Fysik
Farver
Hvad forstår vi ved additive og subtraktive farveblandinger?
Det meste af det man kan finde er bare forklaringer på hvad det er...
Nogen der har noget med dybdegående de kan tilføje?
Vil være til grande hjælp :-)
Svar #1
20. juni 2013 af hesch (Slettet)
På billedet af additivt lys ser du, at hvis du adderer rødt + grønt lys får du gult lys. Hvis du så yderligere adderer blåt lys, får du hvidt lys, og der er da heller ingen overraskelse i det: rødt + grønt + blåt giver hvidt lys.
Holder du din hånd ind i dette lys får hånden helt naturlig farve.
Men hvis man nu erstattede den grønne og røde lampe med en gul lampe, får du selvfølgelig stadig gult lys, og hvis du addere blåt lys til gult lys, får du igen hvidt lys. Men stikker du hånden ind i dette kridhvide lys, bliver hånden mørk grå, for hånden reflekterer især rødt lys, men det mangler jo uden den røde lampe. ( Magenta + rød giver også hvidt lys ).
Additive farver fremkommer ved sammenblanding af lys.
Subtraktive farver fremkommer ved mangel på reflektion.
Du kan f.eks. ikke skabe farven sort ( mørke ) med addition af farver, men det kan du med subtraktion af farver. Sort maling reflekterer intet.
Svar #2
20. juni 2013 af Eksperimentalfysikeren
Til farvetryk benytter man ofte farverne cyan, magenta og gul. Hvis man på et stykke hvidt papir trykker med et arvestof, der absorberer (subtraherer) blåt lys, vil det eflekterede lys være gult, så farvestoffet ser gult ud. Trykker man nu med et farvestof, der absorberer grønt lys ovenpå der gule lag farve, vil der kun blive reflekteret rødt lys og den farve, man ser er rød. Dette er et eksempel på subtraktiv farveblanding.
Hvis du ser med en god lup på et farvebillede i et ugeblad, kan du se små farvepletter, der overlapper hinanden. Der, hvor der kun er en enkelt plet, kan du se farvestoffets egen farve. Der, hvor de overlapper, kan du se blandingsfarven. Den blågrønne farve er cyan, den blårøde (som nogle fejlagtigt kalder pink eller lyserød) er magenta og den tredie er gul. Der er her tale om subtraktiv farveblanding, fordi farvestoffet subtraherer visse bølgelængdeområder.
Da det er svært at blande en sort med subtraktiv farveblanding, benytter man ofte et fjerde lag trykfarve, der er sort.
Gør du det samme med en TV-skærm, kan du se, at den er opdelt i små pletter, der kan lyse med de tre farver rød, grøn og blå. Der er her tale om aditiv farveblanding, fordi skærmen adderer lys i bestemte bølgelængdeområder.
Skriv et svar til: Farver
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
