Debat

Nye fag i gymnasiet?

15. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

Hej derude - lad s få en god, faglig debat igang!

Efter selv at have haft et forsøgsfag i min gymnasietid, kom jeg til at tænke på hvilke fag(områder), der ikke p.t. er med i de gymnasiale uddannelser, som I synes burde inkluderes (enten som valgfag eller obligatorisk fag).

Personligt mener jeg, at der er flere steder, hvor der kunne ske forbedringer.

Jeg tænker på et område som sprog, der bliver endnu vigtigere i fremtidens globaliserede verden, ligesom også samfundsvidenskaben er underprioriteret i min optik.

Hvad med et sprog som portugisisk der både bliver talt i Europa, Brasilien (Stærkt voksende økonomi) og Afrika (Det nye, store vækstmarkedspotentiale)? 

Desuden synes jeg at fagene Antropologi og Sociologi kunne være gode valgfag på C / B niveau  - så har vi også et sted at gøre af antroologerne ;) 

Samtidig vil det nok også være en god idé med et A-niveau I/T fag på STX, da det jo efterhånden fylder mere og mere både i hverdagen og på arbejdsmarkedet.

Hvad synes I kunne være interessant at introducere i gymnasiet og hvad mener I om mine forslag?

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
16. oktober 2012 af hellerup2900 (Slettet)

Dit forslag giver god mening. Selvfølgelig burde der være et større sortiment af valgfag, at vælge mellem, men vi skal stadigvæk sikre os, at unge mennesker i dag stadigvæk har de vigtige kompetencer som: Engelsk, dansk, matematik, historie og samfundsfag. Derfor kan fag som antropologi og sociologi, som du selv nævner være svære, at sætte ind i skemaet. Da det er 2 fag, som kun føre til en bestem uddannelse. Faget skulle jo meget gerne føre til et bredt valg og uddannelser!

Jeg foreslår derimod, at vi begynder, at intigerer sprogfag, som er i stærk vækst. Og samtidig fokuserer på mere brede valgfag. Eksemplerne kunne være disse:

- Urdu/Hindi (Pakistansk/Indisk) - Dette er et sprog, som tales af hver 6 person på jorden og samtidig er begge lande i et økonomisk storvækst. De vil i fremtiden stå for 32% af verdens befolkning.

- Farmaci / Biokemi / Bioteknologi B/C / Journalistik / virksomhedsøkonomi - Disse fag har alle et bredt spektum af uddannelses muligheder og burde derfor i min opfattelse være valgfag i landets gymnasier.

 


Brugbart svar (2)

Svar #2
17. oktober 2012 af Jerslev

#0: Naturvidenskabelig tankegang. De nuværende naturvidenskabelige fag er ikke andet end udenadslære og typeopgaver - der mangler mulighed for at kunne lære elever, hvordan man tænker indenfor naturvidenskaben.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #3
17. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#2

Man kunne måske oprette et obligatorisk fag - Videnskabsteori C / B - som kunne varetages af et lærereteam fra forskellige fagområder?

I øvrigt burde områder du nævner, vel egentlig være dækket ind under "faget" Almen Studieforberedelse?


Brugbart svar (1)

Svar #4
17. oktober 2012 af Jerslev

#3: Desværre ikke. AT er spild af tid.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #5
17. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

Jeg har fået et ganske fint udbytte af AT, så jeg mener det må være lærernes, elervernes eller administrationens ansvar, hvis ikke det er tilfældet. 


Brugbart svar (1)

Svar #6
19. oktober 2012 af Jerslev

#5: Et enkelt godt tilfælde betyder ikke, at faget er godt. :)

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (2)

Svar #7
23. oktober 2012 af SmilDuPå (Slettet)

Synes man kunne tage arabisk med som valgfag ellers synes jeg jounalistik er en god idé. 

 


Svar #8
23. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#7

Man kan tage arabisk som valgfag på B og A, men der er kun 3-4 gymnasiale institutioner der udbyder det i Danmark. 


Brugbart svar (1)

Svar #9
23. oktober 2012 af ConfusedOfMath (Slettet)

Jeg synes at valgfag som design kunne være fedt 


Svar #10
23. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#9

Design er jo også i forvejen et valgfag. 

Det, som jeg synes er spændende, er, om der kunne være nogle helt nye fag, som kan introduceres i gymnasiefagrækken. 

Det ser dog desværre ikke ud til, at der er mange der deler min interesse for emnet.


Brugbart svar (1)

Svar #11
24. oktober 2012 af Jerslev

#10: Problemet er, at der i forvejen er MEGET begrænset plads til valgfag. Reformen fjernede stort set alle mulighederne.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #12
24. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#11

Det er jo også et spørgsmål om, at næsten alle eleverne er for dovne, og kun lige præcis vælger minimumskravet i antallet af fag. 

Jeg havde personligt 2-3 ekstra valgfag i 3.g, som jeg ikke behøvede at have. Der er jo plads nok til det, med mulighed for op til 28 blokke i en samlet stx. 

Problemet i denne sammenhæng er snarere at de fleste alligevel ikke gider, når de kan slipe med færre fag. 


