Fysik
Side 2 - Rapport spørgsmål til Kirchoffs love og Ohms Lov
Svar #21
07. november 2014 af hesch (Slettet)
#20: "Stringent" betyder:
Logisk konsekvent; strengt præcis eller nøjagtig fx om tekst, tankegang eller idé. ( kilde: DDO )
Så det vidste jeg godt, hvad betød.
Det er bestemt relevant at skrive, for det jo forskellen på Ohms lov og Kirchhoffs 2. lov. Det var sådan set derfor, at Kirchhoff formulerede sin lov, som en overbygning på Ohms lov.
Hvad er "alt andet" som jeg ignorerer ? ?
Nu hvor betydningen af "stringent" er på plads, har du så mulighed for, at kommentere på indholdet i #19. Jeg savner lidt saglig argumentation fra din side, i stedet for henvisning til ordbøger.
( Jeg ved godt, hvad "saglig argumentation" betyder ). :)
Svar #22
07. november 2014 af peter lind
Du kan da ikke skrive noget mere strengt præcist end ved en matematisk formel og både Ohms lov og Kirchhoffs love skrives som matematiske formler
Svar #23
07. november 2014 af hesch (Slettet)
#22: Jeg betragter Ohms lov og Kirchhoffs love, som værende fysiske love ( ikke matematiske formler ). Fysiske love kan formuleres mere eller mindre præcist ( hvor/hvornår gælder loven, under hvilke omstændigheder ).
Som tidligere nævnt indeholder Kirchhoffs lov angivelse af fortegn for både strøm og spænding, ved det, at når man opstiller en maskeligning, skal man vælge/angive en positiv retning på maskestrømmen. Fortegn på spændinger skal så følge den valgte maskestrømsretning. Det nævner Ohms lov da ikke.
Endvidere præciserer Kirchhoff, at hans 2. lov gælder for "en lukket cirkulationvej", hvilket jo er indlysende, for ellers kan der jo ikke løbe en maskestrøm. I det hele taget er Kirchhoffs love temmelig indlysende, men der er jo en væsentlig forskel på, om de er formuleret eller ej. Hvis reglerne for opstilling af maskeligninger ikke er formulerede, er det jo lidt svært at skrive et computerprogram, der kan opstille ligningerne konsekvent og præcist.
Det er ret væsentligt, om der er styr på fortegn for spænding/strøm eller ej. Kirchhoff har styr på det. Det har Ohm ikke.
Svar #24
07. november 2014 af peter lind
Du har da ret i at det er fysiske formler; men de er begge beskrevet ved matematiske formler. Dermed bliver de lige stringente. At Kirchhoffs love indeholder noget andet gør dem ikke mere præcist. Det er da irrelevant at Ohms lov ikke direkte angiver retningen men hvad så?.
Du synes måske at Kirchhoffs love er temmelig indlysende; men det er kun fordi du er vant til at bruge dem. Kirchhoffs love kan og er som nævnt udledt fra Ohms lov og ladningbevarelse.
Svar #25
07. november 2014 af hesch (Slettet)
#24: Jeg skrev: Fysiske love ( ikke formler ). En fysisk lov indeholder bestemmelser om, hvor/hvornår gælder loven, under hvilke omstændigheder. Det gør fysiske formler ikke i sig selv.
Kirchhoffs 2. lov indeholder en formel, der siger at summen af spændingsændringer = 0.
I loven, der indeholder formlen, er så tilføjet, at det gælder for en "lukket cirkulationsvej", altså at formlen finder anvendelse under de omstændigheder. Det er da en præcisering.
Ad: Det er da irrelevant at Ohms lov ikke direkte angiver retningen men hvad så?.
Ja, så regner man forkert på kredsløb, der i kompleksitet rækker udover een modstand og èt batteri. I et lidt mere kompliceret kredsløb, kan det være svært intuitivt at se, at en strøm på 1A (absolut værdi) løber mod højre eller venstre på tegningen. Hvordan kan man have styr på spændinger i et kredsløb, hvis man ikke har styr på strømretningen ? ? Dit "og hvad så?" er lidt langt ude, i kredsløbsmæssige sammenhænge.
Sin2 θ + cos2 θ = 1. Det er udledt af Pythagoras' sætning. Men jeg fornemmer ikke, at Pythagoras beskæftigede sig (præcist eller konsekvent) med trigonometriske funktioner, der bygger videre på bl.a. Pythagoras' sætning. Sådan er den videnskabelige udvikling jo på alle fronter: Genbrug og byg på.
Kirchoffs love er ikke mere præcise/nøjagtige (bortset fra disse fortegn) end Ohms lov. Men de er mere logisk konsekvente i deres tankegang.
Jeg fornemmer at du, som Ohm, alene betragter en modstand, måske tilsluttet et batteri. Det forskede Ohm meget i, men på et eller andet tidspunkt, kobler man lidt flere komponenter sammen, fx for at lave et fjernsyn. Vi kan jo ikke sidde og se på denne modstand i al evighed. Det indså Kirchhoff, genbrugte Ohms lov, omformulerede, og byggede på.
Svar #26
07. november 2014 af peter lind
Du fornemmer ingen ting af hvad jeg siger. Det er fysiske love, der er udtrykt matematisk og derfor så stringent, som det overhovedet kan gøres. Kirchhoffs love er noget andet end Ohms lov; men det ændrer ikke på at de begge er så stringente som man overhovedet kan formulere disse love
Svar #27
07. november 2014 af hesch (Slettet)
#26: Du skriver jo selv i #24 at Ohms lov ikke direkte angiver retningen men hvad så?.
Det er da ikke særligt logisk konsekvent; strengt præcist eller nøjagtigt. ( DDO's forklaring af "stringent" ).
Jo, jeg fornemmer, hvad du siger, men Kirchhoffs love er nu mere stringente, alene af den grund, at der lige kommer fortegn på fx strømmens retning. Derved fremkommer et mere strengt præcist og strengt nøjagtigt resultat.
Jeg fornemmer også (efterhånden), at du ikke helt er på "hjemmebane", hvad angår Kirchhoffs love, og hvordan de anvendes.
Skriv et svar til: Rapport spørgsmål til Kirchoffs love og Ohms Lov
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
