Debat

Så hold dog kæft!

02. februar 2008 af akadina (Slettet)
I elevrådet på min skole har vi snakket om hvorvidt der er problemer med larm/uro/manglende lektielæsning i klasserne. Det viser sig, at ALLE klasser har problemer, men ikke alle elever synes at det er problematisk. Nogle elever bliver meget forstyret af andres småsnak i timerne, mens andre bedre kan holde koncentrationen på trods af uroen. Der er mange, der ikke har respekt for deres klassekammerater, når de beder dem om at være stille. Nogle oplever, at de nærmest bliver hånet eller latterliggjort hvis de siser: "Schh".
Der er forskel på hvordan lærerne takler uroen. Nogle lærere synes, at det er et problem, eleverne selv skal løse indbyrdes. Kommentarer fra lærerene som: "Det burde ikke være et problem på HF eller STX" er svære at modsige. Nej, det BURDE ikke være et problem, men det ER et problem.
Det er også et problem, når der skal laves gruppearbejde og man kommer i gruppe med nogen, der enten ikke har læst eller som hellere vil bruge tiden på at snakke om weekendens fest eller hvem der kyssede med ham den lækre fyr fra c-klassen til sidste fredagscafé.

Hvordan oplever i klasserumskulturen i jeres klasse? Er der problemer med elever der larmer/forstyrer undervisningen? Bliver det respekteret når læreren beder elever om at være stille? Bliver det respekteret når andre elever beder deres klassekammerater om at være stille? Er der mange der ikke læser lektier? Påvirker andres manglende lektielæsning undervisningen?

Hvad kan man gøre ved problemerne? Hvem har ansvaret?

Jeg håber at der er nogle der vil fortælle om egne erfaringer. Skriv gerne om du går på STX, HF eller...

Akadina

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. februar 2008 af Sherwood (Slettet)

STX

Tja, vi har samme problem på mit gymnasium. Jeg synes især, at det er et problem i gruppearbejdet. I klasseundervisningen sidder de, der gerne vil snakke, nemlig altid bagerst og så er det begrænset, hvor meget de ødelægger for os andre.
Mine erfaring er dog, at hvis man endelig skal bede dem "holde kæft", så skal man gøre det lidt humoristisk. Det gælder om verbalt at slå dem i gulvet før de overvinder dig. :-) Så skal de nok tie stille.
Men som sagt er det et stort problem i gruppearbejdet. Jeg kan kun sige, at dette er en af grundene til, at jeg aldrig har kunne lide gruppearbejde. Snak med jeres lærerer og sørg for, at I selv må vælge grupper. Så kan man nemlig finde dem, som man ved er velforberedt og tager gymnasiet lige så seriøst som en selv.

Jeg har den holdning, at folk som konsekvent sidder og snakker på grund af manglende forberedelse ikke hører til på et gymnasium eller på nogen højere uddannelsesanstalt.

Brugbart svar (0)

Svar #2
02. februar 2008 af JuMMe^ (Slettet)

Uh ha så seriøse :P

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. februar 2008 af TeddyMaster (Slettet)

Hejsa.. Jeg går på STX og i min klasse er lektielæsning et stort problem.. Til tider er der kun 3 der har lavet dagens lektie og det resultere i at læren til tider helt må opgive den planlagte undervisning og få eleverne til at lave deres lektier i timen.:S Jeg er langt fra hellig på dette område skal det lige siges..

Deadlines hvor man skal afl alm opgaver og essays bliver sjældent overholdt. Det er primært de ugentlige afl, som fx en musik-afl. Disse afleveringer er primært sat til tre "elevtimer". Problemet med at aflevere til tiden gælder for næsten alle i klassen..

