Fysik
Nogle der lige har lyst til at rette min fysik rapport??
24. april 2008 af
nadja89 (Slettet)
Den svingende streng.
Nadja Gam, Perle Sarah Herløv Moltved og Iben Petersen Schmidt.
Forsøgets formål:
Formålet er at finde partialtoner og derefter at finde deres hastighed.
Apparatliste:
· Tonergenerator
· Vibrator
· Krokodillenæb
· Trisse
· Fiskesnøre
Udførelse af forsøget:
I gruppen fulgte vi vejledningen meget nøje.
Vi satte forsøgsopstilling op sådan som vi var blevet fortalt og vi spændte fiskesnøren fast. Derefter hang vi nogle lodder i den ende af fiske snøren der ikke var spændt fast i vibratoren, lodderne havde alle forskellig vægt. Bagefter skurede vi op for tone generatoren for at finde 1. partialtone og efter det skruede vi endnu mere op for at finde 2., 3., og 4. partialtone.
Teori:
Vi har en snor, som i den ene ende er fastgjort til en vibrator. Vibratoren er forbundet til en tonergenerator, så vi kan regulere frekvensen af vibrator. I den anden ene går snoren over en trisse, og i enden er der fæstnet et lod. Snorens spænding afhænger således af loddets masse. Tonergeneratoren står på en frekvens omkring 10 Hz, og langsomt øger man frekvensen, mens man iagttager svingningerne på snoren. Til at starte med vil snoren kun vibrere svagt, men ved en ganske bestemt frekvens kan man se at snoren svinger kraftig i en stor bue.
Når frekvensen så øges yderligere, vil snoren igen kun vibrere svagt, indtil den ved en ny bestemt frekvens vil svinge kraftigt igen, men denne gang er der to buer. Midt på strengen er der et tidspunkt hvor snoren overhovedet ikke bevæger sig, dette kalder man et knudepunkt. Ved denne frekvens har strengen altså et knudepunkt midt på strengen og to buer
Når strengen svinger kraftig, kalder man for resonans, og de frekvenser hvor der sker, kalder man for resonansfrekvenser.
Når frekvensen øges yderligere vil man finde flere resonanser, hvor strengen med 3-, 4- og 5 buer. Hver af resonansfrekvenserne svare til en tone og disse toner kaldes strengens partialtoner. Man gier partieltonerne nummer efter antallet af buger.
Måledata:
mlod i kg 50 g. 100 g. 150 g. 200 g.
1. partialtone i Hz 51,61 76,46 89,5 105,2
2. partialtone i Hz 104,3 148,3 178,9 209,7
3. partialtone i Hz 154,3 229,5 269,1 314,9
4. partialtone i Hz 208,8 296,0 358,5 420,1
mlod i kg 50 g. 100 g. 150 g. 200 g.
Hastighed i m/s 107,3488 159,0368 186,16 218,816
Hastighed i m/s 108,472 154,232 186,056 218,088
Hastighed i m/s 106,98 159,12 186,576 218,330
Hastighed i m/s 108,576 153,92 186,42 128,452
Gennemsnits v 107,8442 156,57 186,303 218,4215
Gennemsnits v2 11630,3747 24516,41956 34708,08781 47708,06087
Udregninger:
Grafer:
den her graf viser mine gennemsnitsværdier^2 som man kan se stiger den.
Den her graf viser alle de forskellige holds µ-værdier. Som man kan se ligger de meget jævnt selv om der er nogle der skæller sig lidt ud.
Diskussion af fejlkilder:
Vibratoren kunne rykke sig når man skruede tonergeneratoren højt nok op, det kunne forhindre bølgerne i at vise sig, når vibratoren selv bevæger sig.
Konklusion:
Forsøget sammenhæng med resultaterne er fint. Vi det vi havde forventet, og de andre fik det de havde forventet. Vores forsøg det lykkedes fint, vi fik stoppet vores vibrator inden den løb helt fra os, og derefter kunne vi så fortsætte.
