Er den god

Synes folk at den er god? Er der noget jeg skal gøre bedre


1. Kapitel

I begyndelsen var det noget værre roderi. Jeg kan ikke huske noget om, hvordan jeg havnede på dette sted. Her var meget stille og mørkt. Kl. var kvart over 12. Jeg havde lovet mor at vende hjem ved 8 tiden. Her så mærkeligt ud, og jeg havde glemt min mobil derhjemme, så jeg kunne ikke ringe til mor og fortælle hende at jeg nok vill være tilbage når jeg har fundet hjem.
- Hey du der! Lød det fra en mærkelige stemme.
Det var en mand som løb hen til mig. Han kom nærmere og nærmere. Jo tættere han kom jo mere blev jeg bange. Jeg løb tilbage og gled ned i en sort Tom hul i skoven.
- kom lad mig hjælpe dig, sagde manden. Jeg var forvirret om jeg skulle give ham hånden eller bare lade som ingen ting. Alligevel tog jeg modet til mig og gav ham den. Han trak mig op.
- du skal ikke være bange. Jeg gøre ikke noget, sagde han imens han grinte.
- jeg vil bare hjem, svarede jeg nervøst.
Han sagde ikke noget, i stedet gloede han på mig i nogle sekunder. Han havde et stort rødt ansigt og en mægtig knast på halsen. Den var fuld af lange sorte hår.
- øhh, kan du slet ikke høre at jeg taler til dig, spurgte manden.
Hvor det pinligt tænkte jeg. Sad jeg virkelig og så på ham i så langt tid imens han snakkede til mig.
- undskyld jeg hørte ikke, hvad du sagde. Kan du være sød at gentage det en gang til.
Han rullede med øjnene som om ham ville forstå, at jeg var dum
- vil du med og gå en tur?
- øh, Det ved jeg ikke lige.. Ja, sagde jeg lavt.
- Kom lad mig vise dig lidt rundt. Jeg kender godt til stedet, sagde han
- kan du godt vise mig vej hjem. Det er altså ret sent.
Han trak mig bare med sig og hvislende at det nok skulle gå. Efter en 5 minutters stille tur. Spurgte han om jeg ikke ville fortælle hvad jeg hedder og hvor jeg er fra
- jeg hedder karina.. Karina Møller. Hvad så med dig?
- jeg hedder mark, men bliver altid kaldt for den onde, sagde han.
Han fortalte at alle troede at han var ond og spiser mennesker, fordi han så mærkelig ud i ansigtet og havde beskidt tøj på. Jeg havde jo også sådan en tanke i hovedet, men vil helst ikke fortælle ham det. Holder det for mig selv, så han ikke føler at han virkelig er et dårligt menneske. Han bad mig om at lukke øjnene. Jeg vidste ikke hvad formålet med det var. Måske ville han mig noget ondt tænkte jeg