Ungdoms-, udviklings- eller dannelsesroman?

Udvikling og dannelsesromaner kan betragtes som værende to sider af samme sag. Dannelse betinges af udvikling. dannelsesromanen er som "begreb" knyttet til en mere traditionel forståelse af litteratur, som tematiserer menneskets udvikling fra barn til voksen. udviklingsromaner behøver nødvendigvis ikke være forankret i den gamle  litterære tradition om dannelsesrejsen, men kendetegner sig ved at skildre personskæbner i udvikling. 

Et tip kan være, at du søger på begreberne: udvikling og dannelse inden på ordbogen.dk, og herudfra ser ligheder og forskelle. 

ungdomsromaner er lettere at definere mener jeg. Det må være kæmpe genre, som må kendetegner som værende litteratur der henvender sig til unge, og omhandler unge.  I ungdomsromaner er der oftest tale om udvikling og særligt dannelse. Yngdommens år er jo på godt og ondt en dannelsesrejse, hvilket megen ungdomslitteratur beskæftiger sig med.

Mange tak for svaret. Hvis romanen var en moderne ungdomsroman, ville det være mest sikkert at beskrive den som en udviklingsroman, ikke? Har jeg forstået det rigtigt, hvis dannelsen så er, som du siger, udviklingen fra barn til voksen, hvor udviklingsromanen kan være lidt mere abstrakt - for eksempel én, der har erhvervet sig erfaringer og livsvisdom/ omhandle en indre eller moden udvikling?

den form for udvikling to taler om til sidst, ville mange sige også var en slags dannelse, og jeg tror ikke du går helt galt i byen ved at postulere dette (uden jeg kender romanen) livsvisom må betragtes ikke kun som relateret til menneskelig udvikling, men også til dannelsen

at skelne udviklings- og dannelsesromaner er lidt et teoretisk projekt. Nogle fagfolk/dansklærer osv. ville nok gå knap så teoretisk til værks, og sikkert mene at udviklings og dannelsesromaner praktisk talt må være det samme.

jeg vil dog stadig holde fast i, at udviklingsromaner ikke nødvendigvis tematiserer dannelse. F.eks. findes der jo fortællinger om folk som udvikler sig negativt, og ikke reelt bliver klogere på sig selv som plottet skrider frem = ingen dannelse. På den anden side, hvis personen udvikler sig på en måde, hvor de bliver klogere på sig selv, og ender med en højere indsigt om sig selv og verdenen, må der således være tale om en dannelsesroman (også)

Endnu en gang tak. Jeg havde vist forstået det lidt forkert. Jeg håber da i hvertfald at min dansklærer kender forskellene, så hun i sidste ende kan rette på mig, hvis det er forkert. :D