Rette tysk oversættelse?

Hej Lærke.
Jeg har lige kigget lidt på det og er kommet frem til følgende ting, som du bør have for øje:

1) I bisætninger står det finitte (bøjede) udsagnsord til sidst på tysk. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt sætningen er en bisætning eller hovedsætning, kan du bruge ”ikke-testen”. Indsættes et ”ikke” til højre for det finitte verbum, er det en hovedsætning. Indsættes det til venstre, er det en bisætning. Eks. ”Jeg ved, hvor man kan købe billige sko” -> ”Jeg ved (ikke), hvor man (ikke) kan købe billige sko”: ”jeg ved” = hovedsætning (’ikke’ til højre), ”hvor man kan købe sko” = bisætning (’ikke’ til venstre). En ting man dog altid kan kigge efter er subjunktionen ”dass”, som altid indleder en bisætning;) Du har et par dass-sætninger, hvor din ordstilling er forkert.
2) Modalverberne (mådesudsagsnordene) tager en infinitiv som objekt, og denne infinitiv skal stå til sidst i sætningen. Du skriver f.eks: ”aber sie will nicht abliefern es”. ’will’ (’wollen’) er et mådesudsagnsord, som her tager infinitiven ’abliefern’. Denne infinitiv skal rykkes: ”aber sie will es nicht abliefern”. Undtagelsen til dette er (jvf. punkt 1) når man har en bisætning, hvor det finitte verbum altid skal stå til sidst. Dermed kommer det finitte modalverbum til at stå lige efter infinitiven. Eks. "ich musste gehen" overfor "(Ich wusste,) dass ich gehen musste". Selv i meget lange sætningskonstruktioner skal infinitiven til sidst. Således kan man f.eks. tænke sig følgende eksempel:
"Ich muss meine Mutter um 16.10 Uhr in der Bahnhalle in Hamburg abholen"
De tyske mådesudsagnsord hedder: dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen.

Desuden er der lige et par småting: ”mod betaling” ville jeg oversætte ”gegen Zahlung” (’wider’ betyder ganske rigtigt ’mod’, dog mest i sætninger a la: Es geschieht wider ihren Willen (… mod hendes vilje), når det betegner en modsætning til noget).
Derudover hedder konstruktionen ”det lykkes nogen…” følgende: ”es gelingt jemandem....”, hvor ”det” er grundleddet og ”nogen” er hensynsled, som altså skal stå i dativ (og ikke nominativ, som du har gjort med ”det lykkedes hende”).

Håber du forstår mine kommentarer;)

Det er letttere at sige og lettere  for modtageren at huske og forstå at

Infinitiv og pp. altid står sidst i en hovedsætning og næstsidst i en ledsætning (bisætning).