Job: Bedste løn!

1. Noget akademisk, og flyt så til udlandet og arbejde.
2. Interesse, stilling

Med bedste løn kommer mange arbejdstimer, så mange, at man ikke har tid til at leve i luksus for de penge man tjener. Been there, done that! Pludselig en dag vågner man op, og må overveje livets realiteter én gang til. Jeg var i øvrigt heldig: min karriere, det jeg arbejdede med, var min interesse.

TanteOda

"2) Hvad betyder/betød mest for dig, når/da du vælger/valgte uddannelsen?"

- Interesse
Jep helt klart

- Løn
Er jeg ligeglad med, det kan altid komme.

- Popularitet
Ikke et populært fag, så nej!

- Stilling
Har ingen anelse om hvad jeg vil bruge den uddannelse til endnu.

2) Hvis løn betød noget ville jeg ikke læse noget hvor jeg får en startløn på knap 21000 om måneden for et fuldtidsarbejde...

Interesse: Helt klart!

Popularitet: Populært er det, men når jeg fortæller folk hvad jeg læser vender mange det hvide ud af øjnene og tror jeg er en supernørd som ikke er til at tale med - så nej, populariteten er vel nærmest et minus.

1) Revisorer, læger og jurister er (hvis man regner i gennemsnit) i toppen af poppen hvad løn angår. Indenfor de økonomiske fag kan man finde de absolutte topscorere, men der er også mange for hvem det ikke går så godt.

2) Løn og jobmuligheder var klart vigtige for mig. Jeg har altid syntes at det var sødt at nogen valgte med hjertet, og tog en eller anden mystisk uddannelse. Men når man ser de samme mennesker idag stå på Christiansborgs slotsplads og klage over at lønnen er dårlig, så er der altså ingen sympati fra mig: De vidste hvad de gik ind til. Popularitet er for mig temmeligt ligegyldigt.

Nu lever vi jo i Danmark, og du vil sikkert opdage, at hvis man har en uddannelse og et fast arbejde, så kommer man ikke til at mangle noget.
Det vil sige, at man bliver placeret i middelklassen.
Her ligger langt hovedparten af den danske befolkning og svømmer rundt, og der vil ikke være den store forskel på lønnen, om du har den ene uddannelse eller anden uddannelse.

Hvis du derimod vil tjene boksen, så er det ikke noget du kan uddanne dig til i et land som Danmark. Der bliver man nød til at være inovativ, flytte til udlandet eller noget i den stil.

Derfor er mit råd. Lad være med at tænke løn. Dette element bør overhovedet ikke indgå i din overvejelser, da du hurtigt vil finde ud af at, de forskelle, der er tale om ofte er ligegyldige. Tag i stedet og kigge på uddannelse, uddannelsessted, by, jobmuligheder, interesse for et emne og lignende elementer. Det er bedre i længden.

1)
Jeg har svært ved at fokusere på løn. Ikke fordi en god løn ikke ville være super, men måske fordi jeg er for dum til at fokusere mere en uge ud i fremtiden. Jeg har tendens til at fokusere mere på hvad jeg vil lave imorgen end hvad jeg får i løn efter endt uddannelse. Så jeg aner ikke hvilke uddannelser der lønner sig bedst, men jeg ved at dem der læser til aktuar plejer at blærer sig med hvor meget de komme til at tjene.

2)
Det er vist allerede blevet klart at interesse betyder mest for mig. Og husk INTET er mere interessant end at bruge matematik til at beskrive verden.

1) Proffessionel fodboldspiller

2) 100% interesse

Jeg synes det er direkte tragikomisk at folk herinder i den grad underspiller guldets værdi.

"Det er i virkeligheden ikke penge der gør dig lykkelig." er jo ALDRIG en sætning man hører komme fra millionærer eller miliardærer, men netop mellemklassesamfundet. Det handler vel i bund og grund om noget så banalt som god gammeldags misundelse. Ved at ophøje den "åndelige værdi" i sit eget underbetalte arbejde fornægter man den misundelse man har af naboen som tjener kassen. Jeg synes simpelthen det er noget sludder når man i den grad formår at negligere vigtigheden af et fremtidigt job, dets lønmuligheder og muligheder for advancement.

