Årsprøve - min stil

Hej Allesammen. her er min stil fra årsprøve. hvis der er en der gider, at læse den kunne det være dejligt. Ved den er meget lang herind til, men det er kun hvis I gider.
På forhånd tak!

Analyse af to billeder:
http://www.kent.ac.uk/english/images/country7.jpg

http://perso.orange.fr/pages.hispaniques/images/botero_siesta.jpg

Mr og Mrs Robert Andrews er malet af Thomas Gainsborough ca. 1748
På billedet ses et ægtepar i naturen. I forgrunden sidder damen på en bænk under et stort træ, mens manden står og læner sig op af bænken. Ved siden af ham er hans hund, der med opmærksomme øjne holder øje med ham. I mellemgrunden er der gule marker og træer med store kroner. Også får går rundt på markerne. I baggrunden kan man se himlen og nogle bakker.
Der er brugt en smule frøperspektiv i billedet, men overvejende normalperspektiv.

Kompositionen i billedet er opbygget af nogle forskellige grundlinier. Træet, som ægteparret er ved, er vertikal, mens linierne i baggrunden mest er præget af horisontale linier. Dette skaber en kontrast, så billedet virker naturligt.
Ægteparret sidder lige i det gyldne snit. Der bliver altså nærmest skabt to halvdele. I det klassiske Grækenland mente man, at det gyldne snit var udtryk for en guddommelig orden og skønhed. Og Mrs Robert Andrews, der sidder på en bænk under træet, er tydeligt blevet gjort til den skønhed. Hendes hud og kjole er så lyst, at det nærmest er guddommeligt. På den måde opnår kunstneren, Thomas Gainsborough, at gøre denne kvinde til noget særligt. Manden bliver sat ind i skyggen, og derved lægger man ikke nær så meget mærke til ham. Kvinden er noget særligt. Øjet falder først på kvinden, og derefter manden.
Udover kvindens egen lyskilde, er der en naturlig lyskilde. Nemlig solen. Derved skabes også slagskygger og egen-skygger.
Det er næsten som om, billedet er delt op i to. På højre side af træet, er det lyst og idyllisk. På den anden side er det mørkt og gråt, og Mr Robert Andrews står der, med sit jagtgevær og ser meget bestemt ud.
Der er meget ro i billedet. Der er brugt statiske figurer, som f.eks. mandens jagtgevær, men også dynamiske figurer. Selvom der er en del dynamiske figurer i billedet, som skaber liv, bliver man meget afslappet af, at se på det.

Der er meget rum i billedet. Dette er skabt ved størrelsesperspektiv, da de nære figurer, Mr og Mrs Robert Andrews, er størst. De er endda større end bakkerne og træerne i baggrunden. Gainsboroughs hensigt med at skabe dette rum er, at få de vigtigste ting frem i billedet.

Farverne i billedet er meget præget af, at det er forår. De grønne blade på træerne er lige sprunget ud og der er lige blevet høstet. Jorden virker varm med den gullige farve, og man kan fornemme på himlen, at solen er ved at titte frem. Jorden er primært malet med tertiære farver, da jorden er blandet af den primære farve gul og den sekundære farve lilla. Disse to farver ligger over for hinanden i farveskemaet og er derfor komplementærfarver, og når de blandes, dannes den tertiære farve.
Der er ikke rigtig nogle grundfarver i billedet (dvs. gul, blå eller rød), da ingen af farverne i billedet er klare eller mættede.

Manden og damens forhold til hinanden ser ikke ud til at være synderligt godt. Ingen af dem smiler, og mest af alt, tror jeg de sammen pga. deres status i samfundet. De ser begge meget velhavende ud, og er derfor sikkert blevet gift. Deres forældre har vel bestemt det for dem, da de ikke ville risikere en ”dårlig” slægt.
Damen sidder ligeså stille og nyder naturen og det gode vejr, hvorimod hendes mand ”bruger” den. Han er sammen med sin hund på jagt, og derfor er naturen et redskab for ham. Ikke noget vidunderligt og skønt. Der er dog en harmoni mellem manden og naturen. De arbejder på en måde sammen og accepterer hinanden. På billedet er harmonien passiv, men ellers er den aktiv. Blot ved, at se på manden, kan man næsten forestille sig, hvordan han skyder et dyr, hvorefter hans trofaste hund henter byttet til ham.
Jeg synes det er et meget flot billede. Der er utrolig mange detaljer med, som f.eks. Mrs Robert Andrews’ kjole. Thomas Gainsborough har været meget omhyggelig med, at male folderne i hendes kjole. Det er et meget flot maleri.

