Matematik
Sandsynlighed/statistik (gerne ved brug af hypostat)
Har lige en opgave eller 2 som driller mig lidt... bruger hypostat men hvis det ellers kan forklares vil det være helt fjong :)
Trafikselskabet GO har gennem en årrække drevet togruten 66. Indenfor de sidste par måneder har der været en del klager fra passagerne vedrørende overholdelse af køreplanerne. Ifølge køreplanen skal ruter tage 60 minutter.
Opgave 1
Selskabet GO fremfører som svar på en klage, at forsinkelserne højst i 10 % af afgangene overstiger 10 minutter, hvilket dog naturligvis ikke er optimalt. En pendler har imidlertid registreret forsinkelserne på 50 tilfældigt valgte afgange i august måned. Ifølge pendleren var der forsinkelser over 10 minutter ved 8 afgange.
1. Undersøg ud fra et konfidensinterval, om selskabets påstand om højst 10 % forsinkelser kan afvises.
2. Under antagelse af at togtiden er normalfordelt med en varians på 36 og en middelværdi på 60, bedes du besvare nedenstående.
Bestem sandsynligheden for at togtiden for en tilfældigt valgt afgang er mellem 62 og 65 minutter.
Bestem sandsynligheden for at den gennemsnitlige togtid for 10 tilfældigt valgte afgange er højst 61 minutter
håber nogen kan hjælpe :)
Svar #1
05. februar 2013 af peter lind
Opgave 1. Brug en binomialfordeling med p=0.1 og n= 50 og test om et udfald på 8 er for usandsynlig
Opgave 2.
Første spørgsmål Det er noget man slår op i et CAS værktøj, regneark statistikprogram eller lignende
Andet spørgsmål. Det er en normalfordeling med samme middelværdi som den oprindelige men med en varians der er en tiendedel af den oprindelige
Svar #3
05. februar 2013 af peter lind
Du kan også lave et konfidensinterval for binomialfordelingen. Det andet er bare nemmere
Svar #4
05. februar 2013 af tazz0r (Slettet)
Men hvordan laver jeg et konfidensinterval for det?
hvordan plotter jeg det ind..bruger hypostat
Svar #5
05. februar 2013 af peter lind
hypostat kender jeg ikke.
Der findes en formel til beregning af sådan et konfidensinterval, som er rimelig kompliceret. Den kræver så vidt jeg husker brug af F fordelingen. Du kan også simpelthen prøve dig frem med halerne i binomialfordelingen
Skriv et svar til: Sandsynlighed/statistik (gerne ved brug af hypostat)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