Der er ikke nogen åndelig værdi i at arbejde. Man arbejder for at tjene penge og dermed gøre livet lettere og få mere fritidv ellers arbejder man for at opnå prestige/anerkendelse. Man styrker den åndelige værdi ved at gå til yoga. At påstå andet er gement sjæleslaveri fra den akademiske del af samfundet. Jeg brækker mig over den manipulation af de unge masser der finder sted i dagens grundskoler og almene gymnasier. Lærere der forsøger at lære andre om hvad de skal mene er interessant. Lærere der forsøger at sælge et ideal til unge mennesker om at tage en uddannelse der tager 5 år af ens liv fordi det er dybt dybt dybt interessant, i mens det i virkeligheden bare går ud på at sælge deres "oplysthed" og socialdemokratisme. Det er jo netop fordi det er uinteressant at arbejde, at man sælger sin arbejdskraft frem for at tilbyde den gratis.

Kald mig bare "hung up on $", men I skal sgu ikke komme rendende om 2-3 år efter endt uddannelse sammen med resten af pøblen og forlange lønforhøjelser hvis I vælger efter "jeres" interesser.

1) Glem alt om uddannelse - bliv pokerspiller. Men hvis nu du forudsætter at have en uddannelse ville jeg nok råde dig til at blive økonom. Glem aktuarer, jurister, læger og dommere. Deres løn har et maksimum, hvor økonomers ikke har samme grænser. Forestil dig scenariet: bankdirektøren overfor lægen,advokaten,aktuaren. Og så kan du jo altid lave en Stein Bagger hvis du alligevel ikke føler du tjener nok.

2) Løn og eftermæle(when I'm gone) er de vigtigste faktorer når jeg vælger uddannelse i håb om fremtidigt job. Bare kald mig patriarkalsk.

#9
Du skriver:
"Der er ikke nogen åndelig værdi i at arbejde. Man arbejder for at tjene penge og dermed gøre livet lettere og få mere fritidv ellers arbejder man for at opnå prestige/anerkendelse."

Tydeligvis har du ikke et dybdegående kendskab til arbejdslivet og arbejdsmarkedet. Det kommer da til at blive et frusterende arbejdsliv, hvis du udelukkende har denne tankegang.

Derudover skriver du:
"Glem aktuarer, jurister, læger og dommere. Deres løn har et maksimum, hvor økonomers ikke har samme grænser."

Her viser du jo tydeligt, at dit kendskab til arbejdsmarkedet er meget begrænset, og at du har nærmest en naiv tilgang til tallene fra arbejdsmarkedet. Måske skulle du alliere dig med noget praktisk erfaring, frø du udtaler dig i så skarpe vendinger om arbejdsmarkedet. Og tro mig - det er ikke alle økonomer, som tjener den helt store kasse. Der er mange faktorer, som spiller ind, men jeg håber, da du får en ok løn - ellers bliver du vel deprimeret over den fiasko, som dit arbejdsliv vil være uden den helt store løn.

Roman Garcia du siger jeg ikke har noget dybdegående kendskab til arbejdslivet, hvis du med det mener fuldtidsarbejde over en længerevarende periode kan jeg fortælle dig at du tager fejl. Hvis du med arbejdsmarkedet mener at jeg kun kender til fagligt arbejde tager du også fejl, da jeg har arbejdet inden for flere forskellige af arbejdsmarkedets sektorer. Og det kan da godt være arbejde bliver frustrerende engang i mellem men så skifter man sgu bare arbejde. Ikke så meget slinger i valsen der.

Det kan da også meget vel være at det ikke er alle økonomer der tjener kassen. Hvis vi kigger på gennensmitslønningerne er de jo ikke meget forskellige fra div. advokater, læger m.m. Men hvis man ikke har større planer for sit eget liv end at tage en lang uddannelse for efterfølgende at opnå gennemsnitslønninger så er det jo lige meget hvad man vælger. Og hvem er det så egentlig lige der har et deprimerende fiasko-liv?

