Matematik

100m2 kasse - rumfang?

26. august 2013 af Maja3024 (Slettet) - Niveau: 9. klasse
Hej allesammen.
Har vedhæftet et billede billede af mit problemspørgsmålet.
Det er spørgsmålet: hvor rummelig kan en voliere til fugle blive, hvis man har 100m2 ståltrådnet?
Og: hvor meget større kan den blive, hvis man har en husmur at bygge op ad?

Hjælp tak!!
Vedhæftet fil: image.jpg

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. august 2013 af hesch (Slettet)

Er der bund i sådan en voliere ?


Svar #2
26. august 2013 af Maja3024 (Slettet)

Nej:-)

Brugbart svar (0)

Svar #3
27. august 2013 af SuneChr

En terning, hvor den ene side er bund og derfor ikke skal beklædes med trådnet, har da 5 sider, som de 100 m2 skal fordeles over. Det giver 20 m2 pr side og kantlængden √20  og rumfang  (√20)3 m3

Kan en mur desuden gøre det ud for en side, er der nu kun 4 sider, som skal dele de 100 m2.

Det giver 25 m2 pr side og dermed kantlængden √25 = 5 og rumfang 53 m3


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. august 2013 af hesch (Slettet)

#3:  Du har ret, men har glemt at redegøre for, hvorfor volieren skal være terningformet.


Brugbart svar (0)

Svar #5
27. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

Betragtningerne i #3 forudsætter, at volièren har form af en terning.

Antager man mere generelt en kasseformet volière (L,B,H) med åben bund og med et fast overfladeareal A, finder man for størst muligt rumfang V, at

L = B = (A/3)1/2 , H = (A/12)1/2 ,

og dermed

Vmax = L·B·H = ((√3)/18) · A3/2 ,

der med A = 100m2 giver

L = B = 5,77m , H = 2,89m med Vmax = 96,225m3 .

Hvis der kan bygges op ad en mur, så der kun skal benyttes net til 4 flader i den kasseformede volière, hvor bredden B forekommer i 2 sideflader, findes så

L = 2B = 2·(A/6)1/2 , H = (A/6)1/2 ,

og dermed

Vmax = L·B·H = ((√6)/18) · A3/2 ,

der med A = 100m2 giver

B = H = 4,08m , L = 8,16m med Vmax = 136,083m3


Brugbart svar (0)

Svar #6
27. august 2013 af SuneChr

# 4

Nej, terningen er ikke det optimale legeme. Men jeg tænker, at niveauet  # 5 ikke er det, spørgeren tilkendegiver, men kan jo tage fejl.


Brugbart svar (0)

Svar #7
27. august 2013 af hesch (Slettet)

#5:  Tak. 

#6:  Nej, jeg tror såmænd ikke, du har taget fejl af niveau mht. spørgeren.

Jeg kiggede blot med over skulderen, og blev nysgerrig. Jeg havde selv terningen i tankerne, altså indtil svaret i #2. Så jeg ville gerne have tingene udredt, for god ordens skyld.  :)


Brugbart svar (0)

Svar #8
27. august 2013 af SuneChr

Overskriften # 0 lader til, at volièren skal være kasseformet.

I den vedhæftede opgave er dette krav imidlertid ikke stillet, hvorfor man kunne tænke sig, at en del af indhegningen også kunne foretages v.h.a. en cirkelbue, en cylinderskal.

Der er jo sådan set mange arkitektoniske muligheder, blot fjerkræene ikke kommer til at lide af klaustrofobi.


Brugbart svar (0)

Svar #9
27. august 2013 af hesch (Slettet)

#8: Jeg tænkte på en kugle, hvis der nu skulle være en slags bund i, men fandt det for "flippet". I øvrigt faldt det mig ind, at hvis vægten af fjerkræ på et givet tidspunkt ikke var symmetrisk fordelt, projiceret ned på en horisontal flade, ville volieren vel trille afsted, ukontrolleret, formoder jeg.


Brugbart svar (0)

Svar #10
27. august 2013 af Andersen11 (Slettet)

#8

Det vedhæftede beskriver jo ikke opgaven i sin helhed; det er kun et udsnit med selve spørgsmålene.

#9

Hvis fuglene var lidt samarbejdsvillige, á la Chicken Run, kunne de sikkert finde ud af at flyve sådan en kugleformet herlighed til et helt andet sted.


Skriv et svar til: 100m2 kasse - rumfang?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.