Kemi

hvorfor nogle af saltene ikke kan opløses?

21. april 2013 af studiehjælp1992 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Er der nogen der kan forklare mig ud fra basestyrken af saltenes syrerestion som helhed, hvorfor nogle af saltene kan opløses i salpetersyre og andre kan ikke ??

 

 

 

På forhånd tak! ;)


Brugbart svar (1)

Svar #1
22. april 2013 af KimT.T. (Slettet)

De salte af syrerestioner, som ikke kan opløses i stærk syre, udgøres af svage baser, som altså må være korresponderende baser til stærke syrer. Eksempelvist er chloranionen Cl- en meget svag base, og er som bekendt den korresponderende base til den stærke saltsyre, HCl:

HCl (aq) + H2O → Cl- (aq) + H3O+ (aq) 
Stærk syre              Svag base


Da HCl er en stærk syre, ved vi, at den i vandig opløsning fuldstændig vil dissociere til dens syrerestion Cl- (hvorfor vi anvender en ensrettet pil og ikke en ligevægtspil til at beskrive syrens reaktion med vand).

Tag nu sølvchlorid, AgCl - et tungtopløseligt salt. Prøver vi at opløse dette salt med stærk syre (fx salpetersyre), vil chloridionen følgeligt reagere og danne HCl:

AgCl (s) + H3PO4 (aq) → HCl (aq) + H2PO4- (aq) + Ag+ (aq)

Men da vi jo ved, at HCl er en stærk syre vil den jo i vandig opløsning straks dissociere tilbage til Cl-, hvoraf saltet AgCl "gendannes". Makroskopisk ser vi netop, at saltet forbliver uopløst.

Denne "gendannelse" sker netop ikke med syrerestioner, der er korresponderende baser til svage syrer. For eksempel kan Ag3PO4 godt opløses i stærk syre, fordi syrerestionen PO43- er korresponderende base til den svage syre, HPO42-, som derfor i meget ringere grad vil dissociere og gendanne salt. 


Svar #2
22. april 2013 af studiehjælp1992 (Slettet)

Tak for svaret! :-)

Skriv et svar til: hvorfor nogle af saltene ikke kan opløses?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.