Matematik

God til hovedregning

21. juli 2013 af FMK

Et spørgsmål til de rigtige dygtige matematik hjælpere herinde. For 2 år siden begyndte jeg som 24 årig at tage mit matematik op til genindlæring, jeg har dumpet faget hele folkeskolen igennem samt på C niveau på hf. Og havde og har fortsat meget negative følelser mod faget. Jeg gik så op på B-niveau sidste år og fik 12 samt 4 i skriftligt. Jeg ved med dette at alt kan lade sig gøre hvis man virkelig vil det nok. Også selv hvis man ikke kommer fra en akademisk familie og har en anelse talblindhed måske. 

Da jeg dog stadig føler jeg har mange huller fra folkeskolen som jeg gerne vil dække vil jeg hører jeres forslag til hvordan jeg kan udvikle mig videre herfra... jeg har især problemer med problemløsning?
 

Det som jeg virkelig har bidt mærke i er hvordan den ældre generation synes at være langt bedre til hovedregning og det virker som om det er langt mere intuitivt for dem. Naturligt nok kunne jeg også godt tænke mig at blive lige så dygtig til hovedregning for mit store problem er problemløsning og jeg føler at jeg ofte bliver bremset i det fordi der var noget grundlæggende(hovedregning) som ikke er på plads. 

Det jeg helst ville var at finde en gammel matematik bog fra 60'erne/70'erne og øve en masse opgaver igennem. Er der nogle som har sådan nogle gamle matematik bøger liggende eller ved hvor jeg kan finde dem?


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. juli 2013 af peter lind

Jeg vil anbefale dig at spørge på biblioteket.

Alternativt kan du lave opgaverne selv. Regneark har en tilfældighedsgenerator, så du kan der blot definere hvilken type opgaver du vil have og så få regnearket til at sætte tal ind.

Det væsentlige ved hovedregning er at man udenad lærer summen og produktet af 1 cifret tal


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. juli 2013 af mathon

#0

"...den ældre generation synes at være langt bedre til hovedregning og det virker som om det er langt mere intuitivt for dem."

Den ældre generation er/var ikke mere 'disponeret' for hovedregning, men blev tilbagevendende hejlet igennem tabelindlæring. Kunne de ikke deres tabeller én-som to-cifrede, var division dem en uoverkommelighed, da der ikke fandtes hjælpende lommeregnere, og de blev sorteret efter femte klasse til henholdsvis mellemskole og fri(for)mellemskole(krav). Tabelkompetence var således et sorteringselement i 5. klasse. Ville de videre i den teoretiske uddannelse, måtte de finde sig i den kedsommelige - men senere særdeles anvendelige - udenadslære.


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. juli 2013 af hesch (Slettet)

#0:   Du lærer ikke hovedregning ved at læse gamle matematikbøger, men ved at øve sig:  Når du alligevel står og venter på bussen, så stil dig selv en opgave:

57 + 89 = ?

60 + 90 = 150  hvilket så er 3 +1 for mange

Så resultatet bliver 150 - 4 = 146

Ny opgave, bliv ved, du bliver hurtigere og hurtigere til at finde "genveje".

Hvad bliver 11*234 ? Det bliver (0+2)  (2+3)  (3+4)  (4+0)  = 2 5 7 4 = 2574, fordi

  234 +

2340

-----------

2574

Jeg læste engang en bog, skrevet af en "Trachtenberg", der som fange i en tysk KZ-lejr fordrev tiden med at finde smarte hovedregningsmetoder, og bogen forklarer disse metoder. Prøv at google dette.


Svar #4
21. juli 2013 af FMK

Tak for svarene. Det var ikke for at sidde og læse en gammel matematik bog, men for at regne opgaverne deri :-)
Jeg har ikke hørt om Trachtenberg metoden, fandt hans bog på nettet, det ser spændende ud. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juli 2013 af mette48 (Slettet)

Jeg vil ikke give #3 helt ret.

"Man kan ikke lære hovedregning af at læse i de gamle bøger", men et eller andet sted i dem står der forskellige metoder, der gør det nemmere at regne i hovedet.

Eks

gange med 10 ved at sætte et nul efter tallet (for mange er det desverre selvfølgeligt at man bruger lommeregneren)

gange med 9 ved at sætte 0 bagefter og trække tallet fra.