De muligheder der er i den finansielle sektor tillader jo bare at økonomer netop kan komme op i en liga hvor det er de færreste læger der kan følge med. Men det udelukker på den anden side heller ikke at man som læge kan tjene styrtende mange penge. Men igen. Hvis man ikke har andre mål end branchens gennemsnitsløn så er det vel lige meget hvad man vælger og så må man jo vælge efter nogle andre kriterier end eksempelvis lønnen.

Men det er jo et dilemma hvis man skal vælge uddannelse efter ens interesse og der i virkeligheden ikke er noget som interesserer én overhovedet. I følge dine synspunkter er man så dømt til enten fattigdom eller depression(man må jo ikke gå efter lønnen) - og det mener jeg ikke nødvendigvis er tilfældet. Fx mener jeg heller ikke der er nogen åndelig tilfredsstillelse i et gå i skole, jeg synes faktisk det til tider er direkte uinteressant og vil hellere lave alt muligt andet. Det betyder da ikke at jeg er blevet total depressiv fordi jeg ikke mener det har nogen åndelig værdi at gå i skole. Jeg tillægger bare ikke arbejdet i min skolegang mere værdi end, at jeg har tillært mig nogle færdigheder indenfor diverse fag.

Jeg mener nemlig godt man kan differentiere mellem det der er nødvendighed og det der er af lyst uden nødvendighvis at få et liv der er en fiasko. Men det må du selvfølgelig gerne være uenig i.

Du skriver:
"De muligheder der er i den finansielle sektor tillader jo bare at økonomer netop kan komme op i en liga hvor det er de færreste læger der kan følge med."

Det kan afsløres, at kirurgien giver mulighed for det kun er ganske få, fra den finansielle sektor, som kan følge med. Endvidere kan det jo påpeges, at hvis man kigger på hovedparten af toppen i den finansielle sektor i Danmark, så er de ikke økonomer.

Hvis du vil bevæge dit ind i toppen i en sektor, så er det stort set ligegyldigt, om du er økonom, jurist, cand merc osv. Her er det ledelseskompetencer, der er nødvendige, og dem får man ikke via uddannelsen. Derfor er dit råd om at blive økonom ikke speciel gennemtænkt. Uddannelsen som økonom giver en god gennemsnitsløn, men man står ikke med bedre kort på hånden end mange andre uddannelser, hvis man vil nå de helt store stillinger.
Hvis man kigger på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne, så sidder der flere jurister end økonomer. Det vil sige, at det åbenbart vil være bedre at være jurist, hvis du er efter disse stillinger.

Endvidere skrev du i et tidligere indlæg:
"Man arbejder for at tjene penge og dermed gøre livet lettere og få mere fritid"

I denne forbindelse glemmer du vist, at store stillinger kræver rigtig meget tid. Derfor er det svært at arbejde for mere fritid. Derfor behøver man en værdi i arbejdet, for overhovedet at kunne bruge de 70 timer. En god løn er ikke nok.

Det er sjovt du siger ledelsesuddannelse er det afgørende for at få en lederstilling. Det er da også til en vis grad korrekt, men analogien holder sgu ikke helt. IMO kan man godt have end lederstilling i den finansielle sekor på baggrund af en økonomisk uddannelse uden decideret at have lederuddannelse stående på CV'et, men ikke omvendt. 

Men det bør også bemærkes at der selvfølgelig skal differentieres mellem en bestyrelse og en direktion da disse har forskellige formål og derfor er det også personer med forskellige kompetencer som kommer til at bestride posterne. I sagens natur vil der måske generelt sidde flere jurister i en bestyrelse end i en direktion. Du må for resten meget gerne lige henvise til det materiale hvoraf du ser at der på ledelsesgange og bestyrelseslokaler er flere jurister end økonomer? På den anden side er det egentlig også lettere uinteressant, for dit udsagn er så bredt at det kan møntes på samtlige sektorer i DK og det er netop uinteressant for de som vil tjene penge - her gælder det jo netop om at være de steder hvor pengene er at finde ---> den finansielle sektor og ikke samfundet som heldhed. Og jeg vil ganske enkelt tro at der i en bestyrelse i en virksomhed i den finansielle sekor vil befinde sig flere økonomer end en bestyrelse i en virksomhed i en anden vilkårlig sektor.

