Matematik

Bachelor i matematik

07. december 2013 af Azayaz (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående
Hej folkens. Jeg ved godt, at dette ikke er direkte relateret til matematik, men jeg vidste ikke lige hvor jeg ellers skulle spørge.

Hvor svært er det at læse en bachelor i matematik? Hvor meget kræver det? Jeg går kun i 1.G, og jeg har lige fået
10 i matematik (mundtlig og skriftlig) (vores lærer giver ikke 12 ved første standpunktskarakter). Er dette nok? Eller er det kun "einsteins" der læser mat?

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. december 2013 af lfdahl (Slettet)

Nej, det er ikke kun "Einsteins", der læser matematik.

Den anden side af sagen er, at selvom det selvfølgelig er flot, at du har fået et 10-tal i mat-testen i 1.g., så er dette ikke et tilstrækkeligt grundlag til at vælge en bachelor i matematik. Du er nødt til at give det tid. Spørgsmålet er nemlig, hvordan du selv ser på sagen, når du nærmer dig gymnasietidens afslutning.

Der skal - efter min mening - være nogle ingredienser tilstede, for at du kan vælge at læse en bachelor. De er opstillede i prioriteret rækkefølge:

1. "Det er lysten, der driver værket". Du skal have både lyst og interesse i det.

2. Du skal have flair for den logiske og deduktive tænkning. Dette hænger naturligvis tæt sammen med pkt. 1.

3. Du skal selvfølgelig være indstillet på at gøre et godt stykke arbejde. Ingen god matematiker kommer sovende gennem sit studier.

4. Du skal have gjort dig nogle tanker  om, hvad du vil bruge din bachelor til. Kan du f.eks. forlige dig med tanken om at blive lærer? (jeg ved godt, at der er mange andre muligheder, og de bør også komme med i overvejelserne).

Hvis de kommende 2½ år med matematik på gymnasiet bliver et sejtrækkeri, så er der god grund til at betænke sig, om det nu er den rigtige vej. Omvendt: Er du glad for at få stillet opgaver og ikke opgiver kampen med de ting, der er sværest, men arbejder dig igennem og måske endda får stillet ekstra opgaver for at få udfordring nok, så er det en stærk indikator for at vælge en bachelor.

Det var mit skud fra hoften desangående. Jeg håber, andre vil supplere og hjælpe dig lidt på vej.

Held og lykke med gymnasietiden og med den videre vej frem.


Svar #2
08. december 2013 af Azayaz (Slettet)

1. Jeg elsker faktisk at løse matematiske gåder og problemer. Følelsen af at løse et matematisk problem, som jeg har siddet med i måske 30 min er bare ubeskrivelig. 

2. "Du skal have flair for den logiske og deduktive tænkning". Hvordan ved jeg at jeg har flair for dette? Jeg tænker aldrig ulogisk i matematik, hvis det er det. Jeg er også god til, at se problemet fra andre vinkler. Hvis det første svar jeg havde til en opgave var forkert, så er jeg hurtig til at finde på en ny løsning. 

3. Motivationen er der.

4. Kan du udbyde dig lidt her? Hvilke andre muligheder er der med en bachelor i matematik, udover at blive lærer. Er det f.eks. et arbejde i en bank eller?

"måske endda får stillet ekstra opgaver for at få udfordring nok". Nu hvor du nævner dette, så laver vores lærer faktisk altid såkaldte "ekstra svære opgaver" for de folk, som bliver færdig med opgaverne i timen. Dette er jeg rigtig glad for. 


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. december 2013 af ZebBrady (Slettet)

Jeg er enig i hvad ifdahl har sagt omkring emnet, så jeg har egentlig ikke så meget at addere. Hvis du stadig går i 1.g så er der mange år endnu hvor det kan ske at du ændrer mening, så at tage en beslutning om hvad du vil læse på universitet allerede nu vil nok ikke gavne dig meget.

Men hvis du godt kan lide at læse matematiske problemer, bliver ved med det og er dygtig til det, så vil du nok ikke have nogle problemer med at læse en bachelor i matematik.

Du kan også prøve at være universitets student i en uge, du kan finde info om det på KU's side. Dvs. du følger nogle andre studernede igennem deres uge på matematik. Du skal også overveje om du vil læse matematik som bliver anvendt (DTU) eller om du vil læse teoretisk matematik (KU).

Hvis du gerne vil prøve kræfter med nogle lidt mere udfordrende problemer så vil jeg anbefale disse sider:

Månedens elevopgave
http://uvmat.dk/maaned/

Her kommer der et matematisk problem en gang om måneden som du så kan prøve at løse. Hvis du har en løsning kan du insende dit svar og vinde en præmie. 

Georg Mohr
http://www.georgmohr.dk/

Georg Mohr er en konkurrence for alle som ikke er startet på universitet, her kan du komme til at tackle meget udfordrende problemer, nogle af dem vil også give dig en smagsprøve på universitets niveau matematik eller højere.

Det skal understreges at kan du løse disse problemer bliver uni ikke noget problem. Det er bestemt ikke nødvendigt at være einstein, men det vil kræve at du har interessen til at blive ved med ekslusivt at læse matematik dagligt.


Brugbart svar (0)

Svar #4
08. december 2013 af LeonhardEuler

De to links som #3 har vedlagt, er en henvisning til konkurrencer og opgaver, hvor der sættes fokus på kreativitet og logisk tænkning. Og det er ikke på Uni niveau, for der formentligt mange Uni-studenter som heller ikke vil kunne løse de opgaver. Men at læse matematik tror jeg ikke er særlig svær opgave, hvis man da interessere sig for det. 


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. december 2013 af lfdahl (Slettet)

#2 

Vedr. pkt. 4:

På Institut for Informatik og Matematisk Modellering, DTU, kan du finde en del om andre jobmuligheder (end lærerjobbet):

Tag et kig på: http://www.imm.dtu.dk/


Svar #6
08. december 2013 af Azayaz (Slettet)

"Og det er ikke på Uni niveau, for der formentligt mange Uni-studenter som heller ikke vil kunne løse de opgaver."

Virkelig? Det havde jeg sandelig ikke forventet. Jeg sætter måske mine forventninger for højt. 


Brugbart svar (0)

Svar #7
08. december 2013 af LeonhardEuler

#6 Du bør tage et lille kig på de opgaver, der forekommer i Georg Mohr konkurrencen runde 2. Der er ikke opgaver, hvor du sætter tal ind i en formlen og bingo så kommer outputtet ud. Nej, det er uden hjælpemidler, og  opgaver som mange gymnasielærer ikke vil kunne løse. Det er ikke matematik man møder i skolen for at sige det ligeud.


Skriv et svar til: Bachelor i matematik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.