HVIS JEG VAR UNDERVISNINGSMINISER VILLE ALT VÆRE ANDERLEDEST FOR DEM DER VED HVAD DE VIL

Tjo men der kunne ske det, at man undevejs i fx en gymnasial uddannelse ændrer valg af uddannelse. Eftersom man har en gymnasial uddannelse, er der ingen problemer i at vælge noget andet, når huen kommer på. Det kunne jo godt være, mangår fra at ville læse historie til at læse biologi. Men ellers et ok forslag, som man helt sikkert kunne bygge videre på, da det er sjældent man ændrer sit fremtidige uddannelsesvalg markant. Jeg selv ville læse erhvervssporg (engelsk og fransk), da jeg gik i folkeskole. Det ændrede sig hurtigt til sprog og erhvervsøkonomi (SPRØK), men på andet år af HHx blev det til cand.merc. (først HA almen). Sidst på andet år fik jeg øjnene på for matematik, så nu læser jeg HA(mat.). Ejg er derfor glad for, at jeg valgte matematik på højniveau, så jeg kunne komme ind.

Ja men hvad ville der så ske ved de personer, der fortryder deres valg?
Jeg var da sikker på, hvad jeg ville beskæftige mig med i fremtide, da jeg gik ud af 9. men jeg har ændret mine fremtidsplaner mange mange gange. Det ville da også være skod for den person der vil være læge, men som har tilrettelagt et skema med engelsk, tysk, historie og andre humanistiske fag fordi man ville læse historie efter 9. klase. Jeg tror, at en generel ungdomsuddannelse vil være det bedste.

Jeg synes bare, det burde være muligt at vælge fag udfra sine interesser istedet for, hvad undervisningsministeriet foreskriver af krav for at tage en vidergående udd. Hvis man så i sit forløb heller vil være tolk fremfor lære så må man jo tage 1år eller 2år ekstra på det sprog man vil være tolk i. Man skal jo alligevel beregne ekstra tid på sin udd. hvis man har valgt forkert og finder ud af at man ville noget andet.

Jeg er selv igang med en fuld HF nu i en alder af 27. Jeg har mange gange følt mig sikker på hvad jeg ville..er gået igang med udd...og så fundet ud af hovsa, at jeg ville noget andet.
Jeg har som alle andre nogle "yndlingsfag" og "hadefag". Jeg ved med SIKKERHED at jeg aldrig vil blive f.eks. mat.lære eller biolog eller læge osv. Jeg kender mine evner og jeg kender mine interesser overordnet. Og udfra det ville jeg mene, at jeg sagtens kunne sammenstykke min egen personlige udd., som jeg ville få langt mere udaf, eftersom det er selvvalgte fag og relevant for mig.

Det er rigtig surt at døje med ex biologi, hvis det ikke fænger...og det er endnu mere surt at ens gennemsnit ødelægger ens mulighed for at komme ind på netop den udd man brænder for...bare fordi man skulle tvinges til at have ex biologi og geografi og ende med en lav eksamenskarakter i disse fag (ødelæggende for det samlede gennemsnit). Er det så ikke bedre at folk få et godt gennemsnit i de fag der virkelig interessere dem og som de skal bruge?

Er det helt volapyk eller giver det nogen mening?

Hvad med det aspekt, der hedder almen dannelse? Jeg læser matematik både som hoved- og sidefag og har derfor, i henhold til din model, ikke brug for andet end matematik. På trods af det, er jeg glad for at have haft fag som f.eks. religion og historie, fordi det har givet mig en indsigt i andre aspekter af tilværelsen, som ikke nødvendigvis relaterer til mit erhvervsmæssige liv. Hvorfor skal alting være så pokkers produktorienteret?

Jeg siger bare at det skal være en mulighed for dem, der ved hvad de vil og som ikke har behov for fag, der ikke interessere dem. I min model skulle dansk og matematik også være obligatorisk og man skulle have som min. 4 fag...med det hovedmål at man på den måde er sikret lidt almen dannelse og viden...det skulle man også helst blive sporet ind på i folkeskolen, bare en smule!

