Fysik

Side 2 - Archimedes lov

Svar #21
27. december 2019 af Batsamyou

Okay tak for hjælpen :))

Jeg tror at jeg har styr på det nu Tak for din tålmodighed. Jeg var meget forvirret i starten, derfor rodede jeg rundt i det :)))

Brugbart svar (0)

Svar #22
28. december 2019 af ringstedLC

Godt, og selv tak.

Ellers; du husker normalkraften som er den kraft, der er modsatrettet tyngdekraften og gør at fx isen på en sø kan bære din masse, men nok ville brase sammen ved fx en elefants masse. Fordi isen er et fast stof, kan den enten yde den krævede normalkraft, der modsvarer tyngdekraften eller ikke og man bliver våd.

I væsker og gasser kan stoffet forskydes. Hvis du trykker på en ballon fyldt med vand eller luft, vil trykforøgelsen fordele sig i hele ballonen. Det betyder, at væsker og gasser ikke går i stykker som isen, men at de blot forskydes og returnerer et modtryk. En nedsænket genstand skal derfor løfte massen af væsken opad og når en masse skal løftes, skal den tilføres pot. energi. Den kommer fra genstanden, der mister højde (pot. energi) ved at synke ned i væsken. Massen af den hævede væske trykker så tilbage på genstanden for at udligne den trykforskel, der er opstået. Det er opdrift. Og der er altid en vis mængde opdrift, der enten er større, lig med eller mindre end tyngdekraften på genstanden.

I tilfældet med Archimedes badekar kan det vand, der løber over, jo ikke skabe opdrift på ham. Og det vand, der er tilbage, er ikke tungt nok til at bære ham. Med et større badekar (en sø eller havet) er der vand nok og det render ikke over og derfor kan man flyde i (nok) vand. Dét vidste han formentlig og måske derfor kunne han formulere loven.


Svar #23
28. december 2019 af Batsamyou

Ja det giver god mening. Tak :)

Svar #24
28. december 2019 af Batsamyou

Jeg har læst om andre versioner af archimedes lov, såsom denne: "Archimedes' lov siger, at når et legeme helt eller delvis nedsænkes i en væske, taber det lige så meget i vægt, som den fortrængte væskemængde vejer." 

- Er det den samme som den anden version eller hvad?


Brugbart svar (1)

Svar #25
28. december 2019 af ringstedLC

Ja. Det er kun den del af legemet, der er nedsænket, der fortrænger væske. Resten af legemet trykker med sin masse gg tyngdekraften.


Forrige 1 2 Næste

Skriv et svar til: Archimedes lov

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.