bliver ved med at tage deres ungdomsuddannelse om i håbet om at komme ind på eksempelvis medicin. 

Til gengæld kan man principielt godt tage de "særligt relevante fag" om på HF-enkeltfag for at få en god karakter i disse specifikke fag. Dette vil være meget relevant i forhold til at søge på kvote 2. Her tager de (blandt andet) et gennemsnit af de "særligt relevante fag" som et adgangsgrundlag, hvorfor gode karakterer i disse selvsagt er nødvendige på de populære uddannelse, hvis man vil søge kvote 2. Det er således muligt at ændre sit kvote 2 snit, men ikke sit kvote 1 snit. 

Jeg vil dog nævne for dig, at det kan være farligt at følge denne vej, da mange af de populære studier (som eksempelvis psykologi) har endnu højere konkurrence på kvote 2 netop fordi det er muligt at bruge flere år på at forbedre sine karakter (og hente erhvervsfaring og måske endda andre relevante uddannelsesmuligheder). Man risikere at bruge mange år på blot at få afslag igen på grund af den ekstreme konkurrence.

Hvis f.eks. eksamensblokeringer  ødelægger flere eksamener, er tre års studier spildt for eksaminanden og tre års undervisningsudgifter for staten.

Nej. Alle kan jo ikke læse psykologi, international business eller molekylær biomedicin. For staten handler det ikke om at alle skal have et godt snit - alle, der tager en studntereksamen, skal principielt blot bestå med et middelmådigt gennemsnit set fra statens side - der skal jo også være nogle til at tage de mindre populære studier. Man kan altid komme ind på en videregående uddannelse hvis man vil, men man kan ikke altid komme ind på de allermest populære studier - og det har staten sådan set heller ingen interesse i. 

 

Hvorfor ikke vise eksaminanden den venlighed at tilbyde  muligheden for at  tage et fag om? Hvorfor ikke tillade den, der måske på uheldig vis har fået ødelagt sin studietid at tage et par fag om osv. osv.

Som sagt kan man godt tage enkelte fag om hvis man eksempelvis er dumpet eller søger at få et bedre kvote 2 gennemsnit. Det vil simpelthen skabe en dominoeffekt, hvis man lod folk tage fag om for at forbedre deres gennemsnit - så ville alle gennemsnittene jo stige skyhøjt udelukkende med det resultat at folk bliver endnu flere år om at blive færdig med deres uddannelse og at det koster endnu flere penge for samfundet.

Det er ikke ALTID et spørgsmål om dovenskab eller dårlige evner. Der kan være mange grunde

Bestemt. Men derfor er man alligevel selv nødt til også at tage et ansvar for sig selv - også som ung. Det er vi mange andre der har gjort. Selvfølgelig kan der være mange grunde og selvfølgelig er det frustrerende - men der er trods alt rigtig mange andre spændende studier, som ikke kræver et ret højt gennemsnit (eller noget overhovedet). Se eksempelvis de fag, jeg tidligere har foreslået. Brød han sig ikke om disse muligheder?

 

Jeg fornemmer, at vi ser meget forskelligt på den sag, - men enighed er vel heller ikke så nødvendig. Det er ikke os, der bestemmer

Præcis. Og netop derfor er det jo nødvendigt at se progressivt på tingene og finde et MULIGT studie, som kunne være relevant. Systemet bliver alligevel ikke lavet om. Men det kan være svært at acceptere det og forstå hvorfor det er sådan - og det er også derfor, jeg satte mig ned og brugte 10 minutter på at forklare dig lidt mere om, hvorfor systemet er som det er. Jeg håber mine tanker kan hjælpe i processen. 

En idé indenfor psykologifaget kunne eksempelvis være at tage en bachelor i religionsvidenskab og specialisere sig i religionspsykologi. Det samme er sandsynligvis muligt med et sprog og en overbrygning i sprogpsykologi.
 


Brugbart svar (1)

Svar #31
26. august 2012 af SuhrB (Slettet)

#29


Den ko var godtnok hellig!. ( Ups, jeg kunne ikke lade være).