Nadja Gam, Perle Sarah Herløv Moltved og Iben Petersen Schmidt.
Forsøgets formål:
Formålet er at finde partialtoner og derefter at finde deres hastighed.
Apparatliste:
· Tonergenerator
· Vibrator
· Krokodillenæb
· Trisse
· Fiskesnøre
Udførelse af forsøget:
I gruppen fulgte vi vejledningen meget nøje.
Vi satte forsøgsopstilling op sådan som vi var blevet fortalt og vi spændte fiskesnøren fast. Derefter hang vi nogle lodder i den ende af fiske snøren der ikke var spændt fast i vibratoren, lodderne havde alle forskellig vægt. Bagefter skurede vi op for tone generatoren for at finde 1. partialtone og efter det skruede vi endnu mere op for at finde 2., 3., og 4. partialtone.
Teori:
Vi har en snor, som i den ene ende er fastgjort til en vibrator. Vibratoren er forbundet til en tonergenerator, så vi kan regulere frekvensen af vibrator. I den anden ene går snoren over en trisse, og i enden er der fæstnet et lod. Snorens spænding afhænger således af loddets masse. Tonergeneratoren står på en frekvens omkring 10 Hz, og langsomt øger man frekvensen, mens man iagttager svingningerne på snoren. Til at starte med vil snoren kun vibrere svagt, men ved en ganske bestemt frekvens kan man se at snoren svinger kraftig i en stor bue.
Når frekvensen så øges yderligere, vil snoren igen kun vibrere svagt, indtil den ved en ny bestemt frekvens vil svinge kraftigt igen, men denne gang er der to buer. Midt på strengen er der et tidspunkt hvor snoren overhovedet ikke bevæger sig, dette kalder man et knudepunkt. Ved denne frekvens har strengen altså et knudepunkt midt på strengen og to buer
Når strengen svinger kraftig, kalder man for resonans, og de frekvenser hvor der sker, kalder man for resonansfrekvenser.
Når frekvensen øges yderligere vil man finde flere resonanser, hvor strengen med 3-, 4- og 5 buer. Hver af resonansfrekvenserne svare til en tone og disse toner kaldes strengens partialtoner. Man gier partieltonerne nummer efter antallet af buger.
Måledata:
mlod i kg 50 g. 100 g. 150 g. 200 g.
1. partialtone i Hz 51,61 76,46 89,5 105,2
2. partialtone i Hz 104,3 148,3 178,9 209,7
3. partialtone i Hz 154,3 229,5 269,1 314,9
4. partialtone i Hz 208,8 296,0 358,5 420,1
mlod i kg 50 g. 100 g. 150 g. 200 g.
Hastighed i m/s 107,3488 159,0368 186,16 218,816
Hastighed i m/s 108,472 154,232 186,056 218,088
Hastighed i m/s 106,98 159,12 186,576 218,330
Hastighed i m/s 108,576 153,92 186,42 128,452
Gennemsnits v 107,8442 156,57 186,303 218,4215
Gennemsnits v2 11630,3747 24516,41956 34708,08781 47708,06087
Udregninger:
Grafer:
den her graf viser mine gennemsnitsværdier^2 som man kan se stiger den.
Den her graf viser alle de forskellige holds µ-værdier. Som man kan se ligger de meget jævnt selv om der er nogle der skæller sig lidt ud.
Diskussion af fejlkilder:
Vibratoren kunne rykke sig når man skruede tonergeneratoren højt nok op, det kunne forhindre bølgerne i at vise sig, når vibratoren selv bevæger sig.
Konklusion:
Forsøget sammenhæng med resultaterne er fint. Vi det vi havde forventet, og de andre fik det de havde forventet. Vores forsøg det lykkedes fint, vi fik stoppet vores vibrator inden den løb helt fra os, og derefter kunne vi så fortsætte.
Skriv et svar til: Nogle der lige har lyst til at rette min fysik rapport??
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