Når lærerne prøver at forstå hvordan denne klasse kan være så uduelig, forklare de fleste elever det med at de har for travlt. Brokker sig over at lærerne sætter deadlines samme dato, hvilket giver et stort pres i weekenden hvis de alle fx er sat til mandag. I weekenden er det også de dage hvor flest arbejder. og selvfølgelig fester.;)

Selvom min klasse hænger med lektierne og gør lærerne uendeligt frustrerede har vi fået at vide at vi nok er en af de mest dejlige klasser, fordi vi er så sociale og dejlige at være sammen med. Der er næsten ingen opdeling i min klasse, hvilket skaber et dejligt fælleskab hvor de fleste kan snakke fint sammen. Dette betyder så også at man i gruppe-arb primært snakker om sidste fest osv.

Der er dog episoder hvor man finder det yderst irreterende med småsnakken i klassen og tysser på støjende individer. Men det afhænger mest af humør. Kender godt følelsen af at man er den eneste i klassen som faktisk har lyst til at lave noget..

Noget af lidt det samme er brugen af mobil i klassen. Hvordan kan man følge med i en time når man sidder og skribler løs på en mobil? Det er måsme bare et godt eksempel på pigers multitasking? (Det er primært pigerne i klassen som ikke kan styre deres abstinenser med hensyn til deres mobil-forbrug..)

Som konklusion:
Ja Det påvirker rigtig meget at næsten ingen har læst lektier.
Ja Der er problemer med gruppearbejde. (ikke ofte men det hænder)
Min opfattelse af klasserumskulteren er at alle har det godt med hinanden og der er ingen interne problemer. Hvis folk tysser på hinanden bliver det respekteret. Det stopper dem dog ikke i mere end 10 min ad gangen, før de ikke kan holde det inde mere og begynder at småsnakke igen..
Det bliver næsten altid respekteret når lærerne beder klassen om at være stille og høre efter. Der er dog forskel på hvor effektivt det er, afhængig af hvilken lærer det er. Ikke alle lærer råber lige højt..:)

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. februar 2008 af Ayo_Thomsen (Slettet)

Ak ja..... Ungdommen nu tildags !
(det sagde Sokrates)

Jeg går på en seriøs skole for 'seriøse elever' (så jeg har personligt ikke oplevet useriøsitet og småsnak blandet eleverne her på skolen), men jo jeg forstår din harme. Jeg kan lige så godt sige som det er (som jeg mener det er). Den manglende respekt for læreren, lederen i klassen om man vil, er næsten håbløs at håndhæve, når man først er startet på de uddannelser som du omtaler. Den naturlige respekt for en lærer, skal inkorporeres allerede i den allerførste klasse eleven starter i undervisningssystemet.

Som skolesystemet har udviklet sig sejler det hele, og ingen tager ansvaret for at de unge får banket det pensum ind i bolden, som de skal ha. Og de får slet ikke indøvet den naturlige respekt for andre, og i forlængelse af dette.... respekten for læreren.

Hvis jeg var dig, ville jeg forsøge at oprette et klasseråd, og i dette få en STÆRK elev til at tage føringen, når nu læreren ikke magter det. Lad klassen selv formulere nogle regler, som "lærerassistenten" så kan dunke skvadderhovederne i hovedet med, når det kører løbsk.

Brugbart svar (0)

Svar #5
02. februar 2008 af seriøs (Slettet)

Der er faktisk elever, som tror at en uddannelse, er for det sociale og ikke det faglige. Jeg synes det er synd for dem (ironisk), at de i en voksen alder, alligevel ikke har opdaget hvad undervisningen egentlig går ud på. Jeg synes nu at det er mest synd for de elever som er interesseret i at få en god uddannelse.

Bare rolig jeg siger ikke at du skal gøre det, men hvad jeg synes der skal gøres i den situation. Sig at de skal holde deres kæft, og find sig en eller anden bar at sidde og snakke i. Det har jeg gjort før, og DET HJÆLP! De skred sku ud af klassen, for de har inderst inde ikke lysten til at uddanne sig. Min uddannelse er MEGET vigtigere end de folk, som ødelægger det for sig selv, og vil ødeligge det for andre!
For mig handler det ikke kun om respekt, men totalt barnlige mennesker! Læreren SKAL finde en løsning på det, ellers har hun vel også et problem :o) Er der noget nemmere end, at smide dem ud af klassen? HVORFOR? JA, fordi de er det forkerte sted!