Jamen, så er HF vel helt forfejlet, - eller?

Det er ikke "systemet" som sådan. Det var en klodset formulering af mig. Et eksamenssystem er jo nødvendigt.

Jeg kan bare ikke for min død begribe, hvilken VÆRDI det har, at  gymnasiaster med en dårlig eksamen taget på et skidt tidspunkt  ikke kan tage enkelte fag om som på HF. ( Hvis de vitterlig ikke kan, så kan de nok heller ikke næste gang).

Hvis f.eks. eksamensblokeringer  ødelægger flere eksamener, er tre års studier spildt for eksaminanden og tre års undervisningsudgifter for staten.

Hvorfor ikke vise eksaminanden den venlighed at tilbyde  muligheden for at  tage et fag om? Hvorfor ikke tillade den, der måske på uheldig vis har fået ødelagt sin studietid at tage et par fag om osv. osv.

Det er ikke ALTID et spørgsmål om dovenskab eller dårlige evner. Der kan være mange grunde.

Jeg fornemmer, at vi ser meget forskelligt på den sag, - men enighed er vel heller ikke så nødvendig. Det er ikke os, der bestemmer :)

.

 

 

Er ikke helt sikker på hvad du mener med HF kan tage enkelte fag om. Du kan ikke ændre på dit gennemsnit efter din afsluttet eksamen. I gamle dage kunne du tage en HF, og så bare ignorere fag de fag som du bagefter ville opgradere for derefter at tage dem som kursusfag og ændre dit gennemsnit derigennem.

Det kan du ikke mere. 

Der hvor vi ikke er enige, er at du mener der er unge mennesker der bare har en "uheldig periode" på 2/3 år, og derved får et dårligt resultat. - altså at der skulle være et eller andet som de ikke selv er ansvarlige for, der gør dem ude af stand til selv at tage ansvar for deres liv. Det kalder jeg at man ikke tager sig selv seriøst i 3 år. Hvis vi ser bort fra dem der ikke har evnerne og ikke er i ekstreme situationer. Så har jeg meget svært ved at se hvordan man over så mange år, og med så mange forskellige fag og med så mange muligheder for at kunne vise hvad man dur til - skal have en ekstra chance? Eller hvad undskyldningen er herfor?

Spørger du mig, er det forældrene der tager den der "det er alle andre end mit barns skyld"-mentalitet fra folkeskolen og videre. - For jeg har endnu ikke hørt nogen fortælle om hvorfor man ikke i det system vi har, er 99,9% ansvarlig for, hvad ens egne forudsætninger skal være efter de 3 år.

Men misforstå mig ikke. Jeg skal ikke skrive under på at jeg synes karaktersystemet er retfærdigt, for eksamener svinger - det er jeg selv et eksempel på. Men derfra og så påstå at et generelt lavt gennemsnit ikke kan spores tilbage til dovenskab eller manglende evne, den køber jeg ikke.

Men hvornår skal det slutte og hvornår skal hammeren falde? Og hvornår skal vi sige - at her har vi altså en ung mand, der i den periode over 3 år, hvor vi har betalt ungen SU, ikke har kunne sætte sig ind i stoffet? Og nu gerne vil have en ekstra chance, fordi han har lige pludselig opdaget at de 3 år hvor det var sjovt at fjolle rundt, rent faktisk skulle bruges til noget.

Jeg render ind i forældre hele tiden med netop denne problemstilling, og det er for rigtig mange utrolig svært at acceptere svaret - "Dit barn ligger som han/hun selv har redt". 

Og tilbud med uddannelser er der. Man må virkelig bare acceptere, at man altså ender bagerst i køen hvis man er kommet dårligere fra sin ungdomsuddannelse end sine klassekammerater der gerne ville arbejde for at blive belønnet i sidste ende. 


Svar #32
27. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Thor Suhr

Du kalder mig plat.