19*45 er det semme som 20*45 -45

Der findes gamle formelsamlinger hvor disse regler kan findes f. eks:

C.C.Kromann Clausen  - C.E.Jensen: Opslagshæfte i regning til brug i hovedskolens ældste klasser...  ISBN 87 13 00517 0.

Husk at det ikke er nok at lære reglerne, der skal trænes meget før det sidder på rygraden.

Problemer med problemløsning er et andet problem, som ikke er foresaget af manglende regnetræning.

Læs teksten grundigt. Find ud ad hvilke oplysninger der er givet. Hvad spørges der om? Overvej løsningemetoder og udregningsmetoder, skriv dem evt med ord inden de omsættes til udregninger.

Dette kan være en god måde at få hul på opgaven.

 


Brugbart svar (0)

Svar #6
21. juli 2013 af mathon

Hvis du har vanskeligt ved matematik, skal du nok ikke fokusere på hovedregning til at begynde med.


Svar #7
21. juli 2013 af FMK

mathon, hvad skal jeg så?


Brugbart svar (0)

Svar #8
21. juli 2013 af mathon

  Med den alder og den tid, du har

  må den første ambition  vel være        
                       at du er i stand til at opnå korrekt facit ved brug af de hjælpemidler, du nu heldigvis har.
                       Det bekræfter, at din tankegang er rigtig.

  Dernæst - når selvtilliden er styrket -
                      kan ambitionen være at blive bedre til hovedregning.
 

   Her bør det pointeres, at man ikke råder en voksen til læring på børnefacon.


 


Brugbart svar (0)

Svar #9
21. juli 2013 af mette48 (Slettet)

Jeg kan godt forstå at du er betaget af os ældre, der er gode til hovedregning, men du bør nok overveje hvad det er indenfor matematik, du har brug for.

Vi havde regning (de fire regningsarter) og fik senere "snakkestykker" (tekstopgaver) og geometri. For en del af mine klassekammerater var det brugen af udenadslærte formler til beregning af rente eller rumfang. Formler de ikke forstod, men blot satte tal ind i.

Først i realklassen(3.real) kunne man få matematik.

Det er næppe denne form for matematik du skal stile efter.

En del af problemregningsopgaverne kan løses ved brug af ligninger. Jeg vil foreslå at du starter med dette emne. Du skal først lære at løse ligningerne og derefter lære at udnytte dem til opgaveløsning.

Hvad er en ligning? Jeg vil helst give dig svaret m.m. i indbakken, er det ok?

 


Svar #10
21. juli 2013 af FMK

jeg tror i har misforstået lidt men tak for svarerne alligevel. 

jeg kan godt bruge en lommeregner, jeg kan godt hovedregning også men jeg ønsker at blive super dygtig til det og opnå større forståelse. jeg mangler måske bare træning i talbehandling. 

Jeg kan godt løse ligninger Mette, men send mig gerne en besked :-)


Brugbart svar (0)

Svar #11
21. juli 2013 af RoberDølhus (Slettet)

En forudsætning for at blive god til matematik er som sådan ikke hovedregning, men at forstå intuitionen.

Tiltrods for at jeg er af den yngre generation er jeg god til hovedregning og lærte matematik efter den gamle skole,  hvor det var udenadslære af tabeller, konstant på klassen. Hvis man lavede en fejl flippede læren fuldkommen ud og skreg som en vanvittig (det er måske overdrevet), men den pågældne lærer havde en vis "skræmme effekt" som gjorde folk ikke turde andet end at lære tingene udenad.

For at blive god til matematik handler det ikke om du kan multiplicere 48*49 = 2352 i hovedet. Men om du forstår HVORFOR det giver 2352. 

Hovedregning er selvfølgelig nyttigt i visse situationer, til hurtigt at vurdere om et resultat kan passe, eller hurtigt lave overslag når du står i supermarkedet. 

Men hvis du har forstået intiutionen bag, diverse basale hovedregningsemner, så hjælper det dig som udgangspunkt ikke til at forstå integral regning, differential ligninger, eller andet mere sofistikeret matematik. 

 


Brugbart svar (0)

Svar #12
21. juli 2013 af SuneChr

http://www.youtube.com/watch?v=SXx2VVSWDMo

Lyden er på  0:12

Tom Lehrer var hot på kollegieværelserne i begyndelsen af 70'erne.


Skriv et svar til: God til hovedregning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.