Debat
Jeg har et spørgsmål ang. eksamen
Spørgsmålet er så :
Skal de så ikke op i flere eksamner end mig i år ?(jeg har været oppe i 2, de har været oppe i nul)
Håber jeg får et svar!
Svar #1
03. februar 2004 af Matgeni (Slettet)
Svar #2
03. februar 2004 af *A* (Slettet)
Så hellere møde op til timerne end at skulle læse op til 4 (eller 6?) eksamener i stedet for 2
Svar #3
03. februar 2004 af Ktulu (Slettet)
Svar #5
03. februar 2004 af Ktulu (Slettet)
Hun kender kun til mit politiske tilhørsforhold, fordi det er lækket fra en eller anden klam elev... Og det er forudindtagelse så det batter!
Svar #7
04. februar 2004 af Samuel (Slettet)
Svar #8
04. februar 2004 af erdos (Slettet)
Der er en del i min klasse, der er gået fra SD til RV efter vi har fået samf, og har skrevet om efterlønnen... De kan godt se nu, at det ikke altid er helt muligt bare at give penge til de svage!
Og at det ikke nytter at dagpengene næsten er højere end mindstelønnen i mange tilfælde!
Men sådan eksempler findes der jo mange af....
Den eneste politik, der fungerer og er retfærdig, er den borgerlige!!
Svar #10
04. februar 2004 af Ktulu (Slettet)
Mange stemmer efter hvordan vinden blæser - jeg er pisse træt af, at folk bygger deres holdninger på medierne, indoktrinerende lærer, uvidende forældre osv.
LUK AF FOR DISSE OG SÆT JER NED OG LÆR SAMFUND OG LÆS SÅ ALLE PARTIERNES PRINCIPPROGRAMMER! ...så vil i blive overrasket...
Svar #11
04. februar 2004 af jacob-ng (Slettet)
Det er vel ingen hemmelighed, at gymnasiet er hovedsageligt venstreorienteret, men dette gør vel ikke hovedparten af eleverne til økonomisk ubevidste. Kan du argumentere for dette postulat? Desuden er det vel op til ens egen personlige overbevisning, om at vurdere den borgerlige politik som fornuftig og retfærdig. Umiddelbart vil jeg mene, at socialismen er mere retfærdig (man prøver at opnå social lighed), men det afhænger selvfølgelig af, hvordan man fortolker retfærdighed. Men er det ikke amoralsk og ren propaganda (tag det ikke bogstaveligt) at kaste sådanne postulater ud uden argumentation.
mvh
Jacob
ps. Jeg er ikke SF'er, men et blik på deres principprogram viser ikke, at de er økonomisk ubevidste, men blot har en anden strategi end liberalisterne om fordeling af goderne. Men hvad med regeringen? Bygge en forøget arbejdsbeskæftigelse på de dynamiske effekter og en højkonjunktur. Jeg synes at der alt for ofte gøres grin med venstrefløjens såkaldte utopiske idealistiske politik.
mvh
Jacob
Svar #12
04. februar 2004 af Ktulu (Slettet)
"Men hvad med regeringen? Bygge en forøget arbejdsbeskæftigelse på de dynamiske effekter og en højkonjunktur."
Mener du, at dette er en dårlig strategi? At føre ekspansiv makropoltik er da uden nogen som helst tvivl det bedste, en regering kan gøre for at nedbringe den konjunkturbestemte arbejdsløshed - det var faktisk også det SR-regeringen gjorde i 93-94 - med flot resultat. Probelmet var dog, at de lod mange af de arbejdsløse upsluge i den offentlige sektor, hvilket ikke var særligt holdbart. Det er bl.a. det regeringen reperarer på nu, ved nedskæring i alle de ligegyldige råd og nævn mm. Desuden tog skatteprocenterne himmelflugt.
Svar #15
04. februar 2004 af erdos (Slettet)
Citat: "Men hvad med regeringen? Bygge en forøget arbejdsbeskæftigelse på de dynamiske effekter og en højkonjunktur. Jeg synes at der alt for ofte gøres grin med venstrefløjens såkaldte utopiske idealistiske politik."
Her er jeg dog dybt uenig, men som du selv siger, er vi uden for emnet, og jeg lader den store diskussion ligge til en anden gang!
