Hjælper søges

Hej alle sammen, jeg har lavet en aflevering, og vil spørger der er nogen til at læse den igennem og rette mine fejl herunder det sproglige? Det primære tryk- og vindsystem.


Spørgsmål 1. Giv en overordnet beskrivelse af det primære tryk- og vindsystem. Og redegøre for årsagerne til dannelsen af dette system.
1. På figur a den globale vindsystem er der tryk og vinde, både lavtryk og højtryk, ud i siderne er der vindecelle dannelse 3 på hver hvalkugle. Der er to typer tryk som jeg sagde tidligere højtryk og lavtryk, som er placeret forskellige steder på jorden. Vindene blæser fra højtryk til lavtryk. Hvis man starter fra den nordlige halvkugle og ned er der først lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk, lavtryk, højtryk og lavtryk til sidste for den sydlig halvkugle. Der er selvfølgelig lavtryksbælten ITK zonen som skifter beliggenhed mod årstiderne. Og pilene som er rundt om højtrykket og lavtrykket sigulerer mod vindenes retning. Fra nord og syd dannes højtryk begge steder, fra hvilke passatvindene blæser. Der hvor de så mødes har man den ITK zone. Der findes et termisk og to dynamisk tryk. Dvs. trykkene er alt dynamisk eller termisk. Og termisk udskydes af temperaturerne. Polarfront med vandrende lavtryk kommer regelmæssigt i (Europa) og polarfornt er mødet mellem kolde og tørre polare vinde og varme fugtige subtropiske vinde dvs. kold og varm luft møder hinanden. Så er der desuden passatvinde, det er de vinde der blæser fra de subtropiske højtryk mod lavtryksbæltet ved ækvator dvs. ITK zonen, og den har navnet da den er en stabil vind.

Spørgsmål 2. Gør rede for solindstrålingens årstidsvariation.
2. Det er sådan solen varmer jorden op, solen er årsag til det fungerer. Alt det skyldes af jordens hældning på 23, 5 grader og jorden roterer om sin egen akse hvilket tager et døgn. Selvom jorden ikke har en hældning vil klimaet være den samme. Hældningen medfører at vi får årstider altså den bevirker at det er årstid på jorden. Så på den sydlig halvkugle er det sommer og på den nordlig halvkugle er det vinter. Efter jorden har bevæget sig rundt vil det skifte. Desuden varmer solen ikke alle dele af jorden lige meget op. Solen står zenit dvs. solen står lodret over noget, den kan stå zenit igen lodret over et punkt på jorden. Solen står ikke i zenit (for nordlig og sydlig halvkugle) højere end 23,5 grader dvs. der er et bælte hvor solen står zenit så der er lige meget sol til begge dele af kuglen. Ved sommersolerverv, den 21 juni står solen i zenit dvs. lodret over 23, 5 grader nordlige brdde, dvs. den nordlige vendekreds. Og om vintersolerverv, den 21 december står solen i zenit over 23,5 grader sydlig bredde, dvs. den sydlige vendekreds. Så er det to gange om året, ved forårsjævndøgn den 21 marts og ved efterårsjævndøgn den 23 september stor solen så i zenit på ækvator. Og det er kun ved ækvator dag og nat er lige lange året rundt.

Bilga c, om de principielle afbøjningsretninger på jordkloden, hvordan det bliver dannet.
2. (bilag c) vi får dannet forskellige pile som corioliskraften afbøjer dvs. mod højre hvis det er den nordlige halvkugle og mod venstre hvis det er den sydlige halvkugle. Da corialiskraften påvirker til afbøjninger.

spørgsmål 2. Gør rede for de klimatiske forhold i nordeuropa og det centrale Afrika i forhold til det globale tryk- og vindsystem.
2. (bilag e)
London ligger i polart klimazone fordi den varmeste måneds middeltemperatur ligger under 10 grader. Og der bliver ikke vokset skove angående temperatur for lavt desuden stor del af året frost.
Kano, Nigeria ligger i tempereret klimazone fordi den varmeste måneds middeltemperatur er over 10 grader og der skelnes mellem kyst og fastlandsklima, dvs. under 18 garder kystklima. Kisangani, Den demokratiske republik Congo (Zaire) ligger på tropisk klimazone fordi den koldeste måneds middeltemperatur ligger over 15 grader. Og tropisk klima ligger som bånd rundt om jorden, på begge sider af ækvator, der er intet frost. Nedbøren varierer meget afhængig af plantedækket, vind-havstrømme. Der er helårsregn pga. stor fordampning (ITK) og plantevækst. Muligheder for landbrugsproduktion steder hvor nedbøren er tilstrækkelig og jordbunden skal indeholde de nødvendige næringsstoffer.

London ligger absolut ikke tæt placeret på ækvator eller ITK zonen, derfor er det koldere end de andre tæt placeret lande på ækvator. Desuden ligger det ved polarfronten de vandrende lavtryk og der er hel års regn dvs. Frontnedbør og det vandrende lavtryk og det typisk hvor polarfronten ligger plus igen der er næsten konstant mængde nedbør i alle månederne.

Kisangani ligger i ækvator, der regner der mest om efteråret og solen skinner kraftigt om foråret.

Kano ligger desuden tæt på ækvator. Og der falder ikke meget nedbør i januar, februar, november og december. Tværtimod stiger temperaturen meget højt i juli og august, skyldes at Nigeria er placeret tæt på ækvator.

Det var de andre som jeg vil nævne igen der ligger tæt på ækvator. ITK zonen præger klimaet i de lande. Samt det er konvektionsregn, da det er tæt på ækvator og solen opvarmer jorden. Desuden er det typisk tæt på ækvator på store landområder.

Dvs. med hydrotermfigurerne de beskriver et steds klimatiske forholde, fortæller vækstbetingelserne.

Spørgsmål 3. Vurder til sidst fordele og ulemper ved at leve i de områder ud fra klimamæssige forhold.
3. Jeg mener det er bedst at leve i London, selvom der meget sjældent at solen skinner alligevel er det antagelig for landbrug. Nigeria er typisk varme tid og det vil typisk medfører til tørhed på et tidspunkt for markerne.