Fysik
Forklaring til formel
Hej allesammen.
Er der nogen som kan forklarer mig beytdningen af den vedhæftede formel?
Jeg forstår godt at den store 'E' betyder sum (og det må være summen af flere m*r), men hvad betyder den 'n' der står over den, og i=1 under den?
Håber nogen kan hjælpe :)
Svar #1
29. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
Det, du kalder "store E' er et stort græsk sigma ∑ , der benyttes i matematik som et summationstegn.
Man skal finde summen af alle produkterne mi·ri , hvor i løber fra 1 til n, hvor det i'te massepunkts stedvektor ri multipliceres med massepunktets masse mi . Til slut divideres denne sum med den samlede masse M .
rT = (∑ni=1 mi·ri) / M ,
hvor
M = ∑ni=1 mi
er summen af alle massepunkternes masser.
Stedvektoren til tyngdepunktet findes som den vægtede middelværdi af alle massepunkternes stedvektorer.
Svar #2
29. august 2013 af Gandhara (Slettet)
kan du uddybe n's betydning yderligere? Det forstod jeg ikke helt.
Svar #4
29. august 2013 af Gandhara (Slettet)
Så vidt jeg har læst andre steder, så er ri (stedvektoren) den afstand en punktmasse er fra et nulpunkt. Er dette korrekt forstået?
Svar #5
29. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
#4
Ja, det er jo også forklaret i den vedlagte fil, at ri er stedvektoren til det i'te massepunkt. Stedvektoren til et punkt P er vektoren fra koordinatsystemets begyndelsespunkt O til punktet P, altså vektoren OP .
Svar #6
29. august 2013 af Gandhara (Slettet)
Ok tak for hjælpen Andersen.
apropo dobbelpostering: hvordan sletter man et forumindlæg? jeg regnede med at mit spørgsmål mere hørte inde under matematik.
Svar #7
29. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
#6
Det kan ikke slettes igen. Man vælger det forum, der er mest relevant for spørgsmålet.
Svar #8
29. august 2013 af SuneChr
# 0
Ligningen udtrykker i virkeligheden massemidtpunktsætningen:
Dersom et system af partikler i et udstrakt legeme bevæger sig under indflydelse af ydre kræfter, vil dets massemidtpunkt bevæge sig som en partikel, hvis masse er lig med legemets samlede masse, og som er påvirket af en kraft lig med vektorsummen af samtlige ydre kræfter.
Svar #9
29. august 2013 af Andersen11 (Slettet)
#8
Ligningen vedlagt i #0 udtrykker nu kun definitionen for massemidtpunktet.
Skriv et svar til: Forklaring til formel
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
