Matematik

Angiv arealet af kassens overflade

31. januar 2007 af dht (Slettet)
opgaven lyder: En kasse med kvardratisk bund har rumfang 125..
Angiv arealet af kassens overflade som en funktion af sidelængden x i den kvardratiske bund.

Brugbart svar (0)

Svar #1
31. januar 2007 af Benjamin. (Slettet)

Har du selv et bud først?

Svar #2
31. januar 2007 af dht (Slettet)

Nej, ikke rigtig

Brugbart svar (0)

Svar #3
31. januar 2007 af Benjamin. (Slettet)

Ok. Det lyder lidt som starten på en optimeringsopgave, så jeg vil foreslå dig noget helt generelt, når du får den slags opgaver:
Du opstiller funktionen O for overfladearealet som funktion af sidelængden x i kvadratet som er bunden (og højden h):
O(x) = 4·h·x + 2·x^2
Derefter ser du, at det er et problem, at der er to variable. Du prøver derfor at eliminere den ene variabel (her h) ved at opstille de andre informationer, du er blevet givet på en passende måde:
V = 125
V = h·x^2
<=> h·x^2 = 125
<=> h = 125/(x^2) = 125·x^(-2)
Dette indsætter du i stedet for h og eliminerer den dermed:
O(x) = 4·125·x^(-2)·x + 2·x^2 = 500·x^(-1) + 2·x^2

Dvs. du har funktionen
O(x) = 500·x^(-1) + 2·x^2
Definitionsmængden finder du også ud fra de tidligere informationer om at x > 0 og h > 0:
0 < h
<=> 0 < 125/(x^2)
Denne er altid større end nul, når x er det, så:
Dm(f) = ]0;infty[ (infty: infinity: uendelig)

Svar #4
31. januar 2007 af dht (Slettet)

ok.. men det kommer jo ikke frem til arealet?

Brugbart svar (0)

Svar #5
31. januar 2007 af Benjamin. (Slettet)

#4 Jo, prøv at læse #3 igen. Funktionen O angiver overfladearealet.

Svar #6
31. januar 2007 af dht (Slettet)

ok... takker mange gange..

Skriv et svar til: Angiv arealet af kassens overflade

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.