Debat

2.g om igen?

07. juni 2013 af oliveragr95 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg går pt. på STX andet år. Niveauet er ikke svært for mig, men har bare været enorm dårlig til at møde op og lave mine ting. På det første år scorede jeg nogle dårlige, men dog beståede karakterer i fag som Naturvidenskabeligt Grundforløb (4), Billedkunst (4) og Almen Sprogforståelse (02). Her i 2.g er det dog gået helt galt. Har afsluttet fysik med 02. Dumpet i både skriftlig og mundtlig matematik og er ret sikker på jeg er dumpet i den skriftlige årsprøve også. Naturgeografi på C niveau dumpede jeg i og er lige i dumpet i eksamen i samme fag. Får høje karakterer i mine A-niveau fag (Dansk, Historie, Engelsk, Samfundsfag) på nær Italiensk. Der Vil jeg nok slutte med et 02.

Min situation taget i betragtning, er det så klogest at tage 2.g om igen? Jeg kan jo på ingen måde få et gennemsnit der svare til hvad jeg faktisk kan. Matematik er jeg dårlig til og har altid været det, så der har jeg ingen forhåbninger om en bedre karakter, men kan sagtens trække de andre fag væsentligt op. Det ved jeg. Hvad vil i foreslå at jeg gør? Skal siges at mine mål med studierne er en uddannelse inden for journalistik. Har overvejet politiuddannelsen og en masse andet forskelligt og har slet ikke lagt mig fast på en uddannelse. Journalistik er dog det jeg hælder mest til. Har jeg nogle muligheder for at komme ind på nogle uddannelser, med mine karakterer?


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. juni 2013 af JJ-cool (Slettet)

synes det kommer an på din studieretnng. Hvilke fag har du på A-niveau? ud over dansk og historie - det virker som om, du er bedre humanistisk end naturvidensdkabeligt.

I første omgang vil jeg tage en snak med studievejleder og eventuelt rektor om, hvad de vil foreslå - det kommer nok an på, hvordan de vurderer dit faglige niveau i fællesfagene. De fag, du har afsluttet kan du jo ikke gøre noget ved, og så  forsøge i de resterende fag at få så høje karakterer som muligt for at trække dit gennemsnit op

Synes også det kommer an på, hvorfor du har klaret dig så dårligt, for du kan jo risikere, at nissen fortsætter

fravær og pjækkeri
manglende afleveringer og manglende forberedelse

Skoletræthed eller måske det typiske 2g syndrom?

 

hvis du ikke har lyst til at fortsætte på dette offentlige forum, kan du altid, hvis du vil, fortsætte over pb


Svar #2
07. juni 2013 af oliveragr95 (Slettet)

Jeg har Samfundsfag A, Engelsk A og Matematik B. Italiensk er også på A. Jeg er klart bedst i de humanistiske fag ja. Mine afleveringer ligger mellem 7 og 12 i Englesk, Samfundsag, Dansk og fysik. Fysik endte så med at give 02 pga. inaktivitet i timerne. Er dumpet NG og Matematik som sagt. Har regnet mig frem til at jeg kan opnå et gennemsnit på omtrent 6 efter 3.g hvis jeg VIRKELIG hanker op i mig selv.

Grunden til at jeg har klaret mig så dårligt skal i bund og grund findes i at jeg tit tager alt for let på tingene. Har hele tiden været vant til at kunne score top-karakterer på ikke at lave noget. Det var lidt af et chok at tingene ikke forholdt sig sådan på gymnasiet, men jeg tog det ikke rigtig til efterretning som jeg burde have gjort. Derfor blev min karakterer det derefter i 1.g, men jeg formåede da at få 4 i de fag jeg aflsuttede sidste år (På nær et 02 i almen studieforberedelse - jeg var ikke for skarp til Latin).

Udover min ringe arbejdsmoral, så var der lidt bøvl i privaten. Mine forældre blev skilt i starten af 2.g og min mor flyttede derfor til en større by, der dog lå 50 km fra min skole. Selve skilsmissen har ikke taget specielt hårdt på mig syntes jeg, men det at jeg delvis boede så langt væk har fuldstændig fjernet fokus fra skolen her i 2.g. Det resulterede i et tårnhøjt fravær, manglende afleveringer og forberedelse (præcis som du nævner). Formåede derudover at undgå konfrontationer med lærerne. Har f.eks. ikke fået en skriftlig advarsel og dette tror jeg og mine klassekammerater skyldes mine høje karakterer for mine afleveringer. De ved at jeg kan følge med på det her niveau. Min teamleder er ovenikøbet ogå min dansklærer og jeg får mindst 10 i alle danskafleveringer, så derfor har mine lærerer nok ikke vuderet at det var så slemt, som det så har vist sig at være. 

Iøvrigt tak for rådet og interessen!


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. juni 2013 af JJ-cool (Slettet)

du lyder til at være blevet en el mere moden end du tilsyneladende har været i startet af dit gymnasieforløb.Du har en god og ærlig vurdering af, hvad der gik galt, så du har nok set fremtidens muligheder i øjnene: Fast arbejde med lektier med videre.

Hvis jeg var dig ville jeg ringe til studievejlederen og få et møde med ham om dine muligheder. Du  må jo i sagens natur have en del huller i flerårige fag.
Prøv at bede din vejleder om at hente fællesfagslærernes vurdering og tag på den baggrund stilling til, om du skal starte forfra i 2g

held og  lykke



 


Svar #4
08. juni 2013 af oliveragr95 (Slettet)

Tak for rådet. Vil helt sikkert snakke med en studievejleder. I øvrigt har jeg undersøgt en masse adgangskvotienter på studier der har min interesse og samtidig fundet ud af hvad mit snit kan blive. Jeg har stadig de fleste muligheder åbne indenfor journalistisk som er drømmefaget. 


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. juni 2013 af c_aastrup

Hejsa Oliver

Det lyder som om du har haft lidt af et anno horribilis. Først og fremmest er det en god idé at snakke med en studievejleder, men hvis du ved du kunne have klaret det langt bedre ethvert andet år end lige dette, så tag året om.

Der hvor man har sværest ved at motivere sig er som ofte der hvor man klarer sig dårligst, men især matematik og fysik er jo noget man kan træne sig op til at blive god til, idet fx det skriftlige består af type-opgaver.  Jeg vil foreslå dig at opsøge noget af den frivillige lektiehjælp der findes, eller få dig en studerende som privatlærer.

Et løft fra 2 til 7 tæller det samme i et gennemsnit som et fra 7 til 12

Mvh.

Christian


Brugbart svar (0)

Svar #6
23. juni 2014 af simo6645 (Slettet)

#5

Hejsa Oliver

Det lyder som om du har haft lidt af et anno horribilis. Først og fremmest er det en god idé at snakke med en studievejleder, men hvis du ved du kunne have klaret det langt bedre ethvert andet år end lige dette, så tag året om.

Der hvor man har sværest ved at motivere sig er som ofte der hvor man klarer sig dårligst, men især matematik og fysik er jo noget man kan træne sig op til at blive god til, idet fx det skriftlige består af type-opgaver.  Jeg vil foreslå dig at opsøge noget af den frivillige lektiehjælp der findes, eller få dig en studerende som privatlærer.

Et løft fra 2 til 7 tæller det samme i et gennemsnit som et fra 7 til 12

Mvh.

Christian

Hvad mener du med at et løft fra 2 til 7 tæller det samme i et gennemsnit som et 7 til 12?


Skriv et svar til: 2.g om igen?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.