Brugbart svar (1)

Svar #13
24. oktober 2012 af Jerslev

#12: De to gymnasier, hvor jeg har undervist havde kun 1 mulighed for valgfag - 1 valgfag i 3.g, og det var det. Resten var fyldt op med studieretningsfagene.

- - -

mvh

Jerslev


Svar #14
24. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

Aha. Jamen jeg kan jo kun tale for mig selv. Jeg synes dog egentlig udelukkende det tyder på dårlig administration, men det afhænger naturligvis af hvordan studieretningerne sammensættes, det er klart. 

Jf. Bekendtgørelsen skal man have 25-26 "fagblokke", men kan have op til 28, hvis de to sidste blokke bruges til løft af fag til højere niveau. 

Da jeg startede var følgende fag allerede fastlagte enten gennem obligatoriske fag eller studieretningsfag:

C niveau fag: Billedkunst, Matematik, Biologi, Fysik, Religion, Oldtidskundskab, Idræt (7 blokke i alt)

B Niveau fag: Naturgeografi, Samfundsfag (11 blokke i alt)

A niveau fag: Dansk, Historie, Spansk, Engelsk, (23 blokke i alt)

Det giver 5 mulige valgfag, hvor jeg havde 4 (Matematik C-B, Samfundsfag B-A, Filosofi C, Psykologi C). Jeg havde yderligere muligheden for at hæve Matematik B-A, hvis jeg ville (hvilket jeg dog ikke gjorde).

Jeg kunne have haft yderligere ét muligt valgfag, hvis jeg havde valgt Tysk B fremfor Spansk A

Derudover var det valgfrit hvilket sprog jeg ville vælge (spansk, fransk, tysk) samt hvilket naturfag jeg ville have på B (Biologi, Fysik, Naturgeografi) hvilket vel også er "en slags" valg. 

Jeg kan ikke se problematikken.


Brugbart svar (1)

Svar #15
24. oktober 2012 af Kulka1 (Slettet)

"Aha. Jamen jeg kan jo kun tale for mig selv. Jeg synes dog egentlig udelukkende det tyder på dårlig administration, men det afhænger naturligvis af hvordan studieretningerne sammensættes, det er klart."

Eh. Et gymnasium/VUC/etc. skal lave mange skemaer for mange klasser og elever desuden skal det passe med lærernes skemaer, således intet overlapper ens fag, og så eleverne ikke har hulletimer. 

Vær nu realistisk. Der er forskel på teori og praksis tit og ofte. 

I øvrigt at du hypotetisk kunne have haft andre fag, er ikke ensbetydende med, at du ville have haft dem. Det begrænsede udbud skyldes også det faktum, at der ikke er elever nok til at faget/holdet bliver oprettet, ergo ville du ikke have haft faget alligevel.

Sidst men ikke mindst er jeg ret sikker på, at hver enkelte gymnasieelev vil mene, de har nok at se til med alle de obligatoriske fag, man nu vælger. (selvom nye, mere interessante fag er en attraktiv ide!)


Svar #16
24. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#15

Nu er ovennævnte eksempel jo netop praksis og ikke teori.

Det er klart, at det skal passe skemamæssigt og det er en begrænsning. Enkelte Hultimer kan aldrig undgås fuldstændigt og sådan er det. Men ét valgfag på 3 år som normen er simpelthen for ringe, også overfor eleverne, som kan have brug for at vælge et fag op på højere niveau for at komme ind på deres ønskede studie. 

Som allerede nævnte ovenfor havde jeg 4 valgfag på ét år - 2 ekstra - så det kan godt lade sig gøre. Det er et spørgsmål om at prioriteringer fra skolens side

Ja, vi har det jo så hårdt i Danmark, det havde jeg helt glemt. Sjov først arbejde bagefter, det må være prioriteringsrækkefølgen. 

For fanden, på mit gymnasium var der nogle elever, som mødte op om torsdagen til én idiotisk idrætsblok. Det skriger til himmelen. 


Brugbart svar (1)

Svar #17
25. oktober 2012 af Jerslev

#16: Nu er det ganske ganske normalt, at eleverne i gymnasiet vælger de "nemme" valgfag for at få et kunstigt højt gennemsnit, hvorefter de supplerer de "svære" (som oftest) naturvidenskabelige fag, de skal bruge for at komme ind på deres uddannelser - dette foregår primært ved studierne i medicin og idræt.

Jeg har fornøjelsen af at undervise disse GS-kurser for kursister, der lige mangler et niveau i fysik for at komme ind på deres studie. Størstedelen af dem havde muligheden for at vælge det i gymnasiet, men valgte det fra på grund af, at de var nervøse for, hvad det ville gøre ved deres gennemsnit.

- - -

mvh

Jerslev


Brugbart svar (1)

Svar #18
05. december 2012 af bummelumbumbum

Måske et fag, der hed "Undervisning", hvor man arbejder med hvordan menneskehjernen lærer bedst. Det kunne give gode kvalifikationer til lærere, foredragsholdere, pædagoger, kursusholdertingester etc.


Skriv et svar til: Nye fag i gymnasiet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.