Hvilke lyde er svære at udtale?

Æ - ae

Å - A^a

Ø - oe

At nogle personer, der ellers ikke har talemæssige skavanker, har problemer med visse lyde, beror vel især på det lydmæssige indhold i det/de sprog, som disse personer er vokset op med.

Skandinaver, fx, har enorme problemer med stemte lyde og udtaler derfor, fx, engelsk eyes og ice éns, selvom det retteligt burde være hhv. [aIz]og [aIs]. Det kniber også lidt med tysk Zz [ts], som hos nogle danskere ikke bliver til mere end [s]; Zeitung bli'r til sajtsung, Zeit til sajt...

For slet ikke at tale om slaviske sprog, hvis mange konsonantophobninger (og, i nogle sprogs tilfælde, digrafer) ofte får talere af germanske sprog til at gå helt fra snøvsen... Polsk chraszcz brzmi w trzcinie w Szczebrzeszynie, eller det spøgefulde serbokroatiske srpska krv i smrt i srpski vrt.

Summa summarum siger #2 det bedst; lærer man sprog i en relativt voksen alder, vil ens udtale blive kraftigt påvirket af modersmålet. Jf. accent.

#0:   Ad #2:

Steder, hvor omhyggelig tandpleje ikke har haft stor prioritet, bruger ikke den danske s-lyd. I stedet bruges et "læspe-s".  

F. eks. på grøndlandsk, hvor bedstemødrene sled deres tænder op, fordi de arbejdede som tyggekoner. Det er måske mange år siden, men sproget læres jo fra generation til generation.

"Den danske s-lyd"? Ingen grund til malplaceret nationalisme; en s-lyd er en s-lyd (IPA: [s]).

(grønlandsk)

Ville flest mennesker have nemmest ved at sige "korte" vokaler; det vil sige lyde, der minder om de danske lyde eller "lange" lyde, der er som engelsk.

Eksempel: Ville de fleste mennesker (fra hele verden) have nemmest ved at udtale bogstaverne is som på dansk, eller laaaangt som på engelsk (aiijes)?

Du forveksler lange vokaler med diftonger, Benja, og der er sådan set ikke noget langt over diftonglyden i [aIs].

Desuden er dansk "is" et lidt uheldigt eksempel; nogle mener det bare er lang /i/-lyd, dvs. [i:s], mens andre mener det indeholder stød / glottalt lukke ([?is]; et fonetisk fænomen som ikke findes i alle sprog. Man kan sågar argumentere for at der opstår en lille "pustelyd" efter udlyds-s i dansk is, således at det snarere udtales noget i stil med [?is?], evt. med hævet schwa-symbol (superscript).

Hvad mener du i.ø. med "nemmest"? De nemmeste sproglyde for én selv vil altid være dém man kender fra modersmålet. Derfor har fx polakker ingen problemer med Swinoujscie, Bydgoszcz eller chrzaszcz brzmi w trzcinie, men fumler noget så markant når de skal udtale danske ord. (Og hvorfor man ikke sjældent skal væbne sig med tålmodighed når man får rodet sig ud i en engelsksproget samtale med en spanier eller kineser...)

Det jeg mener med nemmest, er antallet af mennesker, der kan finde ud af at udtale lydene korrekt (fordi de har det som modersmålslyd). Altså er der flest sprog, der har en 'dansk' i-lyd eller en mere 'engelsk-agtig' lyd?

Og hvad med klik-lyde? Jeg ved at ganske få sprog har dem, men jeg har aldrig haft problemer med  at sige dem (jeg ville maks. bruge en klik-lyd (!), denne http://en.wikipedia.org/wiki/Tenuis_alveolar_click), så jeg ved ikke om andre mennesker har problemer med dem.

#5:  Du kan da selv være nationalistisk malplaceret, med din fodnote, med Bosnien nævnt, der læner sig tæt op ad den balkanske borgerkrig. Du og jeg har jo tidligere været inde på denne eventuelle nationalistiske/politiske tilkendegivelse her på portalen.

Og nej, s-lyd er forskellig fra sprog til sprog, for "sprogører".

Borgerkrig var vel så meget sagt -- langt de fleste serbiske (og kroatiske9 aggressioner begyndte *efter* BiH havde forladt føderationen.