Jeg synes absolut ikke alt er så produktorienteret. Tværtimod synes jeg det danske udd.system er fyldt med så mange ligegyldige fag, alt efter interesse, at eleverne keder sig bravt og går mere op i hvad der skete sidste weekend og hvad der skal ske i den næste.

Hvis nu man selv valgte sine fag kunne det jo være, at man var mere interesseret i hvad der foregik oppe ved tavlen.

Og for dem der ønsker ekstra viden, er det jo stadig helt frit at vælge alle de ekstra fag, man kunne tænke sig.

Desuden synes jeg, det er helt fint, at vide hvad man vil.

Mit modspørgsmål er:
Hvorfor skal alting være så tvingende obligatorisk(udd.mæssigt)?

... har det ikke temmelig meget med den "almene dannelse" et gymnasie skal give? ... biologien giver f.eks en generel viden om de biologiske processor i naturen og kroppen... og uanset hvor uoverskueligt det virker at have bio C i 1. g er det jo ikke svære ting man skal kunne huske... det er et forholdsvis lavt niveau når man ser på det efterfølgende...

Nej, tingene er netop ikke så produktorienterede i dag. Men det ser du gerne, at de bliver.

Et af dine hovedargumenter for disse ændringer er, at eleverne skal beskæftige sig med noget, der "ikke keder dem". Hvis det skal være kriteriet for at vælge eller fravælge et fag, så ved jeg snart ikke... Hvad er det, som er så forfærdeligt ved at kede sig? Kedelige ting kan faktisk være utroligt nyttige, omend det kan synes trist, at livet ikke er én stor rutschebanetur.

Hvis vi så glemmer dette argument for en stund, tror du så virkelig, at 17-årige - med folkeskole som eneste uddannelsesmæssige baggrund - har en levende chance for at vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt for dem at vide? Og her tænker jeg ikke blot på viden i relation til uddannelse, men viden i det hele taget; i særdeleshed den viden, man får i de 'unyttige fag'. Det tvivler jeg stærkt på.

Og hvis du tænker dig denne almene viden dækket alene gennem fag som dansk og matematik, så du naiv. Fag som f.eks. historie og religion er centrale for kulturforståelsen. Naturvidenskabelige fag er vigtige for at kunne forstå og forholde sig til naturvidenskabelig metode, som den figurerer dagligt i medierne. Bevares, disse fag kan for manges vedkommende næppe gøres op i kroner og ører og byder sjældent på sindsoprivende spænding - men de er til gengæld vigtige for, at man kan indgå i samfundet. Det kan man naturligvis vælge at se stort på, men så synes jeg bestemt ikke det skal være samfundet, der betaler for gildet.

Jeg kan godt følge Jer i tanken om den almene viden...
men for mig er feks. selv biologi på c på HF ikke ligetil. Jeg forstår mig ikke på atomer og deres opbygning...jeg ved dog at atomet ikke er det mindste der eksistere. og jeg forstår mig heller ikke på de lange formler som ændre sig når der sættes ekstra tal ind og jeg kunne forsætte i et væk. Nogle af tingene forstår jeg, men langt fra det meste...og jeg læser og jeg læser, men spørg mig om dansk eller historie og det er straks en anden sag, da det interessere mig.

Der er vel også en grund til at man feks i den nye reform kan vælge tysk og fysik fra...det er vel fordi det ikke er nødvendigt for dem det ikke interessere. Og fysik er da ligeså alment som kemi eller hvad?

(#8) det mener jeg faktisk ikke det er... nu er du hf'er så det er en anden sag... men jeg kan se hvad grunden til at sproglige har naturfag... at man håber at de skal få en ide om den naturvidenskabelige metode...om det virker er en helt anden sag... der er jo ofte en grund til at folk vælger sprogli... at de ikke ka døje alternativet...

men fysik og kemi er ikke det samme... jeg synes personligt at kemi er mere relevant i en dagligdag hvor man ikke har tænkt sig at interessere sig for naturvidenskab ellers...