Biologi

Hvordan optages kulhydrater i blodet?

03. december 2012 af SigneSchaumburg (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Har en biologi rapport til i morgen om kulhydrater, og jeg håbede en eller anden ville forklare hvordan kulhydrater bliver optaget i blodet og transporteres rundt i kroppen og ud til cellerne i musklerne.. :)
- Tak på forhånd


Brugbart svar (1)

Svar #1
03. december 2012 af Dulugtergrimt (Slettet)

Kulhydraterne nedbrydes alle sammen til de 3 enkelte kulhydrater glukose, galaktose og fruktose. Herefter optages de igennem tarmen via et transportprotein, som samtidigt optager natrium. Natrium bliver på denne måde drivkraften bag optagelsen af kulhydratet til cellen, og det hele holdes igang af natrium/kalium-pumpen, der sidder på den anden side af cellen (En tarmcelle har en "tarmside" ind til tarmens hulrum og en "blodside" ind til blodårerne.), og bruger energi på at pumpe natrium ud af cellen igen. Det optagede kulhydrat søger herefter over til den anden side af cellen, hvor et andet transportprotein sørger for, at det havner i blodet.

I blodet transporteres det frit.


Skriv et svar til: Hvordan optages kulhydrater i blodet?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.