Matematik
Skjulte variable
Jeg har søgt så mange steder om at finde ud af hvad skjulte variable er. Bare en kort beskrivelse, men har ikke kunnet finde noget. Så tænkte om jeg kunne få lidt hjælp her indefra..
Hali
Svar #1
10. december 2007 af peter lind
Einstein sammen med 2 andre gjorde for mange år siden opmærksom på et paradoks i kvantemekanikken (EPR paradokset). En mulighed for forklaring på problemet var skjulte variable d.v.s. variable man ikke kendte; men eksisterede i det fysiske system. Bell kom senere med en ulighed der skulle teste denne hypotese. Bell's ulighed er siden fulgt op af andre mere generelle uligheder.
Søg på wikipedia efter EPR paradokset, Bell's ulighed eller Aspects forsøg.
Der har også været en ret dårlig artikel om det i Gamma vist nok nr. 141. Den kan hentes gratis på gamma.nbi.dk.
Svar #2
10. december 2007 af hali (Slettet)
Jeg har fået stillet opgaven som en del af matematik - statistisk begreb: skjulte variable, derfor skrev jeg det ind under matematik
Hali
Skjulte variable er som Peter skriver i #1 også et begreb i fysik, men i dette tilfælde tænkes der på skjulte variable som begreb indenfor statistik.
Jeg har fundet et stykke tekst her, som beskriver skjulte variable:
http://www.frborg-gymhf.dk/gj/mat/stat/xsporgsmaalTilEnStatistiskU.doc
"Skjulte variable (Konfunderede variable)
Her overvejer vi om de variable undersøgelsen omfatter, kan bruges til at forklare de sammenhænge vi ser, eller om der kan inddrages helt andre variable der kan forklare undersøgelsens udfald. At der kan være skjulte variable er et gæt, som man kan argumentere for og som man kan undersøge ved en grundigere undersøgelse.
Kan der være andre parametre, som undersøgelsen ikke omfatter, der i virkeligheden kunne forklare resultatet? Sammenligner man hårfarve og kost i Godthåb og Odense, så kan man komme til det resultat, at der er en sammenhæng mellem hårfarve og mængden af fisk man indtager. Men det betyder ikke, at hvis man spiser fisk så bliver man sorthåret. At den skjulte variabel er det geografiske tilhørsforhold (man spiser mere fisk i Grønland, hvor andelen af sorthårede er markant større), kan man undersøge ved at udvide undersøgelse ved at inddrage, det geografiske element. Her vil man så finde ud af at der i Odense isoleret ikke er en sammenhæng mellem hårfarve og mængden af fisk man spiser og tilsvarende i Godthåb. Det er altså det geografiske tilhørsforhold, der er den skjulte variabel."
Jeg er selv i tvivl om definitionen af skjulte variable. Kan de i alle tilfælde kan observeres og undersøges, som der står ovenfor, eller er det bare en benævnelse for variable som ikke er medtaget i undersøgelsen - både observerbare og ikke/svært-observerbare f.eks. livskvalitet, holdinger, moral, lykke mv - og som muligvis kan forklare undersøgens udfald?
Jeg tror den sidste er den definition, der anvendes på ungdomsuddannelser.
Skriv et svar til: Skjulte variable
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
