Andre fag

At læse på uni vs. erhvervsuddannelse

01. april 2006 af Lasse_ (Slettet)
Er der forskel på undervisningen, det faglige niveauet mm., når man kigger på at læse på hhv. universiteter som Århus, KBH etc. og de mere erhversrettede uddannelser fra fx DKs farmaceutiske uni og DTU?

Jeg har en ide om at det er smartere (med henblik på arbejde senere) at tage en uddannelse fra DFU eller DTU, men på den anden side er det mere rendyrket matematik, fysik, kemi etc. man dyrker på "det rigtige universiteter" (AU, KU etc.).
Er det bare en dum fordom?



En anden ting. Hvor kan jeg finde statistikker oiver arbejdsløshed for nyuddannede?

Brugbart svar (0)

Svar #1
01. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej, først og fremmest; hvad har du tænkt på at læse? Der er forskel på hvad du vil læse, og hvor. Der er visse begrænsninger på DKs farma. og DTU, i forhold til AU, KU, AAU, SDU (og man kan, for god ordens skyld nævne RUC, som i minne øjne ligner mere en højskole, end et universitet).

Jeg tror, du kan læse mere om arb.løshed på www.ug.dk under de forskellige fag, hvor stor den er.

Brugbart svar (0)

Svar #2
01. april 2006 af fixer (Slettet)

Det helt essentielle er naturligvis hvad din primære interesse er. Uddannelserne har forskelligt sigte og det afspejles naturligvis i undervisningen.

Til eksempel har ingeniørstudier til forskel fra rendyrkede matematikstudier en anvendelsesorienteret tilgang til matematik. Matematikken anvendes som modelleringsværktøj og der lægges i denne proces i højere grad vægt på teknisk-fysisk forståelse end på matematisk stringens. Omvendt tilbyder ingeniørstudiet fordybning i et utal af tekniske discipliner, som man ikke finder på andre universiteter.

Dengang jeg selv skulle vælge mellem et mat-fys studie på AU eller KU eller en ingeniøruddannelse blev det afgjort af to faktorer. Dels mente jeg et mat-fys universitetsstudie blev for støvet; det var anvendelserne der interesserede mig. Dels var der på det tidspunkt så vidt jeg kunne bedømme ikke mange interessante jobs for en universitetsuddannet i mat-fys i det private erhvervsliv.

I dag er forholdene anderledes og jeg ville ikke have de samme bekymringer mht. jobmuligheder. Specielt er der gode jobmuligheder som statistiker eller aktuar.

Mht. arbejdsløshed for civilingeniører kan du formodentligt finde noget på IDA's hjemmeside

www.ida.dk

med mindre de har lagt det i medlemssektionen. Det skulle ikke undre mig.

Svar #3
02. april 2006 af Lasse_ (Slettet)

Ja, jeg er jo stadigvæk i overvejelsesfasen mht. videreuddannelse. Jeg er 3g, men hvis jeg ikke har besluttet mig, så tager jeg nok et sabbatår. Det vil jeg helst undgå, men hvis det ikke kan blive anderledes...


I øjeblikket tænker jeg på nanoteknologi. Mest fordi den kombinerer alle de naturvidenskabelige fag, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Generelt virker det også spændende.
Uddannelsen bliver udbudt KU og AU, hvilket er fint nok (jeg vil vælge KU, hvis det var).
Ingeniøruddannelse bliver kun udbudt på AAU, mens DTU har en uddannnelse,d er hedder "Fysik og nanoteknologi."
Jeg vil helst blive på Sjælland, hvis I forstår :)

En anden ting er undervisningen. På AAU bruger man vist meget projektorienteret undervisning, hvor jeg foretrækker "normal" undervisning.

Men mit største dilemma er at jeg ikke rigtig kan skelne mellem uddannelse på "de rigtige" uni som KU og AU i forhold til den tilhørende udd. på DTU eller AAU - kun titlerne som det giver, cand.scient. og cand.polyt. :)

Til sidste er der jo arbejdsløsheden-delen. Alle uddannelser med nanotech er forholdsvis nye, så det er svært at vide hvilke jobmuligheder man har.

Skriv et svar til: At læse på uni vs. erhvervsuddannelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.