Jeg skrev at man arbejdede for at tjene penge og dermed gøre livet lettere og få mere fritid. Det er sådan set en fejl fra min side. Det er en upræcis formulering. Man sælger sin arbejdskraft for at opretholde eller fremme sin materielle levestandard og/eller at opnå mere fritid. Hvis arbejde var så præget af egeninteresse ville man jo netop ikke sælge arbejdskraft men tilbyde den gratis?
 

For at komme lidt på sporet igen, så er det jo blandt pga af det enorme cash- og kreditflow, der er gennem den finansielle sektor, at man kan opnå meget større indtjening. Hvad er det lige at kirurgien giver mulighed for her som du ikke nævner?

Roman Garcia choked out

 

Sorry, jeg havde ikke set, at der var svar på mit indlæg.

PedeV skrev:
"Hvad er det lige at kirurgien giver mulighed for her som du ikke nævner?"
Har du et speciale, og ønsker du at arbejde meget, så er der også meget højt til loftet i forhold til lønnen. For det første er der lønnen gennem det offentlige, som er rigtig høj. Derudover kan du have en privat praksis i fritiden, eller arbejde for en privat praksis. Dette giver meget høje lønninger.

Endvidere skrev Pede V:
"Det er sjovt du siger ledelsesuddannelse er det afgørende for at få en lederstilling. Det er da også til en vis grad korrekt, men analogien holder sgu ikke helt. IMO kan man godt have end lederstilling i den finansielle sekor på baggrund af en økonomisk uddannelse uden decideret at have lederuddannelse stående på CV'et, men ikke omvendt"
Hvis du kigger på topledelsen i den finansielle sektor, så er de jo ikke økonomer.

Peter Straarup - Danske Bank: HD i regnskabsvæsen.
Peter Schütze - Nordea: cand.polit
Peter Engberg - Nykredit: cand. polit
John Christiansen  - Lån og spar bank: Merkonom i Finansiering og Kreditvæsen  og Stats.aut. ejendomsmægler

Derfor er det altså ikke uddannelsen der er vigtig, men mere de ledelsesmæssige kvaliteter, og her er ledelsesuddannelsen et vigtig skridt i den rigtige retning.

Det væsentlige er, at mens du for at tjene en rigtig høj løn som kirurg, så skal du være god til dit fag. Hvis du vil tjene mange penge inden for finanssektoren, skal du selvfølgelig have indsigt i økonomiske forhold, men det væsentligste er, at du har nogle ledelsesmæssige kompetencer, og så betyder det mindre, hvilken uddannelse ud vælger. Derfor vil jeg sige, det er ledelsesuddannelse samt potentiale som leder, der er afgørende. Ikke så meget hvilken økonomisk uddannelse du eventuelt skule have. Derfor lægger du for meget vægt på uddannelsesvalg, hvis du vil være leder.

Endeligt skrev PedeV:
"Men det bør også bemærkes at der selvfølgelig skal differentieres mellem en bestyrelse og en direktion da disse har forskellige formål og derfor er det også personer med forskellige kompetencer som kommer til at bestride posterne."
Der er ikke en forskel i formålet. Begge ledelsesorganer skal sikre selskabets interesser.
Derimod er der en forskel i arbejdsopgaverne. Mens direktionen sørger for den daglige ledelse, er det mere bestyrelsens opgave at kigge på de langsigtede mål. Derfor er der egentlig ikke noget i opgaverne, som betyder, at der skal være flere jurister end økonomer, men måske fordi pengene er i bestyrelseslokalerne, foretrækker juristerne bestyrelsesposterne.

Generelt skal du passe på med blot at satse på økonomistudiet, og tro at det er den nemme vej til ledelseslokalerne. Det er ikke tilfældet. Før man bliver leder, så er det de ledelsesmæssige kvaliteter, som er væsentlige - og her betyder det mindre, om du er cand. ocon eller en anden økonomisk uddannelse. At du er en god økonom er ikke ensbetydende med, at du har de nødvendige ledelsesmæssige kvaliteter, så derfor ville jeg nok finde ud af, om man har det påkrævede ledelsesmæssige talent, før man satser ensidigt på et job som leder i den finansielle sektor.