Hvis du desuden kendte lidt mere til de facto sprogbrug og lokale udtryk i eks-Jug, især BiH, ville du vide at jebeš zemlju koja Bosne nema er en harmløs vittig bemærkning -- i stil med jebeš zemlju koja bosanske kahve nema eller jebeš zemlju koja Bosanca nema.

Tja, du kan jo sagtens argumentere med serbokroatiske vittigheder, vel vidende at meget få her på portalen kan følge med i din argumentation, netop på et uforståeligt sprog. Men din sidste sætning i din fodnote oversætter google med:

Men Bosnien render land, gør de.

Eller jord, hvis jeg ikke tager fejl.  ?  ( zemlju ) betyder jord på russisk.

Man kan så tænke over hvad det betyder ?

Kan I ikke fortsætte jeres diskussion i private beskeder, ingen af os gider høre på jer!

I behøves ikke at svare på mit spørgsmål, men kan I ikke lade være med at diskutere over noget ubetydeligt i en tråd, der intet har at gøre med jeres diskusion?

#11

Det blev da vist forklaret her https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1300337#1300667

benjamino59 (#6) har da til en vis grad ret i sine observationer.

En vokal som går forud for en stemt lyd er klart længere end en der står foran en ustemt lyd.

Det kan ikke diskuteres at diftongen i ordet "eyes" [aiz]  er klart længere end diftongen i ice [ais]

Man ser det også i "lose" [lu:z] vs loose" [lus]. og i "food" [fu:d]  vs "foot" [fut] og i "sued" vs "soot [sut].

Det samme gælder vokalen i navneordet "use" [jus]  i forhold til vokalen i verbet "use" [ju:z]  , og navnlig i formerne "used" [ju:zd] som i "she used her her money to buy a  ...."  og i "used to" [just?] som i "she's not used to speaking Bosnian."

At f.eks. bosniere ikke har noget problem med at udtale ord som smrt, krv, vrt, srpski, tvrdoglav og crno, og tjekker heller i at udtale navnet på en by som Brno, skyldes at "r" er stavelsesdannende i disse sprog (hvad det ikke er i dansk).

Man kan ikke ikke generelt sige at danske lyd er kortere end engelske lyd. På begge sprog findes en (fonematisk) kontrast mellem lange og korte vokaler. Man kan blot sammenligne udtalen af danske ord som "vise" og "visse" og "fugle" og "fulde". Den væsentligste (men ikke eneste) forskel her at vokalen er lang i "vise" og kort i visse", -lang i "fugle" og kort i "fulde" og lang i "uglen" og kort i "ulden". 

Det danske ord "is" indeholder altid stød og er ikke kun langt. Det danske stød er ikke et glottalt lukke, men snarere et glottalt hæmme eller blot en spænding i struben. Fonetisk set findes stød i flere sprog, men fonematisk findes det nok kun i dansk. Det er velkendt at man i Cockney (en londonsk dialekt og sociolekt) ofte erstatter bogstavet "t" med et stød .

ad #11 (hesch)

Undersøg lige hvad "jebati" betyder.

#15: Jeg har undersøgt det, og så ?  Kan du forklare hvad der ligger i de to sætninger ?  Jeg kan ikke, for mit kendskab til slaviske sprog, er begrænset til at kunne læse/forstå lidt russisk.

Den ene sætning, har jeg forstået, stammer fra en en rockgruppe, og den anden kunne være fra en fædrelandssang.

Hvis jeg nu bosatte mig i Kroatien, og skrev på en studieportal der, kunne jeg skrive ( på dansk ):

Kys din frø  ( Røde mor ) og Frø af ugræs er føget over hegnet.  Når folk der så spurgte, hvad det betød, kunne svaret fra en Kroat være: Undersøg lige hvad "frø"  betyder

Hvad skulle det hjælpe:  I det sydlige Balkan kender man måske ikke Grimms eventyr, og man forstår ikke hvad ( i sammenhængen ) metaforen frø af ugræs betyder. At oversætte enkeltord, der indgår i en metafor, giver ingen mening.

Hesch: ko ti majku jebe, mali?

Stygotius: odlicno napisano, kao i uvijek.

En bosnier sagde engang til mig "Ako ne cutis, ja cu te jebati u usta !!"  -Så klappede jeg i.

#17:  Til almen orientering:  Rakijovic skriver:

Hesch:  Mor knepper ligesom du, knægt?

Næ, det gør han nu ikke.