Brugbart svar (0)

Svar #6
02. februar 2008 af Sherwood (Slettet)

Der skal selvfølgelig også være plads til det sociale aspekt. Ellers bliver gymnasiet jo et helvede. Men det er jo lige netop derfor, at man har frikvaterer, interne fester og forskellige sociale arrangementer.

Brugbart svar (0)

Svar #7
02. februar 2008 af hiat (Slettet)

Jeg er af den (måske lidt ekstreme) holdning, at man selv har ansvar for egen læring. Og at undervisningen i klassen er et supplement til dem, der ikke formår at læse op på stoffet selv.

Det letter jo hele ens uddannelsesperspektiv :-)

Så kort sagt har jeg ikke noget imod, at andre larmer i klassen. Det er nu for det meste heller ikke galt - måske er der 1-2 lærere, der ikke kan kontrollere cirkusset, men langt de fleste formår at holde klassen stille. Vores lærer sendte os fx hjem, fordi vi larmede så meget. Den næste dag sad alle stille og skrev lydigt noter ned. En anden lærer siger: ", hvis du går nu, giver jeg dig ikke fravær. Men hvis du bliver, skal du tie stille og lade være med at forstyrre de andre." Det hjælper som regel - omvendt psykologi. En tredje lærer rykker rundt på eleverne i klassen, så den ofte tomme forreste række bliver udfyldt med de larmende elever på hveranden plads. Alt i alt har lærerne formået at holde styr på en ellers larmende klasse ved nogle forholdsvis simple pædagogiske redskaber. What's not to like? :)

Svar #8
02. februar 2008 af akadina (Slettet)


Når en ny klasse starter på 1.år af en gymnasial uddannelse, kan de fleste erfarne lærere hurtigt spotte, hvem der kommer til at forstyrre undervisningen for de andre. Er der noget lærerne kan gøre for at hjælpe disse elever?



Brugbart svar (0)

Svar #9
02. februar 2008 af seriøs (Slettet)

Fortæl dem konsekvenserne heraf, selvom de jo må kende dem. Ellers at de er havnet det forkerte sted, og at det nok var bedre for ALLE, hvis de tog et års pause. Det sker faktisk tit, at lærer tager en snak med de elever, men det sjælden det hjælper (mener jeg)

Brugbart svar (0)

Svar #10
02. februar 2008 af Maria1988 (Slettet)

Jeg tror også på det er nødvendigt at lave nogle spilleregler for klassen. Derefter skal der løbende evalueres, vi gør det med et par klasserepræsentanter og team-lærerne, der har fulgt klassen fra start.

I min klasse har den manglende lektielæsning været et kæmpe problem i perioder. En løsning, der til dels virker, har været fra timens start at spørge: Hvem er forberedte, og hvem er ikke?
De elever der ikke er forberedte, de skal ud fra klassen, og så kan lærerne gennemgå teksterne med de elever der er forberedte. Det gør også, at de forberedte elever ikke skal bruge klassetid på at læse noget igennem, der allerede er læst hjemmefra. Det samme gælder for gruppearbejde, dem der er forberedte går i grupper sammen, dem der ikke er forberedte i grupper sammen. Man kan diskutere om det er en god eller dårlig måde, men jeg synes indtil videre det har vist sig at være den bedste løsning. Jeg er også af opfattelsen, at man på STX har ansvar for egen læring, og hvis man ikke gider at gøre en indsats, så skal man i det mindste ikke spilde andres tid.

Til gengæld er det 100 pct legalt at tysse på andre, og bede om ro - det bliver respekteret uden problemer.

Brugbart svar (0)

Svar #11
02. februar 2008 af Ayo_Thomsen (Slettet)

Desværre bestemmer jeg ikke, men hvad med en gymnasial opsamlingsklasse på hvert gymnasium til useriøse elever. Måske kan et enkelt gult kort indføres, og derefter er det afgang, så kan de sidde der og hygge sig med hinanden og bytte løgnehistorier.

