Matematik
kunsten at kunne matematik
derfor beder jeg om hjælp, for jeg kan ikke finde alle beviserne, og uden dem dumper jeg, hvilket jeg selvfølgelig ikke har lyst til!!!
her er spørgsmålene jeg håber der er en der kan hjælpe mig?
1. Trigonometri
Gør rede for definitionen af sinus og cosinus.
Bevis sinusrelationen og formlen for arealet af en trekant.
2. Trigonometri
Gør rede for definitionen af sinus, cosinus og tangens.
Bevis cosinusrelationen.
3. Trigonometri
Gør rede for de fem trekantstilfælde, og hvordan man løser dem.
4. Andengradspolynomier og parabler
Gør rede for andengradspolynomiets rødder samt graf og toppunkt.
5. Eksponentielle funktioner
Gør rede for fordoblings- og halveringskonstant for eksponentielle funktioner , samt for beregning af konstanterne og , når man kender to punkter.
6. Eksponentielle funktioner
Gør rede for brug af enkeltlogaritmisk papir samt for løsning til den eksponentielle ligning: .
7. Potensfunktioner
Gør rede for potensfunktioner , og kom herunder ind på brug af dobbeltlogaritmisk papir.
8. Lineære funktioner og differentialregning
Gør rede for den lineære vækstmodel.
Gør rede for tangenten til grafen for en differentiabel funktion.
9. Differentialregning
Gør rede for begrebet differentialkvotient.
Udled differentialkvotienten for .
10. Differentialregning
Gør rede for definitionen af differentialkvotient og dens grafiske betydning samt regneregler for differentialkvotient.
11. Differentialregning
Gør rede for monotoniforhold og optimering.
12. Integralregning
Gør rede for begrebet stamfunktion samt hvordan man ved hjælp af stamfunktioner kan beregne arealet under en graf.
13. Statistik og sandsynlighed
Gør rede for statistisk beskrivelse af et grupperet observationssæt.
Gør rede for binomialfordelingen.
Svar #1
02. januar 2008 af sprit (Slettet)
Svar #2
02. januar 2008 af mathon
1) tegn en vilkårlig trekant
2) konstruer valgfrit to midtnormaler
3) med midtnormalernes skæringspunkt, D, som centrum og afstanden til en vilkårlig af trekantens vinkelspidser som radius, R, tegnes trekantens omskrevne cirkel
4) den mindste af buerne BC sættes til 2x°, den mindste af buerne AC sættes til 2y° og den mindste af buerne AB sættes til 2z°
5) ved betragtning af f.eks. trekant BDC og anvendelse af kordeformlen samt at vinkel D, der som centervinkel måles ved den bue, den spænder over fås:
a = 2R*sin(D/2) = 2R*sin(2x°/2) = 2R*sin(x°) = 2R*sin(A), da A er en periferivinkel, som måles ved det halve af den bue, den spænder over
a = 2R*sin(A)
eller
a/sin(A) = 2R
6) nøjagtig den samme bevisførelse gennemføres ved betragtning af trekanterne ADC og ADB
hvoraf
a/sin(A) = b/sin(B) = c/sin(C) = 2R, der udtrykker at,
i en vilkårlig trekant ABC er forholdet mellem en vilkårlig side og sinus til den modstående vinkel konstant (lig med diameteren i trekantens omskrevne cirkel)
cos-relationen:
trekant ABC lægges ind i koordinatsystemet
med
1) A i (0,0)
2) B(b1,b2) liggende på x-aksen med b1>0
3) C(c1,c2) liggende i 1. kvadrant med c1<b1
4) fodpunktet for højden fra C på c kaldes D
dermed er vinkel B spids
ved figurbetragtning ses:
c1 = b*cos(A) og c2 = b*sin(A) = h
|DB| = c-b*cos(A)
ved anvendelse af den pythagoræiske læresætning på trekant BCD
fås:
a^2 = h^2 + |DB|^2
*) a^2 = (b*sin(A))^2 + (c-b*cos(A))^2
a^2=b^2*(sin(A))^2 + c^2 + b^2*(cos(A))^2 - 2bc*cos(A)
a^2 = b^2((cos(A))^2 + (sin(A))^2) + c^2 - 2bc*cos(A)
a^2 = b^2 + c^2 - 2bc*cos(A)
beviset når vinkel B er stump - så højden "falder" uden for trekanten:
ÆNDRINGEN i koordinatsystemet bliver:
3) C(c1,c2) liggende i 1. kvadrant med c1>b1
og
c1 = b*cos(A) og c2 = b*sin(A) = h
|BD| = b*cos(A)-c
ved anvendelse af den pythagoræiske læresætning på trekant BCD
fås:
a^2 = h^2 + |BD|^2
**) a^2 = (b*sin(A))^2 + (b*cos(A)-c)^2
a^2=b^2*(sin(A))^2 + b^2*(cos(A))^2 + c^2 - 2bc*cos(A)
a^2 = b^2((cos(A))^2 + (sin(A))^2) + c^2 - 2bc*cos(A)
a^2 = b^2 + c^2 - 2bc*cos(A)
eneste forskel på *) og **) er
i
*) c-b*cos(A)
og
**) b*cos(A)-c
men
da
(c-b*cos(A))^2 = (b*cos(A)-c)^2...(udtrykket er symmetrisk)
bliver slut-formlen, a^2 = b^2 + c^2 - 2bc*cos(A), den samme.
Bogstaverne kan rokeres, hvorved de to analoge
b^2 = a^2 + c^2 - 2ac*cos(B)
og
c^2 = a^2 + b^2 - 2ab*cos(C)
fremkommer
Svar #3
02. januar 2008 af millaca (Slettet)
Svar #5
02. januar 2008 af millaca (Slettet)
Svar #6
02. januar 2008 af millaca (Slettet)
Potensfunktioner har regneforskrifter af type
f(x) = b · xa, Dm(f) = R+, hvor a og b > 0 er tal.
Eksempler er a ·x, a / x, x2 og vx.
Indeholder grafen punkterne (x1, y1) = (x1, b · x1a) og (x2, y2) = (x2, b · x2a), er
log(b) + a log(x1) = log(y1) og log(b) + a log(x2) = log(y2).
Trækkes den første fra den sidste, har vi a · (log(x2) – log(x1)) = log(y2) – log(y1), så
a = log(y2) – log(y1)
--------------------------------------------------------------------------------
log(x2) – log(x1) og b = y1
--------------------------------------------------------------------------------
x1a .
Skriv et svar til: kunsten at kunne matematik
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
