Fysik

Potentiel energi på atomart niveau

19. juli 2013 af Kulka1 (Slettet)

Hvad omfatter det? Kinetisk energi på atomart niveau er jo termisk energi og dermed blot atomernes samlede kinetiske/bevægelsesenergi. Men hvad omfatter potentiel energi på atomart niveau? Jeg synes ikke, det som sådan nævnes i mine bøger. 

Sidst men ikke mindst; når kinetisk energi øges, øges potentiel energi så også? Det er jo ikke det, man ser, når man har om energiomdannelse for mekaniske systemer. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. juli 2013 af mathon

Nogle lærebogsforfattere bruger betegnelsen termisk energi for summen af den indre potentielle og kinetiske energi andre bruger betegnelsen termisk energi for den indre kinetiske energi.

Potentiel energi forefindes i et system, hvori der virker tiltrækkende (eller frastødende) kræfter.

I systemet atomkerne og elektroner er der opstuvet potentiel energi.

Mellem atomkernens protoner er der opstuvet potentiel energi.

Mellem atomets elektroner er der opstuvet potentiel energi.


Svar #2
19. juli 2013 af Kulka1 (Slettet)

Ja, i vores sammenhæng omfatter termisk energi et systems atomers samlede bevægelsesenergi. 

Jeg er desværre stadigvæk i tvivl om, hvad det helt præcist omfatter. Jeg har også kemi nemlig, og når vi snakker reaktionshastighed, aktiverings kompleks samt aktiveringsenergien, kan jeg heller ikke se, hvorfor den potentielle energi øges, når der bliver tilført energi, og det er også derfor, jeg godt kunne tænke mig at vide, hvad det betyder. Betyder det, at hvis vi har tale om bindinger, at disse brydes? Altså jo mere potentiel energi, jo større er sandsynligheden for at bindingerne brydes? - ja, jeg kan godt se, spørgsmålet pludselig drejer sig om kemi. Det beklager jeg. 


Brugbart svar (1)

Svar #3
21. juli 2013 af peter lind

På det nederste niveau er neutroner og protoner bundet sammen af kræfter, Energien her er både potentiel og kinetisk energi. Man kan ikke tale om at partikleren er et bestemt sted og har en bestemt hastighed så selvom den samlede energi er veldifineret kan man ikke dele energien op på potentiel energi og kinetisk energi

I et atom er elektronerne bundet til kernen. Ligesom for kernerne er der både potentiel og kinetisk energi. Igen er den samlede energi veldifineret medens den potentielle og kinetiske energi ikke er det.

Atomerne kan bindes sammen til molekyler. Bindningerne kan her ske ved elektriske kræfter for eks. NaCl og ved kovalent bindning for eks. iltmolekyler. Ved kemiske reaktioner brydes eller dannes disse bindninger.

Molekylerne kan igen bindes sammen så de danner faste stoffer eller væsker. Denne bindningsenergi giver anledning til smelte/størkningsvarme og fordampning/fortætningsvarme og er dermed varmeenergi.

Molekylernes kinetisk energi er så varmeenergi, som giver anledning til temperaturmåling.

Al energi er i sidste instans potentiel og kinetisk energi. Opdelingen i andre energiformer sker udelukkende af praktiske årsager

.


Skriv et svar til: Potentiel energi på atomart niveau

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.