Brugbart svar (0)

Svar #12
02. februar 2008 af seriøs (Slettet)

heeeheeeeheeee :o) Men er det ikke spild at penge, måske er det bedre med en bar, så kan de sku selv betale !

Brugbart svar (0)

Svar #13
02. februar 2008 af The Master (Slettet)

ro

Brugbart svar (0)

Svar #14
03. februar 2008 af BentJ (Slettet)

Tag en tudekiks og puds glorien.

Brugbart svar (0)

Svar #15
03. februar 2008 af TanteOda (Slettet)

Hvem er det der skal tage en tudekiks?

Så længe uddannelse er noget man får og dermed ikke skal betale for af egen lommen her i Danmarks rige, vil der altid herske en vis tvivlsom respekt, ikke kun for lærer men så sandelig også for deres medstuderende.

Skulle man lægge 50k på bordet hvert halve år (lavt sat) - af egen lomme - ikke mor og fars, så kan du tro, at der havde hersket en helt anden respekt for uddannelsen. Dettes ses også tydligt blandt de elever, der rent faktisk betaler hele uddannelsen af egen lomme (og de findes). De er superkoncentreret, for det hele handler om kroner og ører og hvad de får for dem! Jeg har selv været én af dem både herhjemme og udlandet.

De unge forventer at få det hele for den halve indsats.. nogle mere end andre.

TanteOda

Svar #16
03. februar 2008 af akadina (Slettet)

#15

Jeg tror ikke, at det vil hjælpe noget med brugerbetaling på de gymnasiale uddannelser. Det ville bare gøre det svært for elever fra "fattige" familier. Der skal i forvejen betales for f. eks studietur, fotokopier, enkelte bøger m.m.
Egenbetalingen på studieturen får (efter min mening) ikke eleverne til at tage turens faglige indhold mere seriøst: "Vi har jo selv betalt, så vil vi også have lov til at gå i byen og drikke os fulde".
Der er en elev i min klasse, der ikke kan komme med på studieturen, fordi hun ikke har råd!

Skolerne har mulighed for at fratage elever med en høj fraværsprocent deres SU. I nogle tilfælde kan truslen få elever til at tage sig sammen, men der er også elever, som ikke har mulighed for selv at gøre noget ved situationen, men som i stedet har brug for hjælp til at komme igennem en kritisk periode af deres liv. Det hjælper ikke disse elever at give dem endnu et problem (f. eks at blive smidt ud af kolegieværelset pga manglende huslegebetaling, fordi de ikke får deres SU).

#14
BentJ, jeg vil også gerne vide, hvem der skal spise tudekiks. Jeg har ikke oplevelsen af at der er nogen i denne tråd der klynker!

Brugbart svar (0)

Svar #17
03. februar 2008 af Biatch87 (Slettet)

orh ja, slap dog af..

Brugbart svar (0)

Svar #18
03. februar 2008 af Sherwood (Slettet)

#16 "Der er en elev i min klasse, der ikke kan komme med på studieturen, fordi hun ikke har råd!"

Har I ikke fonde på jeres gymnasium, hvor man kan søge om støtte, hvis man ikke har råd? Det der burde ikke være muligt.

Svar #19
03. februar 2008 af akadina (Slettet)

#18
Nej, sådan en fond har vi ikke...

#17
Er det mig der skal slappe af?


Brugbart svar (0)

Svar #20
04. februar 2008 af OnlyMe07 (Slettet)

Altså i vores timer i HF.
hvis en ikke tie stille så bliver eleven advartet en gang anden gang bliver eleven smidt ud og færdig snak.
jeg har personligt ikke prob. med folk små snakker men de skal bare ikke spørger om noget som læreren lige har svaret på -og igen og igen pga deres snakkeri kan timen bliv gentaget af to spg. pga folk ikke følge med.
det for meget.

Men jeg synes det en god ide at smid folk fordi så er det slut og de andre ved det ehr er ikke en leg med studiested. og hvis de ikke kan respekter andre skal lærer noget fagligt så må de bare smut deres vej eller gå på legeplads og hygge sig med gyngerne...!

Forrige 1 2 Næste

Der er 21 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.