Svar #16
04. februar 2004 af jacob-ng (Slettet)
"At føre ekspansiv makropolitik er da uden nogen som helst tvivl det bedste en regering kan gøre for at nedbringe den konjunkturbestemte arbejdsløshed!
Regeringen har financieret de 10 mia. kr. skattelettelser ved de dynamiske effekter, der skal sikre større arbejdsbeskæftige. Problemet heri består i, at dette kræver en højkonjunktur, hvilket gør regeringens politik konjunkturafhængig. Hvis regeringen ønsker at sænke dagpengesatsen og andre sociale ydelser (stramningsstrategien) for at tilskynde aktiv jobsøgelse, vil Fogh's valgkampagne som velfærdsstatens beskytter miste noget af sin troværdighed.
Selvfølgelig kan arbejdsløsheden sænkes ved ekspansiv makroøkonomi, men så skal der rationaliseres i den offentlige sektor (brugerbetaling og udlicitering), hvilket øger uligheden i samfundet.
Der er i VK's regeringsperiode kommet 44.800 flere arbejdsløse. Hvordan skal det financiere skattelettelserne? der forøvrigt gavner de rige langt mere end de dårlige i samfundet. Desuden viste den såkaldte tilbagetiltrækning af dagpengebesparelserne på 170 millioner, at befolkningen ikke er indstillede på at give afkald på velfærdsydelserne.
Hvad med ulemperne ved ekspansiv makropolitik:
Inflationen vil stige, hvis arbejdsløsheden mindsked. Dette kan få konsekvenser for betalingsbalancen. Ved en højkonjunktur vil ekspansiv finanspolitik medøfre store lønstigninger og stor inflation. Du refererer til SR i 1993-94, men dette skete under en lavkonjunktur, hvormed et opsving blev startet. Derfor kan en ekspansiv finanspolitik forbedre arbejdsløsheden i en lavkonjunktur, men VK vil køre denne politik med henblik på et snarligt konjunkturopsving.
Svar #17
04. februar 2004 af jacob-ng (Slettet)
Undskyld, hvis jeg da overreagerede - det er blot fordi, at jeg følte, at sådan et postulat var en provokation imod alle studerende, der naivt stemmer på SF. Jeg vil meget gerne tage en diskussion med dig en anden dag angående vores forskellige syn på regeringens økonomiske politik osv.
mvh
Jacob
Svar #18
05. februar 2004 af Ktulu (Slettet)
"Du refererer til SR i 1993-94, men dette skete under en lavkonjunktur, hvormed et opsving blev startet. Derfor kan en ekspansiv finanspolitik forbedre arbejdsløsheden i en lavkonjunktur, "
Synes du ikke disse to bemærkninger er modstridende?
Først kræver de dynamiske kræfter en højkunjunktur, men med SR-regeringen krævers der en lavkonjunktur???
Vi er i øjeblikket i en lavkonjunktur, og denne kan modvirkes ved at føre en ekspansiv makropolitik - ligesom med SR-regeringens kickstart af økonomien i 93-94. Desuden tror jeg ikke du skal regne med stigende inflation, kronen er som bekendt bundet til euroen, og pga "den nye økonomi" er inflationen vedvarende stabil næsten lige meget, hvad der sker.
Svar #20
05. februar 2004 af jacob-ng (Slettet)
Nej - de to situationer (1993/94 og 2003/04) kan ikke sammenlignes, hvilket blot viser, at den ekspansive makropolitik måske ikke er den bedste løsning i længden. Dette er fordi, at financieringen af skattelettelserne går udover det såkaldte økonomiske råderum, hvormed betalingsbalancen belastes - vores statsgæld kan dermed ikke minimeres som beregnet i SR's 2010 plan. Ulempen ved ekspansiv makropolitik er jo, at statens overskud minimeres (underskud øges). Derfor holder strategien kun i en vist årrække.
Desuden mener jeg, at skattelettelserne rammer den forkerte målgruppe. Det er mellemskatssatsen, der ændres - hvorfor ikke bundskatten? - de rige vil vel næppe arbejde meget mere end de gør i forvejen. Så er der noget med arbejdsbidrag, men med denne ordning er det meget sparsomt, hvad man opnår.
mvh
Jacob