Siesta er malet af Fernando Botero 1982
På billedet ses to meget tykke mennesker. En mand og en dame. De hviler sig i naturen, efter de har indtaget et måltid mad – deraf titlen Siesta. De er på skovtur og rundt omkring dem, ligger frugt og flasker. Dette er forgrunden.


Mellemgrunden består af grønne egetræer, og i baggrunden er der bakker, bjerge og himlen.
Der er brugt normalperspektiv i dette billede.

Der er ikke rigtigt nogle lige linier i billedet. Det er overvejende skabt af dynamiske figurer, som er bløde og runde. Hvis man f.eks. lægger et stykke pergamentpapir (gennemsigtigt papir) henover manden, vil man kunne tegne en masse cirkler og ovaler. F.eks. er hans ene ben dannet af 3 ovaler – foden, skinnebenet og til sidst låret. Det hele er bløde former.
Der er meget ro i billedet. Til dels fordi den tykke dame ligger og hviler, men også fordi linierne i billedet er meget rolige. Der er ikke nogle pludselige penselstrøg.
Kunstneren har valgt, at sættet manden i midten, fordi han er den vigtigste person i dette billede. Han sidder helt roligt og stirrer ud i luften, imens han tænker.
Mandens blå jakkesæt er komplementærfarve med det orange slips. Derved skabes en farvekontrast i billedet. Også damens røde sko og negle danner kontrast med den grønne farve på græsset, da de ligger overfor hinanden i farvecirklen.
Alle farverne i billedet har en lav intensitet. Dvs. at farvernes styrke, klarhed og renhed indeholder sin komplementærfarve eller også har kunstneren blandet med gråt. Derfor får farven en mindre intensitet og er ikke mættet.
Manden virker lidt kold, med den blå farve, hvorimod damen er varm. Derved skabes endnu en kontrast mellem de to.

Billedet er malet med små penselstrøg. De små penselstrøg er prikker, og man arbejder systematisk med opbygningen af de farvede flader. Denne stil hedder pointillismen (”point” er fransk og betyder prik). Man kan især se på træerne, at de er malet med prikker, men kigger man nøje efter, kan man se, at hver enkelt lille græsstrå, er malet med prikker.
Kompositionen i billedet er dannet af en trekantskomposition. Spidsen af trekanten er ved mandens hoved og bevæger sig så ned, så det nederste af billedet kommer med. Nemlig maden.

Der er en del rum i billedet. Dette er gjort ved, at lave forskel i størrelsen af tingene på billedet. Manden og damen er store, mens træerne er små. Botero har også skabt rum, ved at benytte overlapning. Det, at han har sat manden foran damen, virker provokerende. Det er som om han vil have, at manden er i centrum, og at damen bare kan holde sig i baggrunden. Her er kvinden ikke noget særligt.

Deres indbyrdes forhold virker lidt overfladisk. Det er som om manden slet ikke er til stede. Mens damen endelig er faldet til ro, kan han tænke på noget andet. Hun nyder virkelig at slappe af i naturen, men han vil egentlig bare gerne lave noget andet. Være sammen med sin elsker? Lave noget han holder meget af? Eller måske noget helt andet.
I dette billede føler mennesket sig trygt. Farven grøn symboliserer fred og ro, mennesket kan overskue sin verden.
Maleren har selvfølgelig overdrevet dette billede. I gamle dage var fedme et symbol på rigdom. Sådan er det ikke længere. De to mennesker er overdrevne tykke
Det er en passiv harmoni, der er til stede. Naturen og mennesket arbejder på ingen måde sammen her, de er blot til stede for hinanden. Harmonien er der, men den er passiv. Damen nyder den mægtige natur, men bruger den ikke. Billedet emmer meget af ”søndagsstemning”.
De runde former skaber balance og ro i billedet.
Jeg bryder mig ikke så meget om maleriet. Jeg synes det er ensomt og en smule uhyggeligt. Selvom der er mange farver og billedet er lidt sjovt, synes jeg man bliver i dårligt humør af det. Man sidder og tænker på, hvad manden mon tænker på. Hvad det er for et forhold de har med hinanden. Jeg tror det er et ægtepar uden mange ord. Hverdagen går bare sin vante gang, og de lever sammen uden en videre form for kommunikation. Manden sidder med et stift blik og stirrer. Jeg venter næsten bare på, at han rejser sig og går. Væk fra sin kone. Væk fra alting. Han gider ikke, at leve det falske liv længere. Han vil ud og opleve noget.