Dansk
Den enkelte og fællesskabet!
11. marts 2004 af
Belief (Slettet)
Jeg skriver en essay om den enkelte og fællesskabet, men nu er jeg desværre kørt fast.
Derfor vil jeg spørge jer, hvad i tænker når nogen nævner "den enkelte og fællesskabet"?
Derfor vil jeg spørge jer, hvad i tænker når nogen nævner "den enkelte og fællesskabet"?
Svar #1
11. marts 2004 af PiaZorro (Slettet)
jeg tænker en stil jeg vist nok fik 6 for ;-(
sammmenhold, solidaritet, ensomhed, individualisme, relationer mellem mennesker,
hvis du tilfældigvis har samfundsfag vil det nok være en idé at kigge under solidaritet i din sociologibog, der står en masse eksempler der kan bruges. det skal bare omkrives
sammmenhold, solidaritet, ensomhed, individualisme, relationer mellem mennesker,
hvis du tilfældigvis har samfundsfag vil det nok være en idé at kigge under solidaritet i din sociologibog, der står en masse eksempler der kan bruges. det skal bare omkrives
Svar #2
11. marts 2004 af Slacz Maci (Slettet)
Jeg tænker stil jeg vidst nok fik 11 for ;)
Dengang jeg skrev den, tænkte jeg i alle fald:
Mennesket er dog en så kompleks indretning, at hvad vi engang befandt os tilfredse med, ikke mere glæder os. Vi finder livet tomt og meningsløst og glædes ikke mere ved tidligere tiders lykkebringere. Forbandet være menneskeheden i dens individuelle svøbe. Vi lever for at være os selv, at vise vores individualitet og er alligevel medlem af spejderklubber, aftenskoler der tilbyder squaredance, idrætsklubber og nudistlejre, hvor folk går rundt i en efterligning af en hvis persons sandaler. Vi er en forbandet dyrisk race. Ej bedre end ulvene, hyænerne. Blot er vi en smule mere sofistikerede i produktet af vore tanker. Vi er den eneste race, der kan opstille så gennemgående bedrag at vi dog selv stoler fuldt på dem. Vores opfattelsesevner overgår da de andre racers, men forstandighederne er dog ikke på samme plan. Mennesket er den bedrageriske race, vi ejer intet begreb om mennesket som menneske. Vi kalder os en ”overrace”. Dog eksisterer vi efterhånden i troen på individet i centrum, i troen på en verden uden hinanden. Vi ligger vores kræfter i udslettelsen af det, vi før nød, det vi før ikke kunne leve uden. Familien, fællesskabet – helheden.
Og som den sluttede:
Vi er helheden, helheden er os. Vi er kun i bekræftelsen af denne helhed. Der eksisterer intet såkaldt individuelt – det er blot en illusion. Dette er måske kernen i Erkendelsen? - vi ejer ikke én, og hver vores plads, i helheden. Ingen har en speciel plads i denne, vi er blot alle en del af den.
Intet. Intet kvæler os mere end hverdagen.
- håber det kan bruges :)
Dengang jeg skrev den, tænkte jeg i alle fald:
Mennesket er dog en så kompleks indretning, at hvad vi engang befandt os tilfredse med, ikke mere glæder os. Vi finder livet tomt og meningsløst og glædes ikke mere ved tidligere tiders lykkebringere. Forbandet være menneskeheden i dens individuelle svøbe. Vi lever for at være os selv, at vise vores individualitet og er alligevel medlem af spejderklubber, aftenskoler der tilbyder squaredance, idrætsklubber og nudistlejre, hvor folk går rundt i en efterligning af en hvis persons sandaler. Vi er en forbandet dyrisk race. Ej bedre end ulvene, hyænerne. Blot er vi en smule mere sofistikerede i produktet af vore tanker. Vi er den eneste race, der kan opstille så gennemgående bedrag at vi dog selv stoler fuldt på dem. Vores opfattelsesevner overgår da de andre racers, men forstandighederne er dog ikke på samme plan. Mennesket er den bedrageriske race, vi ejer intet begreb om mennesket som menneske. Vi kalder os en ”overrace”. Dog eksisterer vi efterhånden i troen på individet i centrum, i troen på en verden uden hinanden. Vi ligger vores kræfter i udslettelsen af det, vi før nød, det vi før ikke kunne leve uden. Familien, fællesskabet – helheden.
Og som den sluttede:
Vi er helheden, helheden er os. Vi er kun i bekræftelsen af denne helhed. Der eksisterer intet såkaldt individuelt – det er blot en illusion. Dette er måske kernen i Erkendelsen? - vi ejer ikke én, og hver vores plads, i helheden. Ingen har en speciel plads i denne, vi er blot alle en del af den.
Intet. Intet kvæler os mere end hverdagen.
- håber det kan bruges :)
Svar #3
11. marts 2004 af D@nni (Slettet)
Hey
”den enkelte og fællesskabet” umiddelbart tænker jeg individualisme og kollektivister. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad din stil går ud på, men hvis du er gået helt i stå kan du jo måske sammenligne individualistiske og kollektivistiske lande. Ex. i Indien er det et kollektivistisk samfund hvor de fleste mennesker må holde sammen og arbejde sammen for at overleve. De er meget personorienteret. Hvorimod I Danmark er vi individualistiske og passer os selv for det meste. Vi er mere præstationsorienteret herhjemme, på denne måde kan man også sætte ”den enkelte og fællesskabet” op imod hinanden.
Skriv endelig hvis der er andet du er i tvivl om, så vil jeg gladelig hjælpe…
”den enkelte og fællesskabet” umiddelbart tænker jeg individualisme og kollektivister. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad din stil går ud på, men hvis du er gået helt i stå kan du jo måske sammenligne individualistiske og kollektivistiske lande. Ex. i Indien er det et kollektivistisk samfund hvor de fleste mennesker må holde sammen og arbejde sammen for at overleve. De er meget personorienteret. Hvorimod I Danmark er vi individualistiske og passer os selv for det meste. Vi er mere præstationsorienteret herhjemme, på denne måde kan man også sætte ”den enkelte og fællesskabet” op imod hinanden.
Skriv endelig hvis der er andet du er i tvivl om, så vil jeg gladelig hjælpe…
Skriv et svar til: Den enkelte og fællesskabet!
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.