"Hvis du kigger på topledelsen i den finansielle sektor, så er de jo ikke økonomer.

Peter Straarup - Danske Bank: HD i regnskabsvæsen.
Peter Schütze - Nordea: cand.polit
Peter Engberg - Nykredit: cand. polit
John Christiansen - Lån og spar bank: Merkonom i Finansiering og Kreditvæsen og Stats.aut. ejendomsmægler"

Det er jo direkte komisk det du skriver, du nævner jo netop udelukkende økonomisk orienterede uddannelse. HD og cand. polit er er deciderede økonomi-uddannelser.

"Det væsentlige er, at mens du for at tjene en rigtig høj løn som kirurg, så skal du være god til dit fag. Hvis du vil tjene mange penge inden for finanssektoren, skal du selvfølgelig have indsigt i økonomiske forhold, men det væsentligste er, at du har nogle ledelsesmæssige kompetencer, og så betyder det mindre, hvilken uddannelse ud vælger."

Men det kræver ikke faglig indsigt at arbejde i den finansielle sektor? Jeg tror du har fået noget galt i halsen.

"Der er ikke en forskel i formålet. Begge ledelsesorganer skal sikre selskabets interesser.
Derimod er der en forskel i arbejdsopgaverne. Mens direktionen sørger for den daglige ledelse, er det mere bestyrelsens opgave at kigge på de langsigtede mål. Derfor er der egentlig ikke noget i opgaverne, som betyder, at der skal være flere jurister end økonomer, men måske fordi pengene er i bestyrelseslokalerne, foretrækker juristerne bestyrelsesposterne."

Der er jo netop forskellige formål i og med at direktionen, som du selv siger, har til formål at sørge for daglig ledelse og bestyrelsen skal holde øje med hvad direktionen laver. Men du tager altså fejl, når du siger der ikke er forskel i opgaverne. Det er klart at direktionen bliver nødt til at have noget faglig viden for at kunne løfte opgaven om daglig ledelse. Og den faglige viden i finanssektoren udgøres altså af økonomer Mens bestyrelsen skal holde styr på vedtægter, regler, lovgivning etc i højere grad end direktionen - hvilket peger i en mere juridisk retning.

"Generelt skal du passe på med blot at satse på økonomistudiet, og tro at det er den nemme vej til ledelseslokalerne. Det er ikke tilfældet. Før man bliver leder, så er det de ledelsesmæssige kvaliteter, som er væsentlige - og her betyder det mindre, om du er cand. ocon eller en anden økonomisk uddannelse. At du er en god økonom er ikke ensbetydende med, at du har de nødvendige ledelsesmæssige kvaliteter, så derfor ville jeg nok finde ud af, om man har det påkrævede ledelsesmæssige talent, før man satser ensidigt på et job som leder i den finansielle sektor."

Det har du til dels ret i. Men det er altså økonomer som udgør topledelsen i den finansielle sektor - ofte med efteruddannelse i ledelse - ikke omvendt

Jeg nævnte de forskellige topledere for at illustere, at det ikke et ufravigeligt krav, at man skal have læst økonomi. Man kan også klare sig med andre økonomiske uddannelser. Generelt kan det siges, at det er de ledelsesmæssige kvaliteter, som man lægger vægt på, ikke hvilken specifik uddannelse, man er indehaver af.

Du skriver, at: økonomer udgør topledelsen i den finansielle sektor. - ofte med en efteruddannelse i ledelse - ikke omvendt.
Det er jo netop det jeg har påpeget, at så længe du har én eller anden form for økonomisk uddannelse, så er det de ledelsesmæssige kompetencer, som er væsentlige. Der er mange forskellige økonomiske uddannelser, men det der adskiller lederen fra den menige ansatte er de ledelsesmæssige kompetencer. Derfor vil jeg igen påpege, at den hellige grav ikke er velforvaret blot fordi man har en cand. ocon. Dine chancer for at bestide en lederstilling vil være ligeså god med andre uddannelser, så derfor vil det være dine ledelsesmæssige kompetencer, som er afgørende, og jeg tvivler meget på, at du et nøjagtigt viden, om du besidder sådanne kompetencer.