Matematik

Hjælp til opgave

06. september 2012 af smn11 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej!

Hvordan kan jeg finde ud af, om punkterne (-40,-64), (28,52) og (0,4) ligger på samme linje uden at tegne en graf?


Brugbart svar (1)

Svar #1
06. september 2012 af Andersen11 (Slettet)

Kald punkterne A, B og C. Beregn hældningskoefficienten a1 for den rette linie gennem A og B, og derefter beregnes hældningskoefficienten a2 for den rette linie gennem A og C. Hvis og kun hvis a1 = a2 ligger de tre punkter på samme linie.


Svar #2
07. september 2012 af smn11 (Slettet)

Altså: 

a= (0 - (-64))/(4 - (-44)) = 16/11

a2 = (52 - (-64))/(28 - (-44)) = 29/17

Dvs. her er  a1 ≠ a2

Så punkterne ligger ikke på samme linje? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
07. september 2012 af Krabasken (Slettet)

a = (y1-y2) / (x2-x1)

a1 = (4+64) / (0+40) = 68/40 = 17/10 = 1,7 = 1,700

a2 = (52+64) / (28+40) = 116 /68 = 29/17 = 1,706

;-)


Brugbart svar (0)

Svar #4
07. september 2012 af Andersen11 (Slettet)

#3

Det korrekte udtryk for hældningskoefficienten er

a = (y2 - y1) / (x2 - x1)

hvilket vist også er det udtryk, der blev anvendt i beregningerne.


Brugbart svar (0)

Svar #5
07. september 2012 af mathon

hvis
           det([[-40,-64,1] [28,52,1] [0,4,1]]) ≠ 0

ligger de tre punkter ikke på samme rette linje


Svar #6
07. september 2012 af smn11 (Slettet)

Nå ja, jeg ved ikke hvorfor jeg skrev 44 istedet for 40...

Men hvorfor er det, at a afgør, om punkterne ligger på en lige linje eller ej?

 


Brugbart svar (0)

Svar #7
07. september 2012 af mathon

               hvis et punkt sammen med et andet punkt giver ét hældningstal
mens
               det samme punkt sammen med et tredje punkt giver andet hældningstal
 

               er det så muligt, at der er tale om én og samme linje?


Svar #8
07. september 2012 af smn11 (Slettet)

Nå, ja, okay. Jeg forstår. :)

Mange tak for hjælpen til jer alle!


Skriv et svar til: Hjælp til opgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.