Matematik
hvordan vokser en hvordan vokser en eksponentiel funktion?
Hej SP
Kan I svare mig på, hvordan en eksponentiel funktion vokser? Og hvordan man redegør for, at renteformlen beskriver eksponentiel vækst?
Svar #1
08. april 2013 af ChemistryIsKey
En eksponentiel funktion har forskriften
f(x) = b · ax
Den vokser med en vis procentsats for hver x-værdi du går ud af x-aksen. Det er netop konstanten a (også betegnet fremskrivningsfaktoren), der udtrykker denne procentvise stigning, idet
a = 1 + r , hvor a er fremskrivningsfaktoren og r er vækstraten
Et eksempel på udregning af a er, hvis du f.eks. har en eksponentielt voksende funktion, der stiger 5% for hver x-værdi. Dette ville give en fremskrivningsfaktor på
a = 1 + r = 1 + 5% = 1 + 0.05 = 1.05
Konstanten b siger ikke det store om udviklingen af funktionen idet den betegner begyndelsesværdien for funktionen, altså
f(0) = b · a0 = b · 1 = b
Altså der hvor x = 0 er y = b.
Renteformlen ser som bekendt ud som
Kn = K0 · (1 + r)n
Sammenlignes denne med forskriften for den eksponentielle funktion ser de meget ens ud
f(x) = b · ax og
Kn = K0 · (1 + r)n
I renteformlen repræsenterer K0 altså begyndelsesværdien (det første indsatte beløb).
(1 + r)n repræsenterer ax og dvs. at (1 + r) må repræsenterer a, som jo var fremskrivningsfaktoren og altså den procentsats funktionen (beløbet) stiger med for hver x-værdi (hvert år n).
:)
Svar #2
09. april 2013 af mathon
efter henvendelse
en voksende eksponentiel funktion
y = b • ax hvor a = (1+r)>1 r = p/100 er en decimalbrøk
y = yo • (1+r)x
I finansverdenen føres Kapitaler altid et helt antal terminer n frem/tilbage
hvorfor
K = Ko • (1+r)n
helt i overensstemmelse med den detaljerede fremstilling i #1
vækst
dK
---- = ln(1+r) • K
dn
Skriv et svar til: hvordan vokser en hvordan vokser en eksponentiel funktion?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
