Praktisk anvendelse til andengradsligning...?

Du har studeret mat. på uni, så burde du ikke kunne svare på det selv? Hvad er egentlig formålet med denne tråd.

Er du presset starF? ;)

Siden du ikken kan finde nogen steder hvor du mener at det er nemmere at bruge en andengradsligning, i forhold til en tommestok, jamen så er der er ingen praktisk anvendelse for dig.

Fandt det her inde på imf.au.dk's hjemmeside, som forslag til SSO:

Kent Holing:
På gjengrodde stiger
Tidsskrift: Normat Year: 1997 Vol: 45 Nr: page: 62

Beskrivelse: Løser to problemer ved hjælp af 4.gradsligninger. Måske er specielt kasseproblemet interessant: en stige læner sig ind mod en væg og berører en kasse med kvadratisk tværsnit. Hvor meget af stigen er der mellem væggen og stigens berøringspunkt med kassen? Dette problem kan reduceres til en 2.gradsligning. Bemærk tillæg i Normat 46, s. 45

Emneord: ligningsteori, fjerdegradsligning

Er der nogle, der kender til dette problem?

Vi er åbenbart ikke de eneste, som spørger...

http://mathforum.org/library/drmath/view/60810.html

starF - det "interessante" ved anvendt matematik er, at det er som om at den matematik der skal til for at løse rigtie praktiske problemer enten er så simpel at det ikke er værd at tale om - eller også er meget kompleks. Det meste gymnasiematematik har en tendens til at falde midt imellem, d.v.s. det ER faktisk svært at pege på gode eksempler hvor rigtige problemer kan løses alene med gymnasiets matematik - selv når man har læst det i mange år.

Jeg mener at dette udgør et seriøst pædagogisk problem, fordi det gør det sværere at forklare folk hvorfor de så skal lære det. På studiet i Århus i min tid blev der i hvert fald intet gjort ud af dette problem, til trods for at de fleste af de uddannede netop er blevet lærere. Jeg ved ikke hvordan studiet i Århus er idag på dette punkt, men især på RUC har man altid taget det mere alvorligt. I det hele taget vil jeg sige til folk, der overvejer at studere matematik, at de ikke skal regne med at finde direkte praktiske anvendelser for ret meget af det de bliver nødt til at sætte sig ind i. Har man det dårligt med det, tror jeg man skal finde på noget andet.

Og meningen med tråden var sådan set bare at høre om det var nogle der havde nogle ideer, fordi Sy Demon havde spurgt mig på mail, og fordi jeg tænkte, at det kunne have almindelig interesse - en tråd behøver vel ikke kun være direkte lektiehjælp?

En anvendelse meget lig noget af det, jeg netop har beskæftiget mig med.

Koncentrationen c_i af et givet stof i en væske måles til tidspunkter t_i, i=1,...,n. Forholdet mellem koncentration og tid viser sig tilnærmelsesvist at følge modellen

c_i=A*t_i^2+B*t_i+C+e_i,

med e_i iid N(0,sigma^2)-fordelt. Estimér tidspunktet T hvor koncentrationen er 0.

Se også

https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=22716