"Og hvornår skal vi sige - at her har vi altså en ung mand, der i den periode over 3 år, hvor vi har betalt ungen SU, ikke har kunne sætte sig ind i stoffet? Og nu gerne vil have en ekstra chance, fordi han har lige pludselig opdaget at de 3 år hvor det var sjovt at fjolle rundt, rent faktisk skulle bruges til noget".

Skal vi ikke sige, at den udtalelse er temmelig plat, nedladende og personlig?

Jeg troede minsandten, at vi diskuterede på et principielt plan.

 


Brugbart svar (1)

Svar #33
27. august 2012 af Seraya

Jeg kæmpede med depression og spiseforstyrrelse gennem hele gymnasietiden, hvorfor jeg endte med et lavt gennemsnit. Jeg fandt senere ud af, at jeg ville læse psykologi (ligesom alle andre), så jeg lavede et kvote 2 snit på 10.3 og er kommet ind i år via kvote 2.

 

Det er altså ikke jordens undergang ikke at have et ninja snit - men man skal holde tungen lige i munden, hvis man vil ind udelukkende gennem kvote 2 fag på AAU eller AU.

 

Jeg synes helt sikkert, din buddy skal checke sociologi på AAU ud. Jeg kender flere, der har læst og læser sociologi på AAU og er enormt glade for det. Det er velstruktureret og fungerer generelt rigtig godt, og så er sociologi enormt spændende. Jeg kender flere, der er færdige, som i dag har fede jobs med ordentlig løn.


Svar #34
28. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Jamen, tak til dig, og til alle andre, som har givet gode, konstruktive råd. Var det mig, der skulle starte igen, valgte jeg muligvis også sociologi. Der er, og har altid været et super spændende område.

Sig mig, hvad kræver psykologi, siden du måtte søge kvote 2 med et snit på 10.3?


Brugbart svar (1)

Svar #35
28. august 2012 af Seraya

Altså, hvad psykologi kræver af fag? Samme som sociologi:

Dansk A

Engelsk B

Matematik B

Samtidshistorie B eller historie B eller samfundsfag B eller idéhistorie B

 

Hvis du mener karaktermæssigt, ved jeg det ikke på AAU - de vil ikke ud med det. AU kræver ca 10 i snit. SDU og KU kører ikke efter snit, men henholdsvis Multiple choice test og den traditionelle kompentencevurdering - den klassiske kvote 2.

Sociologi, AAU:  http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/bachelor/30928/

 

Bare det, at din kammerat HAR en gymnasial eksamen, åbner ufatteligt mange døre - han skal absolut ikke slå sig ud. AAU har kun adgangsbegrænsning på medicin, psykologi og jura. ALLE andre har frit optag, så der er meget at vælge imellem. Måske skal han supplere med nogle fag, men bevares - det skal vi jo alle. De fag skal blot beståes.

 

Her er alle bacheloruddannelser på AAU:  http://www.studieguide.aau.dk/uddannelser/bachelor/


Brugbart svar (1)

Svar #36
28. august 2012 af SuhrB (Slettet)

#32

Thor Suhr

Du kalder mig plat.

"Og hvornår skal vi sige - at her har vi altså en ung mand, der i den periode over 3 år, hvor vi har betalt ungen SU, ikke har kunne sætte sig ind i stoffet? Og nu gerne vil have en ekstra chance, fordi han har lige pludselig opdaget at de 3 år hvor det var sjovt at fjolle rundt, rent faktisk skulle bruges til noget".

Skal vi ikke sige, at den udtalelse er temmelig plat, nedladende og personlig?

Jeg troede minsandten, at vi diskuterede på et principielt plan.

------------------------------------------------------------------------------

Er det ikke nogle rimelig principielle synspunkter? Vil mene jeg argumenterer for min holdning, uden at ligge nogle ord eller holdninger i munden på andre end mig selv. Det du måske synes er personligt, er at jeg ikke udviser sympati for situationen vedkommende nu er havnet i. 
 - Det kan jeg ikke se noget personligt i. 

Det jeg kaldte plat, var at du lagde et udgangspunkt for min holdning (at jeg som en hellig ko skulle føle mig trådt over tærerne fordi nu kom der en anden der mente noget andet end jeg). 

