Generelt

kvalitet contra kvantitet..

04. januar 2008 af Bruger slettet (Slettet)
jeg vil lige gerne høre jeres mening om kvalitet contra kvantitet.
er en lang tekst udtryk for et større arbejde end en kort tekst? Eller er det nu omvendt?

selv mener jeg jo ikke, at en histories længde har noget som helst med dens kvalitet at gøre.
min litterære akilleshæl er absolut min totale mangel på evne til at begræns e mig, og derfor er det en langt større udfordring for mig at skrive en kort tekst end en lang. dermed ikke sagt, at mine korte tekster er bedre end de lange (eller omvendt). jeg har bare en dårlig vane med at skulle forklare hver eneste detalje i en historie.

når jeg læser tekster, skeler jeg dog ikke til længden, men til oplevelsen. en tekst kan være "for lang", hvis den er fuld af gentagelser eller ligegyldigheder, og omvendt kan en tekst være "for kort", hvis den virker overfladisk eller er fuld af løse ender. og absolut værst er det, hvis stilen ændrer sig undervejs, så man starter med noget fyldigt og detaljeret og ender med noget, hvor man har fornemmelsen af, at forfatteren bare skulle have den færdig.

men hva mener I andre?
er der en sammenhæng mellem kvalitet og kvantitet eller skal de to "ting" bedømmes ud fra den aktuelle tekst?

Brugbart svar (0)

Svar #1
04. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

Der er jo næsten altid et større arbejde ved en lang tekst, men det gør jo selvfølgelig ikke, at den behøves at være bedre. Problemet ved lange tekster er ofte at man kommer til at strække sig over for meget og dermed ikke får konkretiseret, hvad der egentlig er vigtigt i ens tekst.
Jeg er dog selv tilbøjelig til at skrive lange tekster (mine stile er omkring 3-5 sider), og det har jeg ingen problemer med, så det kommer jo lidt an på, hvem der skriver.
I korte tekster er der altid problemet, om man nu har nok med og dermed tilfredsstiller de stillede krav.
Men nej, umiddelbart er der ikke nogen sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet.

Brugbart svar (0)

Svar #2
04. januar 2008 af mathon

...det er aldrig miskrediterende at kunne tænke stringent og at kunne formulere det tænkte flot, kort, dækkende og præcist...

...men det er unægtelig også kyndigt at beherske så mange færdigheder...

Brugbart svar (0)

Svar #3
04. januar 2008 af hiat (Slettet)

Jeg er uenig med #1, jeg synes ofte, at der skal lægges et større arbejde i at skrive en kort, afgrænset og præcis tekst (stil?).
Jeg ved ikke, hvilken genren du taler om, men 3-5 sider er ofte længden på en normal 4-timers dansk stil i gymnasiet. Min erfaring er, at det nævnte sidetal er ganske passende i forhold til opgaveformuleringen - der er heldigvis forskel på en bette novelle (sandsynligt ved studentereksamen) og en roman (sandsynligt ved 2gsopgaven eller SRP).
Generelt tror jeg ikke, at lange stile er et problem. Ved årsprøven sidste år var der en fra min klasse, som skrev 11 sider, og det kom hun vældigt fint ud af. Så det er da helt klart kvalitet frem for kvantitet!
På den anden side havde jeg problemer med at få min SRP til at fylde mindre - den overskred med 1½ side. Men når man først læser igennem og finpudser, så er det ofte ikke noget problem at slette og omformulere.

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. januar 2008 af Sherwood (Slettet)

#3 En bette novelle fylder da minimum 5 sider at analysere. Samtlige mine novelleanalyser har været deroppe at ligge. 2g-opgaven måtte, i hvert fald på vores gymnasium, maks fylde 10 sider. Det er altså omkring to normale stile, hvilket jo ikke er ret meget taget i betragtning af, at man har fri til at skrive den.
Så vidt jeg kan se, er det heller ikke almindeligt at skrive 5 sider i stil. Det er de færreste, der gør det. Og endnu færre magter det.

Skriv et svar til: kvalitet contra kvantitet..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.