puha matematik

Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg startede. Men jeg havde lysten og en iver efter at lære. Det er klart det vigtigste. Hvis du lysten og gider gøre noget ved matematikken (selvdisciplin), så kan det hele læres. Jeg er selv gået fra 8 i folkeskolen til 10 på gymnasiet. Og jeg skal opgradere det til A-niveau. Så det var en lille succes-historie, som viser, at hvis man gider, kan man.

Århh 1000 tak for det. Det letter at høre :)

Fortsat god weekend.

Det var sørme så lidt.

Først; lad være med at sige til dig selv, at alle er bedre end dig.
Tænk på, at det I lærer sandsynligvis er nyt for alle. Dem der "er bedre", er bare dem der har forstået stoffet hurtigst.

Der er vel håb for alle. Måske skal du tænke på, hvor du sidder i klassen, når der står matematik på skemaet. Nogle lærere (blandt andet min egen dansklærer) har det med at rette undervisningen hen til det område, hvor dem, der følger med, sidder. Så hvis du plejer at sidde blandt nogle, der laver alt muligt andet (Computere kan ofte praje dig, de bliver ofte brugt til alt muligt andet), bør du muligvis skifte plads. Det var der en fra min egen klasse der gjorde i fysik, og nu forstår han sgu en smule.

Kæmp for det; er der noget du ikke forstår, for eksempel noget I har gennemgået i en time, så gå hjem og gennemgå det for dig selv igen. Er der for eksempel noget i et bevis, jeg ikke har forstået ordentligt, gennemgår jeg lige det bevis en gang mere for mig selv. På den måde indser og forstår man mange ting.

Og vær forresten aldrig bange for at spørge én gang for meget, selvom dine klassekammerater viser irritation over for det.

Jeg er ganske enig med Badooo.

"Og vær forresten aldrig bange for at spørge én gang for meget, selvom dine klassekammerater viser irritation over for det."

Mine erfaringer siger mig, at kun meget få bliver irriteret. Der er mange, som har brug for at få tingene ekstra gennemgået men ikke selv tør spørge.
Så hvis du klør på, skal det hele nok gå.