Mit udgangspunkt er egentlig bare at man selv godt må vågne lidt op og tage ansvar for sit liv, gøre sit bedste og så arbejde ud fra de muligheder det giver en. At det ikke hjælper nogen at dvale over at man ikke lige kom ind på det studie man i første omgang havde tænkt sig. Som ThymsB så fint skriver, så handler det om at se progressivt på tingene.


Svar #37
29. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Jeg siger bare, at du udtrykker dig enøjet og fordomsfuldt om et menneske, du ikke kender, - og som måske ikke engang eksisterer. Jeg synes virkelig, det er synd, hvis du tror, din udtalelse er neutral.

Som Seraya skriver, idet hun modigt bruger sig selv som eksempel, kan mange forhold blokere et ungdomsvalg, og man skal ikke hævngerrigt sætte grænser af den grund, men hellere give luft til et nyt valg i en mere moden alder.

Hvordan lukker man denne tråd?


Brugbart svar (1)

Svar #38
29. august 2012 af Roman Garcia

@ ThorSuhr

ThorSuhr skrev

"Men derfra og så påstå at et generelt lavt gennemsnit ikke kan spores tilbage til dovenskab eller manglende evne, den køber jeg ikke."

Jeg er helt enig med dig. Dog bør dovenskab i gymnasiet ikke komplet lukke muligheden for den efterfølgende drømmeuddannelse. Danmark har ikke råd til, at de flittige men dumme tager pladser fra de personer, der har evnerne, men som var dovne i gymnasiet. Kvote 2 er jo et system, der fungerer rigtig fint. En undersøgelse på medicin på SDU viser, at studerende der er kommet ind via kvote 2 i højere grad består eksaminerne. 

For at Danmarks konkurrenceevne bliver bedst mulig, er det ikke nok, at de personer, der var flittige i gymnasiet kan komme ind på uddannelserne. Det er vigtigt, at personerne med de rigtige evner kommer ind.

Det er selvfølgelig svært. Én måde man kunne gøre det på var ved at have en hård stopprøve på 1. år på universiteterne. Man kunne optage flere og derved have nogle hårde stopprøver efter første semester, som betød at kun de personer, der har evnerne og viljen til at bestå, kommer videre.

Det havde man eksempelvis tidligere på jura på Århus universitet, og det fungerede fint. Nu har man dog valgt at lade mange flere komme igennem. Det er efter min opfattelse sket for at få flere taxameterpenge. Efter min opfattelse sænker det kvaliteten. 

Jeg har selv et godt gennemsnit fra gymnasiet, men efter min opfattelse overvurderer folk gennemsnittet fra gymnasiet. Efter min opfattelse burde der optages flere fra kvote 2 og så skulle der være flere stopprøver, hvor de dem med evnerne vil bestå. Så sorterer man de dovne, og dem der er flittige, men ikke har evnerne fra. Der er mange fra gymnasiet med gode gennemsnit som er flittige, men de har ikke evnerne.    


Svar #39
29. august 2012 af mukke53 (Slettet)

Der var stopprøve på Musikvidenskabeligt Institut da jeg gik der, og der var ikke mange, der droppede ud.


Brugbart svar (1)

Svar #40
29. august 2012 af ThymsB (Slettet)

@Mukke53

Dit syn på tingene er meget menneskeligt og sympatisk og jeg har helt klart en stor forståelse for dine synspunkter.

I en ideel verden, ville man netop kunne gøre som du skriver og "give folk en ny chance i en moden alder".

Desværre er verden ikke ideel - se blot hvor mange der i årevis har misbrugt SU-systemet, som en artikelserie hos Politiken viste for et par uger eller mindre siden.

Hvordan kan man forhindre, at nogle misbruger et system, hvor man får en ny chance gennem HF? 

Der er ingen grund til at lukke tråden. Det er da kun godt med en god diskussion af sådanne sager en gang imellem. Det kan vi kun blive klogere af. 


Der er 44 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.