Fysik

FORVIRRET, TIDEVAND? brug for forklaring.

31. oktober 2006 af Casper2 (Slettet)
Hej.
Jeg er lige i gang med at læse noget om tidevand og der er nogle ting jeg ikke forstår og ville derfor gerne have det forklaret. Hvor på jorden er der lavvande, når der er højvande i begge ender på jorden. Hvorfor er der ikke altid højvande de samme steder på jorden og hvorfor er tidsrummet mellem to højvande ved et givet sted på jorden ca. 12 timer.

Casper

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. oktober 2006 af nklj (Slettet)

fordi det er månen som 'hiver' i vandet

Svar #2
31. oktober 2006 af Casper2 (Slettet)

det er jeg med på. Kan jeg få det mere uddybet?

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. oktober 2006 af fixer (Slettet)

Udtrykket "begge ender" når talen falder på et legeme formet tilnærmelsesvist som en kugle er giver ikke mening.

Forestil dig at Jorden og Månen ligger som perler på en snor.

B-C-A------------M

Med C betegnes Jordens centrum, med A det punkt på snoren hvor den skærer jordoverfladen nærmest Månen, og med B de diametralt modsat liggende punkt.

Overvej nu hvorledes eet og samme legeme vil accelerere når det placeres i punkterne B, C og A. Eftersom A ligger nærmest Månen (M) vil legemet her påvirkes af en større kraft fra Månen end i C, hvor den påvirkes af en større kraft fra Månen end i B.

Altså vil legemets acceleration i A være større end i C som igen er større end i B.

Et legeme i A vil derfor accelerere bort fra C som igen accelererer bort fra B. Overført på oceanerne (betragtet som kontinuum) betyder det, at de vil danne en pukkel i A og i B. Puklen kaldes højvande. Der er altså på et givet tidspunkt højvande på to diametralt modsat beliggende lokationer på Jorden. Tidsmæssigt er de adskilt et halvt døgn.

Hvor der er lavvande vil jeg overlade til dig selv at regne ud.

Brugbart svar (0)

Svar #4
31. oktober 2006 af Lady-Ludvig (Slettet)

tjek www.wikipedia.dk og søg på tidevand...der står en forklaring

Brugbart svar (0)

Svar #5
31. oktober 2006 af fixer (Slettet)

Artiklen refereret i #4 er i bedste fald mangelfuld, i værste fald misvisende. Mangelfuld fordi det ikke angives hvilken roterende bevægelse der er tale om og hvorledes denne bidrager til forklaringen i form af "centrifugalkraft" - et fiktivt begreb i sig selv.

Misvisende fordi den eneste rotation der kan menes er Jordens rotation om massemidtpunktet af Jord-Månesystemet. "Centrifugalkraften" hidrørende fra denne rotation er den samme overalt og bidrager derfor ikke til forklaringen.

Jeg har sagt det før, men der er intet som fiktive kræfter der kan få folk til at kludre i det, og wikipedia er ikke nogen undtagelse. Pas på med wikipedia som kilde til saglig oplysning.

Svar #6
31. oktober 2006 af Casper2 (Slettet)

vil det så sige at når der er højvande i punkterne A og B, så vil der på alle andre steder være lavvande?

Svar #7
31. oktober 2006 af Casper2 (Slettet)

??

Skriv et svar til: FORVIRRET, TIDEVAND? brug for forklaring.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.