hvorfor nogle af saltene ikke kan opløses?

De salte af syrerestioner, som ikke kan opløses i stærk syre, udgøres af svage baser, som altså må være korresponderende baser til stærke syrer. Eksempelvist er chloranionen Cl^- en meget svag base, og er som bekendt den korresponderende base til den stærke saltsyre, HCl:

HCl _(aq) + H₂O → Cl^- _(aq) + H₃O⁺ _{(aq) 
Stærk syre              Svag base}

Da HCl er en stærk syre, ved vi, at den i vandig opløsning fuldstændig vil dissociere til dens syrerestion Cl^- (hvorfor vi anvender en ensrettet pil og ikke en ligevægtspil til at beskrive syrens reaktion med vand).

Tag nu sølvchlorid, AgCl - et tungtopløseligt salt. Prøver vi at opløse dette salt med stærk syre (fx salpetersyre), vil chloridionen følgeligt reagere og danne HCl:

AgCl _(s) + H₃PO_4 (aq) → HCl _(aq) + H₂PO₄^- _(aq) + Ag⁺ _(aq)

Men da vi jo ved, at HCl er en stærk syre vil den jo i vandig opløsning straks dissociere tilbage til Cl^-, hvoraf saltet AgCl "gendannes". Makroskopisk ser vi netop, at saltet forbliver uopløst.

Denne "gendannelse" sker netop ikke med syrerestioner, der er korresponderende baser til svage syrer. For eksempel kan Ag₃PO₄ godt opløses i stærk syre, fordi syrerestionen PO₄^3- er korresponderende base til den svage syre, HPO₄^2-, som derfor i meget ringere grad vil dissociere og gendanne salt.