Dansk
Side 2 - hjælp til dk stil
Svar #21
13. december 2005 af Dansklærerinden (Slettet)
Hej Fassos!
Jeg ved ikke hvornår din stil skal afleveres, eller hvilket niveau du er på. Men jeg vil gerne give dig feedback. Jeg er uddannet dansklærer, og læser cand. mag. på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Først vil jeg lige sige, at dit sprog og din grammatik er meget fint, så det vil jeg lade være med at kommentere.
Så til de ting du kan gøre bedre:
Den genre I skal skrive opgave inden for hedder essay. Der er nogle helt bestemte måder et essay skal bygges op på. Det som præcis denne opgave lægger op til, er at du skal lave en for/imod argumentation. Det er lidt tarveligt af jeres lærer, hvis hun ikke har nævnt dette, synes jeg.
Fx kunne du tage de to forskeres argumenter, og fortælle hvornår du synes de har ret, og hvornår de har uret.
Din stil er meget kort. Jeg har nogle forslag til ting, du kunne uddybe.
Jeg synes først og fremmest at du er alt, alt for enig med artiklen. Jeg tror du er blevet forført af de fine forskernavne. Det er nemlig rigtig let at skyde huller i postulaterne – og ærlig talt er jeg meget forundret over, at de to forskere har udtalt sig på den måde. Man skulle næsten tro, de var fejlciterede. Skal man tro artiklen, har de to fine herrer nærmest intet indblik i moderne unges liv – og det kan vel ikke være rigtigt, eftersom den ene er professor i socialpsykologi og den anden er ungdomsforskningskoordinator ved Københavns Universitet (jeg har googlet dem).
Jeg skal give dig nogle argumenter imod artiklens emne:
-For det første har verden sjældent været så svær at være ung i, som den er i dag. Det er den netop fordi der er så mange valgmuligheder! Det er bestemt ikke noget luksusliv, det er tværtimod forvirrende og udfordrende. I gamle dage handlede det bare om at gøre det samme som sine forældre, det er vel derfra udtrykket ”skomager, bliv ved din læst” kommer fra.
Desuden er der mere viden end før. Det vil sige, der har vel altid været meget viden, der hvor den rigtige forskel findes, er ved at nu er den viden tilgængelig. Vi har Internet, tv, radio, aviser og meget mere. Det havde man ikke for 25 år siden, og da slet ikke for 100. Som ung skal man sortere i alle de informationer og den viden. Det er krævende!
-For det andet er der flere unge end nogensinde før, der tager en videregående uddannelse. Du kan jo evt. citere direkte fra Undervisningsministeriets hjemmeside, se link her: http://www.uvm.dk/05/uddniveau.htm?menuid=6410
-Hvis du virkelig vil give nådesstødet til den form for forsimplet argumentation, som artiklen lægger for dagen, kan du jo citere det følgende:
"Nutidens børn elsker luksus. De udviser dårlige manerer, foragt for autoriteter og de mangler respekt for de ældre... De rejser sig ikke længere for ældre mennesker. De siger deres forældre imod, afbryder andre, sluger maden, sidder med benene over kors og tyranniserer deres lærere".
Det er skrevet af Sokrates, for ca. 2400 år siden! Så det beviser altså, hvor aktuel den såkaldte problematik er. Gamle mennesker har altid syntes, at ungdommen var nogle sløve lømler – sådan er det bare, og det er nok mest af alt, fordi de ældre har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det nu egentlig er at være ung. De ser kun på overfladen.
Der er dog tre sandheder i artiklen, selvom de altså er pakket ind i en masse bavl.
1. Det er rigtigt, at det er en falliterklæring, hvis skolen ikke kan tiltrække børn og unge. Men det siger nok mere om skolen, end om børn og unge, gør det ikke?
2. For mange valg er forvirrende for børn. Og vores moderne hverdag er fuld af valg. Derfor må det være de voksnes ansvar at hjælpe børn med at vælge, samt at lære unge at træffe gode valg!
3. Der er for meget møg i fjernsynet. Man kan lære rigtig meget af at se fjernsyn, men ikke hvis det alt sammen er reklamer og underlødigt stof.
Desuden skal du passe på med at komme for langt væk fra teksten, det er ikke alle lærere, der er interesserede i dine personlige tanker. Det er bedre at holde sig til artiklens argumenter. Hvis du meget gerne vil beholde nogle af dine egne betragtninger om hvad du har det dårligt med, og hvad du tror nogle mennesker tænker, kan du evt. have et afsnit, der hedder "min mening" til sidst.
Det blev vist ret langt, men jeg håber du kan bruge noget af det. Ellers håber jeg du kan bruge det til ikke bare at tage ”de kloge hoveders” ord for pålydende. Vær kritisk!

Skriv et svar til: hjælp til dk stil
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.