Matematik bliver reduceret til et "tast ind på lommeregneren"-fag?

Beklager de mange slåfejl :)

På min skole er det faktisk omvendt. Godt nok bruger vi lommeregneren eller et comp.program til at regne for os, men inden vi lærer hvordan vi taster det ind så får vi hele beviset for hvorledes formlen er blevet til osv... (Kan være meget tungt at høre på :P )

Og vi har også haft om analytisk plangeometri skal det lige siges, så helt udelukket er det vel ikke blevet? .. Men jeg ved det ikke.

Det kan jo skyldes vores lærer kører efter en bog fra før reformen trådte i kraft ;)

på min skole har vi en bog fra efter reformen, og deri behandles emnet analytisk plangeometri også. som #2 siger for vi også alle beviserne før vi får at vide, hvordan det kunne løses på lommeregneren, men jeg har det også på A, så det kunne være at de har droppet lidt på C og B??

#0.
Analytisk plangeometri er blevet flyttet fra B-niveauet til A-niveauet. Til gengæld har man nu dele af integralregning på B-niveauet, hvor man før kun havde det på A-niveauet.

Bekendtgørelsens krav er ikke opfyldt, hvis man reducerer matematik til CAS-tasteri, som du beskriver. Det er korrekt, at man ikke længere beviser alt, men det er, fordi der er blevet indskrevet valgfrihed i læreplanen mod at man skal sørge for at hele forløb er bevistunge. I forhold til det skriftlige må man tænke på, at der stadig er en prøve uden hjælpemidler, hvor en forholdsvis stor del af kernestoffet kan testes, og CAS i prøven med hjælpemidler åbner op for mere komplicerede problemstillinger, end man før kunne håndtere.

Jeg siger ikke, at jeg er udtalt begejstret for indtoget af CAS (og den nye læreplan), men det er ikke en sort-hvid diskussion, som du lidt får det til at lyde til at være.

Det er ikke, fordi vi springer alle beviser over.
Men for det første synes jeg, at vores bog (Gyldendals Gymnasiematematik B1 og B2) er meget anvendelsesorienteret og for det andet lægger den meget vægt på opgaveløsningen frem for selve matematikken (der er mange eksempler, hvilket måske også fremmer forståelsen for matematikken for nogle elever).
Som nævnt er der også emner, bogen bare undlader at nævne (følgende har vi gennemgået sporadisk, nok nærmere en introduktion, hvor læreren har kopieret fra en anden bog. Jeg ved ikke, om denne bog er fra før eller efter reformen): differentiation af cos, sin og tan, integration ved substitution, partiel integration og integration af ln. Vi har så gennemgået følgende mere grundigt: multiplikations - og additionsprincippet, beviset for K(n,r), beviset for en binomialfordelingens formel, Pascals trekant.
Formlerne står i bogen, men beviserne er undladt.

Det er, hvad jeg lige har fundet ved rode mine (snart meget omfattende) noter igennem for de sidste to forløb. Måske skyldes det, at jeg kun har matematik på B-niveau, og at ovennævnte emner gennemgås på A-niveau, eller måske skyldes det, at det er "supplerende stof" (det allan_sim kalder "bevistunge forløb"). Men på et eller andet tidspunkt har det sandsynligvis været pensum i gymnasiet...

Selvom jeg ikke ligefrem er stor fan af matematiske beviser, så tror jeg, det kan styrke ens forståelse for matematikken bag en formel og derved få een til at huske den lettere.
Jeg har som sådan ikke noget imod matematik, som det er nu. Jeg ser nemlig en fin sammenhæng mellem matematik og fx fysik, og ting jeg har lært i matematik, kan jeg bruge i fysik. Men om ca. et halvt år har det ikke længere relevans for mig, fordi jeg i 2g afslutter begge fag, og jeg skal ikke bruge dem til noget i mit videre uddannelsesforløb. Spørgsmålet er så, om de, der får brug for matematik på deres videreuddannelse, slår hovedet mod en mur, fordi store dele af pensum er skåret væk. Det betyder vel bare, at de videregående uddannelser får mere mellem hænderne.

Så vidt jeg har forstået gælder prøven uden hjælpemidler kun for en lille del af den samlede prøve (du kan godt bestå uden at have lavet prøven uden hjælpemidler, mens du dumper, hvis du kun har lavet prøven u. hjælpemidler).
Derudover kunne man løse de første to opgaver i min terminsprøve uden hjælpemidler, selvom opgaverne skulle/kunne løses med hjælpemidler, og de var efter min mening lettere end dem, der skulle løses uden hjælpemidler.

Personligt har jeg ikke noget imod matematik som det er i dag, men det er da ærgerligt for dem, der synes matematiske beviser er spændende.

Som en disclaimer skal det også lige nævnes, at jeg naturligvis ikke ved, hvad jeg taler om, andet end at jeg ser en mangelfuld matematikbog og en lærer, der kopierer mange andre matematikbøger :)

Kan allan_sim sige os, hvad forskellen er på bekendtgørelsen for gymnasiets (det, der vistnok hedder stx) matematikfag før og efter den seneste gymnasiereform.

#5.
Langt det meste af det du nævner var tidligere A-niveau-stof, og dele af det er så flyttet til B-niveau. Et eksemepel er integralregningen, hvor man har flyttet den simple integralregning ned til B-niveau, mens partiel integration og substitution fortsat befinder sig på A-niveauet.

At du ikke mener, at du kan bruge matematik til noget efter 2.g, fordi du opfatter det som anvendelsesorienteret fremfor bevisteknisk, det er du i din gode ret til - jeg kan blot markere min uenighed.

At pensum er reduceret er forkert - pensum er nu inddelt i kernestof og supplerende stof, hvor pensum før stort set var kernestof og intet andet. Det supplerende stof giver muligheder for at beskæftige sig med emner, som man før ikke havde en chance for at nå at komme ind på - og således kan pensum indrettes i forhold til det konkrete hold - og f.eks. betones bevistungt, hvis det er det, holdet ønsker.

I forhold til videregående uddannelse kan man blot sætte sig ned og tjekke de emner, der typisk er nødvendige, hvis kravet er hhv. B- og A-niveau for optagelse. De er stadigvæk at finde - der er jo en grund til at folk fra de videregående uddannelser har siddet med i læreplansudvalget.

#6.
Du kan blot finde bekendtgørelsesteksterne på UVM - jeg har vist givet de overordnede forskelle i denne tråd med opdelingen i fastlagte og valgfrie forløb og omrokering af pensum i forhold til B- og A-niveau.

#7
Nå ok, så må jeg vel spørge min lærer, hvad han har gang i :)

Efter gymnasiet skal ender jeg højst sandsynligt med at studere noget, hvor matematik ikke indgår, så derfor får jeg ikke brug for matematik, hvadenten der er mange beviser eller ej.

Men ok - jeg kan se, at systemet er lavet om, og at man ikke skal skue hunden på hårene. Så jeg takker for oplysningen :)

Beviser hører så vidt jeg ved A-niveau til.

Og hvis du nogensinde lærer at finde kvadratrødder må du meget gerne skrive hvordan.

De fleste praktiske ting i matematikken kræver efterhånden en lommeregner, så jeg forstår godt hvorfor man vægter det højest at kunne taste sådan noget frem for at regne det i hånden. Alt det der ikke kræver lommeregner lærer man jo også i folkeskolen.