Sport & Matematik

Nøjes nu med een tråd.

Iøvrigt er eier primært noget der findes på herrecykelsadler :-)

Stiverne i cykelhjul hedder eger.

Prøv at se:

Om cyklocide:
hjulkurve; den kurve, et punkt på en cirkelperiferi
beskriver, når cirklen ruller på en ret linje (normal cykloide), udvendig på en anden cirkel (epicykloide) eller indvendig i en anden cirkel (hypocykloide).


http://mathforum.org/library/drmath/view/54081.html

http://mathworld.wolfram.com/Cycloid.html



Duffy

Mange Gange Tak for det.
Det tror jeg vi kan arbejde videre ud fra.
Vi skal nok nøjes med 1 tråd fremover

Jeg har et par kommentarer til oplægget, som måske er relvante.

De sider Duffy så venligt har henvist jer til er sådan set gode nok - det forekommer mig bare, at de i forhold til jeres projekt lider af den mangel, at de er eksempler på REN matematik, ikke ANVENDT matematik.

Problemet kan belyses på denne måde: det er rigtigt, at et punkt på et cykelhjul beskriver en cykloide når cyklen kører. Men cykloiden, og dens eventuelle matematiske representation (ligning, parameterfremstilling etc.) løser ikke noget problem for nogen cyklist - og da slet ikke for en skoleelev.

Man kan også sige det på en anden måde: cykloider ved hjul opstår også i forbindelse med biler og tog (og...) - der er ikke noget ved dem, der er SÆRLIGT for cyklister endsige for sport.

Det jeg ville efterlyse var en problemstilling fra SPORTENS verden, hvis løsning involverer en eller anden form for matematisk tankegang - altså sådan at forstå, at problemet i udgangspunktet vedrører sport, ikke matematik. Et eksempel kunne være f.eks.: Hvor langt kan man løbe på én Mars-bar? Dette spørgsmål kræver en masse overvejelser for at kunne besvares nogenlunde kvalificeret. Man skal finde ud af hvor meget energi det kræver at løbe, hvor meget energi, der er i en Mars-bar, hvordan man skal forholde sig til BMR (biologi) o.s.v. På et tidspunkt vil man så kunne opstille en model - som ganske vist ikke indeholder stor matematik - men hvis beregningsresultater man skal fortolke på.

Det kan godt være dette ikke er det fedeste eksempel, men jeg håber det illustrerer hvad jeg mener med, at problemet skal komme fra sporten, ikke fra matematikken.

Nu skal det så oven i købet handle om geometri, og det begrænser i hvert fald min kreativitet lidt. Men alligevel: På et atletikstadion har man et antal løbebaner uden på hinanden. Én runde er derfor længere på den yderste bane end på den inderste. På korte distancer, har jeg lagt mærke til ved at se atletik i fjernsynet, SKAL løberne holde deres bane. Dem på den yderste bane starter så til gengæld længere fremme, så det sikres at alle løbere løber lige langt. Men på længere distancer får de lov til at krydse banerne. Betyder det ikke, at de inderste løbere så har en fordel? Hvad er reglerne for de forskellige distancer? Er disse regler fair i den forstand, at de inderste løbere ikke får nogen fordel? Alt dette må man kunne regne på og eventuelt sammenholde med målene på et rigtigt stadion.

For helvede altså, rent ud sagt!

"sprogkompetencen, det fagdidaktiske (...)."

Nu må de snart tage sig sammen med det pjat til ordkløveri. Vel skal eleverne kunne beherske denne og hin kompetence inden for de enkelte fag; men det kan lærerne da udmærket selv holde rede på uden at eleverne ligefrem skal tage direkte stilling til de vidtløftige begreber. Læringsprocesser, kompetencer og didaktik, min bare arm! Hvor mange elever mon reelt har en fornemmelse for, hvad de 'fine' ord dækker over?

//Epsilon

"Hvor mange elever mon reelt har en fornemmelse for, hvad de 'fine' ord dækker over?"

Ikke mange (kommende) folkeskolelærere i hvert fald!

Sprogfascist!

#5. Aner man en vis frustration over ministeriets dygtige embedsmænd? ;-)